Så mange mennesker kan du hjælpe

89,-

For 89 kr. giver du mad og vand til én person i en hele måned.

237,-

For 237 kr. giver du mad og vand til en mor og to børn i en hel måned.

476,-

For 476 kr. giver du mad og vand til en mor, far og fire børn i en hel måned.

Ofre for et sammenbrud – akut behov for mad og vand

Yemens befolkning står midt i den største humanitære krise i verden lige nu. Fire ud af fem mennesker har akut behov for mad og vand, og FN har klassificeret katastrofen i Yemen på højeste niveau af skalaen for humanitære kriser.

»Det her er det mørkeste øjeblik i Yemen, som jeg har været vidne til,« udtaler Mark Lowcock, Nødhjælpskoordinator for FN.

DRC Dansk Flygtningehjælp er massivt til stede i Yemen, hvor vi kæmper for at afbøde katastrofen. Vi er en af de største og blandt de få organisationer, der er blevet under krigen og stadig arbejder i landet – og vi er helt ude ved frontlinjerne, bare få kilometer fra kampene. Hver måned deler vi madrationer og drikkevand ud til 800.000 mennesker.

Frontlinjerne rykker sig dag for dag. Vi er nødt til at følge med for at kunne fortsætte med at levere nødhjælp til de mange familier, der hele tiden må flygte for at undgå krydsilden ...

Hjælp en familie ud af hungersnøden i dag

Borgerkrigen i Yemen har hærget siden 2015 og sendt 3,6 millioner mennesker på flugt. Familier, der er helt uforskyldte i krigen, er ofre for den massive hungersnød, der lige nu er ved at tage livet af dem. Mangel på rent drikkevand har forårsaget voldsomme udbrud af kolera, men halvdelen af landets hospitaler er ude af drift – bombet til grunden.

Udover at sikre mad og vand uddeler vi sæbe, så befolkningen kan beskytte sig mod COVID-19. Og vi giver husly til familier, der har mistet alt under flugten fra krigen. Alene i 2019 gav vi livreddende nødhjælp og beskyttelse til 1,2 millioner yemenitter.

Vi gør alt, hvad vi kan med de midler, vi har. Men hver dag vokser behovet for mad og vand til flere familier. Du kan hjælpe en familie i Yemen ud af hungersnøden ved at støtte vores landsindsamling. Støt nu og giv livreddende nødhjælp!