Om internationalt flygtningearbejde

 
 

1. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne

Mere end 90% af verdens mere end 60 millioner fordrevne mennesker opholder sig som internt fordrevne i eget land eller i et naboland. Da hovedparten af vore dages konflikter opstår i de fattigste lande i verden, ligger ansvarsbyrden på lande, som ofte mangler de nødvendige ressourcer til at klare den humanitære opgave.

Dansk Flygtningehjælp mener:

  • Indsatsen i nærområderne skal være langsigtet, regional og bygge bro mellem nødhjælp og udviklingshjælp.
  • Indsatsen i nærområderne skal bidrage til konfliktløsning gennem inddragelse af flygtningene.
  • De rige lande bør afsætte langt flere midler til arbejdet i nærområderne, og Danmark bør være i front.

2. Beskyttelse af flygtninge er et fælles ansvar

Bedre beskyttelse i nærområderne kan mindske strømmen af flygtninge der risikerer livet på vej mod Europa, men flygtningesituationen er et fælles problem. De fattige lande skal ikke stå alene med byrden. Her har Europa et moralsk og juridisk ansvar.

Dansk Flygtningehjælp mener:

  • International tilstedeværelse i verdens konfliktområder skal skabe sikkerhed, sundhed og uddannelse.
  • Der er ikke brug for flere flygtningelejre, men for holdbare løsninger,
  • der sætter flygtninge i stand til at få en menneskeværdig tilværelse uafhængig af beskyttelse og hjælp udefra.
  • Det skal være en reel adgang til beskyttelse i Europa, herunder Danmark.

3. Internationalt samarbejde om genbosætning af flygtninge

Visumregler og forstærket grænsekontrol gør det vanskeligt for flygtninge at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Samtidig har syv millioner flygtninge opholdt sig i en flygtningelejr i over 10 år.

Dansk Flygtningehjælp mener:

  • Europa bør tilbyde 90.000 kvotepladser om året
  • Danmark bør forhøje sin årlige kvote fra 500 til 1.500 personer.
  • Udvælgelsen af kvoteflygtninge må aldrig svigte de svageste flygtninge eller flygtninge med akut beskyttelsesbehov.