Familier lever fortsat i usikkerhed et år efter våbenhvilen i Gaza

08 okt. 2026

Et år efter våbenhvilen i Gaza lever millioner af mennesker stadig under ekstremt svære forhold.

Mange familier har mistet deres hjem og er fortsat fordrevet, mens mangel på rent vand, sanitære faciliteter og adgang til hjælp gør hverdagen til en konstant kamp for overlevelse.

En ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp og den lokale partnerorganisation PARC peger på, at omkring 1,8 millioner mennesker stadig lever i midlertidige bosættelser rundt omkring i Gaza.

Læs rapporten her (kun på engelsk)

Hjemkomsten udeblev

Da våbenhvilen trådte i kraft, håbede mange familier, at de kunne vende tilbage til deres hjem og begynde at genopbygge deres liv. Men virkeligheden har vist sig langt mere kompliceret.

Mange boliger er ødelagt efter måneder med kampe, mens manglende infrastruktur, eksplosive rester og fortsatte sikkerhedsrisici gør det svært eller umuligt at vende tilbage. Samtidig begrænser militære kontrolområder adgangen til store dele af Gaza.

For mange familier betyder det, at de fortsat lever i midlertidige telte eller andre nødløsninger uden vished om, hvornår situationen forbedres.

Der mangler alt i hverdagen - mad, vand, medicin alt

I de områder, hvor fordrevne familier opholder sig, er forholdene ifølge rapporten fortsat meget alvorlige.

Mange kæmper hver dag for at skaffe nok rent vand. Sanitære forhold er utilstrækkelige, affald hober sig op, og familier lever tæt sammen på meget lidt plads. De vanskelige levevilkår påvirker både den fysiske og psykiske sundhed.

Forældre fortæller om afmagt over ikke at kunne give deres børn en tryg hverdag. Samtidig vokser børn op i en situation præget af usikkerhed og manglende adgang til helt basale behov.

Behovet for hjælp er enormt i Gaza

DRC Dansk Flygtningehjælp og lokale partnere arbejder fortsat for at hjælpe familier i Gaza med blandt andet adgang til rent vand, beskyttelse og humanitær støtte. Men behovene er fortsat meget store.

Mange mennesker har været fordrevet i lang tid og mangler både de mest nødvendige forsyninger her og nu og langsigtede muligheder for at genopbygge deres liv.