Bliv støttemedlem i Dansk Flygtningehjælp og få en gratis kogebog

Som medlem af Dansk Flygtningehjælp er du hver dag med til at sikre overlevelse for mennesker på flugt i verdens brændpunkter. Du er med, fra vi rykker ud med akut nødhjælp, til vi genopbygger boliger og skoler i nærområderne. Og du er med, når vi hjælper familier med at vende hjem og bygge deres tilværelse op fra bunden. Din støtte er med til at skabe det fundament som vores humanitære arbejde hviler på.

Meld dig ind i dag og få en gratis kogebog

Syriens Gryder udkom første gang i 2016 fra Politikens forlag som en støttebog til fordel for Danske Flygtningehjælps internationale nødhjælpsarbejde. Bogen solgte i tusindevis af eksemplarer og blev på få måneder udsolgt fra forlaget. Den er nu genoptrykt og følger gratis med, når du melder dig ind i Dansk Flygtningehjælp som støttemedlem med 200 kroner om året.

Syriens Gryder er skrevet og fotograferet af journalist Ruth von Sperling og billedkunstner Pernille Kløvedal Helweg, der inden borgerkrigen i Syrien brød ud, rejste rundt for at lære landet at kende igennem maden. Det er der kommet nogle fantastiske flotte billeder og fortællinger ud af. Kok Trine Hahnemann står bag opskrifterne, som blandt andet byder på baba ganoush, kafta, fyldte auberginer, kylling i tahini samt kager og desserter.

Din støtte gør en forskel

Hver en krone tæller, når du støtter Dansk Flygtningehjælp. For at give dig en fornemmelse af præcis hvor meget, kan vi fortælle, at vi for 200 kroner kan sikre rent vand til 50 mennesker på flugt eller uddele en akutpakke med fødevarer, der dækker en hel families behov for mad i tre dage.

Tak fordi du vil være en del af Dansk Flygtningehjælp!