Er du hvervet ved din dør?

Dansk Flygtningehjælp går fra dør til dør i visse byer. Vores medlemshververe er altid iført rød vest med synligt logo og bærer et personligt ID-kort.

Støt nu

Har du mødt en af vores medlemshververe ved din hoveddør?

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største- og en af verdens førende humanitære organisation med mere end 46.000 medlemmer.

Vores medlemmers støtte er afgørende for vores mulighed for at yde akut nødhjælp og langsigtede løsninger for de aller mest udsatte flygtninge i verden.

Når vores samarbejdspartner banker på din dør, er det for at skabe opmærksomhed omkring de kriser, der driver millioner af børn, kvinder og mænd på flugt og for at spørge, om du har lyst til at blive medlem.

Vores samarbejdspartnere følger brancheforeningen ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer på områderne.

Må vi gerne det?

Når Dansk Flygtningehjælp henvender sig ved din dør, gør vi det altid efter de gældende indsamlingsregler.

Henvender vi os igen?

Når Dansk Flygtningehjælp banker på din dør, kommer vi kun igen, hvis du vil have det.

Hvor går vi?

Kampagnen foregår i hele landet. I øjeblikket banker vi på dørene i disse byer og omegne:

  • Storkøbenhavn
  • Odense
  • Aalborg
  • Søborg
  • Nyborg
  • Gribskov
  • Vordingborg
  • Vejle
  • Aarhus
  • Horsens
  • Randers
  • Odense
  • Taastrup
  • Fredeicia
  • Svendborg
  • Ullerslev

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Dansk Flygtningehjælp på [email protected] eller telefon: +45 3373 5000.

Støt nu

Ofte stillede spørgsmål

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland og er på flugt. Enten fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende.

En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

Dansk Flygtningehjælp har eksisteret siden 1956 og er i dag en af verdens førende NGO’er. Vores 9.000 medarbejdere er til stede i 40 lande verden over for at sikre hjælp til flygtninge og internt fordrevne.

Vi yder akut nødhjælp og beskyttelse i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtninge bosætter sig. Og vi bliver på stederne for at kæmpe for deres rettigheder og styrke deres fremtidsmuligheder.

Vi arbejder også for en vellykket integration. Når det er muligt, arbejder vi også for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

Dansk Flygtningehjælp er sat i verden for at hjælpe flygtninge og fordrevne, beskytte deres rettigheder og styrke deres fremtidsmuligheder.

Din støtte sikrer, at vi kan sætte ind med akut hjælp. Det kan være mad, vand og tæpper, når katastrofen rammer eller konflikter eskalerer.

Din støtte sikrer også, at vi kan ruste udsatte mennesker til at kunne stå på egne ben. Fx gennem traumebehandling eller ved at give adgang til uddannelse.

Vores administrationsprocent ligger på 5,2. Find flere tal i vores seneste årsrapport.

80% af verdens flygtninge er i nærområderne, og det internationale arbejde er Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde. Men ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet. Og nærområderne kan ofte have svært ved at håndtere store flygtningegrupper. Derfor er det muligt at få asyl i andre lande – bl.a. i Danmark.

I Danmark står vi bag integrationsindsatser. Her hjælper vi både nye flygtninge, og de mange flygtninge og familiesammenførte, der allerede har boet i landet længere tid. En indsats, der ikke var mulig uden 7.500 engagerede og fantastiske frivillige.

Vi tilbyder også rådgivning til asylansøgere i alle faser af asylproceduren. Rådgivningen er baseret på flygtninge og asylansøgeres vilkår, rettigheder og retspraksis samt de områder, de flygter fra.

Det bestemmer du! Enhver håndsrækning er med til at gøre en forskel for mennesker på flugt. Og har du oprettet en aftale, kan du altid kontakte os for enten at nedsætte eller hæve dit faste støttebeløb.

Nogle måneder har du måske flere udgifter end andre. Vi har fuld forståelse for, at det kan være nødvendigt at skippe en betaling eller to. Det er helt i orden.

Du kan enten afvise betalingen manuelt i din netbank eller kontakte os for at få din aftale sat i bero.

Du kan til enhver tid afmelde din aftale igen, hvis du ikke længere ønsker at støtte vores arbejde. Det gør du blot ved at skrive til [email protected] eller ringe på +45 33 73 50 00

Gør en forskel

AKUT: Hjælpen slipper op i Jordan

Læs mere
Støt nu