Christian Friis Bach i DR Congo - et af de lande, der står for den største stigning i antallet af fordrevne

"Vi skal have færre flygtninge"

Det er i dag verdens flygtningedag. Dagen skal bruges på at minde hinanden om, at verdens ledere burde bekæmpe årsagerne til, at mennesker er nødt til at flygte – i stedet for at bekæmpe mennesker på flugt, lyder det fra Dansk Flygtningehjælps Generalsekretær, Christian Friis Bach.
 
 

20.06.2018

Af Christian Friis Bach. Indlægget er bragt i Politiken 20.06.2018

Over 68,5 millioner mennesker verden over er på flugt. De nyeste tal fra FN's flygtningehøjkommissariat, udgivet i går, viser, at tallet er steget med næsten 3 millioner siden sidste år. Jeg plejer at sige, at verdens flygtningetal er en indikator på, hvordan det går i verden. Lige for tiden går det den forkerte vej. For hver eneste af dem er det en personlig tragedie, og for verden er det et enormt tab af ressourcer. Det kan være vanskeligt at rumme de store tal, men vi skal samtidigt huske på, at der bag de store tal gemmer sig mennesker som dig og mig.

Det gælder Yara fra Syrien, som kun var 14 år, da hun oplevede sin nabos hus blive bombet sønder og sammen. Som hun beskiver det ”Når man oplever krig, så tror man, at man skal dø snart.”

Det gælder Mahmoud, der er født i en flygtningelejr i Irak, og han har aldrig oplevet andet end en tilværelse på flugt. Men for Mahmoud er det værste, at hans søn Aiad er syg. I en alder af to år, mistede han alt hår på kroppen. Familien har ikke råd til at en diagnose eller behandling. De ved stadig ikke, hvad Aiad lider af. Men Mahmoud frygter det værste og drømmer kun om én ting: At få sin søn i behandling.

Det gælder Alem, som er fra et land i Østafrika, hvor mennesker hver dag bliver undertrykt, tortureret og dræbt. Alems familie befinder sig stadig i landet. Hvis de forsøger at flygte, risikerer de voldtægt, tortur eller tilbageholdelse mod løsesum af menneskesmuglere.

Det er tre eksempler. Tre ud af mere end 68 millioner. Men også tre mennesker med hver deres historie og skæbne. Tre mennesker, der er mere end et bare nummer.

Desværre er der en tendens til, at mange lande kæmper mere for at holde flygtninge ude, end for at bekæmpe årsagerne til, at mennesker må flygte. Derfor bliver der flere flygtninge i verden – og derfor er der stadig mennesker, der banker på vores dør og beder om beskyttelse.

I 2017 blev mere end 44.000 mennesker drevet på flugt hver dag. Det er 1850 i timen. 31 hvert minut. Én hvert andet sekund.

Stigningen sker blandt andet, fordi antallet af internt fordrevne i den Demokratiske Republik Congo blev fordoblet til 4,4 millioner mennesker i 2017. Jeg var selv i DR Congo for en måned siden – og hørte de forfærdelige historier om seksuelle overgreb på kvinder og børn, bevæbnede grupper der angreb landsbyer og mennesker der havde mistet alt.

En anden grund er, at 700,000 mennesker på blot et par måneder måtte flygte fra Myanmar til Bangladesh i det, der førte til én af årets hurtigst voksende flygtningekriser. De havde behov for akut nødhjælp og beskyttelse, og Dansk Flygtningehjælp åbnede derfor op i Bangladesh i efteråret 2017. Desuden udviklede situationen i Syrien sig fortsat voldsomt, og for hver syrer, der vendte hjem i 2017, blev tre nye drevet på flugt.

Mange europæiske politikere kæmper om og fokuserer primært på at skubbe problemerne væk fra Europa. Vi så det senest i sidste uge med skibet Aquarius, der ikke kunne komme i land i hverken Italien eller Malta, inden Spanien åbnede sin dør for disse udsatte mennesker. Men det løser ingenting. Og vi får ikke færre flygtninge ved at lukke øjnene for udfordringerne – eller døren for flygtningene.

Der er og bliver kun én måde at få færre flygtninge og fordrevne i verden på – det er at sætte ind dér, hvor mennesker tvinges på flugt. Det vil sige i de lande, som er plaget af langvarige konflikter eller manglende respekt for de grundlæggende rettigheder. 70 procent af verdens flygtninge kommer fra fem konflikter – det vil sige, at hvis vi kunne finde løsninger på de fem konflikter, ville 70 procent af verdens flygtninge kunne vende hjem.

Langt de fleste flygtninge er i nærområderne. Dem skal vi hjælpe langt mere og bedre. De skal behandles værdigt og med respekt. Og så skal vi huske, at de kun har ét ønske: At kunne vende tilbage til en værdig tilværelse med fremtidsudsigter og fred. Verdens ledere kan og bør gøre mere for, at det ønske kan opfyldes. Og så bør de ikke mindst sætte ind for at forebygge, at nye konflikter opstår.

Uanset hvor mange flygtninge, Danmark og andre lande tager imod, og uanset hvor godt vi behandler dem, er det vigtigt at huske én ting: Hvis flygtningene selv kunne vælge, ville de slet ikke være på flugt. Så ud fra det perspektiv er jeg sikker på, at også flygtningene er enige i budskabet. Årsagerne til flugt må bekæmpes – og vi skal have færre flygtninge.