Menstruation i verdens største flygtningelejr

1,1 millioner rohingyaer er flygtet fra Myanmar og bor nu i Cox's Bazar i Bangladesh. Halvdelen er kvinder og piger, der hver måned står over for endnu en udfordring i livet på flugt: de mangler bind og badefaciliteter, når de har menstruation. Derfor sætter vi ind med hjælp i verdens størtse flygtningelejr. Læs med her 👇

07 okt. 2026

Bind, spande og solcellelamper skaber en tryggere menstruation

Adgangen til god menstruationshygiejne er desværre stærkt begrænset i Cox's Bazar. Mangel på bind skaber store gener for kvinder og piger i lejren og kan i sidste ende føre til alvorlige infektioner.

Derfor uddeler vi genanvendelige bind samt spande og solcellelamper. "Diginity kits" kalder vi dem, fordi målet ikke kun er en tryggere men også mere værdig menstruation.

Med spandene kan kvinderne hente vand med hjem til deres hytter, så de kan vaske sig i private omgivelser. Solcellelamperne sikrer lys, hvis de skal vaske sig eller hente vand efter mørkets frembrud.

 

 

Hvis vi ikke kan opretholde en god hygiejnisk praksis omkring vores menstruation, vil hele vores liv være truet. Det er især vigtigt for unge piger som os.

Nur Kalima, 16-årig pige i Cox's Bazar

Vi punkterer myter om menstruation

Selv i 2026 er der steder i verden, hvor menstruation et tabu. I Cox's Bazar oplever mange kvinder og piger, at de bliver udelukket for sociale aktiviteter og skole, alene fordi de bløder.

Men menstruation skal aldrig isolere kvinder og piger!

Derfor uddeler vi ikke bare bind og andre hygiejneprodukter. Vi laver også oplysningsarbejde for både kvinder og mænd i lejren for at punktere de myter, der er med til at skabe stigmatisering af kvinderne. 

Kvinder hjælper hinanden, bind for bind

De færreste kvinder i Cox's Bazar har råd til at købe engangsbind. Og selv hvis de har pengene, er det ikke altid til at få fat i. 

Men for nogle år siden fik nogle kvinder i lejren en idé. De ville sy genanvendelige bind til sig selv og andre kvinder i lejren for at øge renligheden og forhindre alvorlige infektioner.

Vores lokale medarbejdere tog godt imod idéen og siden har vi støttet kvinderne med stof, saks, nåle og andre materialer til at fremstille de genanvendelige bind. Vores lokale medarbejdere giver også instruktion i sikker brug og hygiejnisk vedligeholdelse af bindene.

Gør en forskel

AKUT: Hjælpen slipper op i Jordan

Læs mere
Læs mere om
Bangladesh Kvinder
Støt nu