Foto: Ulrik Hasemann/Information

”Vi accepterer mistrivsel hos asylsøgende børn, vi aldrig ville acceptere blandt danske børn”

Mistrivsel blandt asylsøgende børn ignoreres ofte, fordi det anses som en naturlig del af de vilkår, de befinder sig i. På udrejsecentrene er forholdene så vanskelige, at der gribes langt senere ind for advarselstegn blandt asylsøgende børn end blandt deres danske jævnaldrende. Det viser en ny rapport af Dansk Flygtningehjælp. Det sker selvom serviceloven skal sikre, at asylsøgende børn får samme hjælp og støtte som andre børn i Danmark.
 
 

10.04.2018

Børn og unge på de danske asylcentre er særligt udsatte. Mange har oplevet flugt fra deres hjemland, de har mistet en tryg og genkendelig hverdag og deres venner. De befinder sig derfor i en situation, hvor deres fremtid er usikker. Alligevel bliver mistrivsel hos asylsøgende børn accepteret.

I en ny rapport har Dansk Flygtningehjælp interviewet en række ansatte i kommunerne, i Udlændingestyrelsen og på asylcentre, der er i direkte berøring med børn i asylsystemet. Rapporten viser, at man accepterer forhold for asylsøgende børn, som man aldrig ville acceptere for andre børn i Danmark. Det sker selvom serviceloven skal garantere, at asylsøgende børn og -unge kan opnå samme muligheder som jævnaldrende børn i Danmark såvel som sikre et trygt omsorgsmiljø. Men i adskillige interviews forklarer de ansatte, at de føler sig magtesløse.

Som en socialkoordinator på et asylcenter udtrykker det i rapporten:

”Man kunne jo i princippet underrette på dem alle sammen. Altså der er det her med, at de har det jo alle sammen dårligt, og at det er jo klart, at der er en eller anden reaktion for dem alle sammen. Så derfor tror jeg, at grænsen bliver lidt svær for alle parter at finde. Altså hvornår er det, at man skal gøre noget særligt. De er nødstedte på den måde. Jeg har set en række konkrete eksempler på ting, hvor jeg tænker, at det havde man reageret på, hvis det havde været danske børn.”

Selvom servicelovens formål er at sikre børn og unges trivsel og udvikling, oplever de professionelle, at årsagen til asylsøgende børns mistrivsel typisk skyldes forhold, der hører under udlændingeloven, såsom et langt ophold i asylsystemet, afslag på asyl, og politisk bestemte indkvarteringsvilkår, herunder mange flytninger mellem centre.

"Undersøgelsen viser, at mange af de vilkår, der vurderes at belaste børnene og familierne allermest – og nogle gange fører til sammenbrud hos familier, der egentlig var velfungerende ved ankomsten - er politisk bestemte. De kan altså også forandres politisk. Men ikke af de lærere, pædagoger, socialrådgivere m.fl., der ifølge serviceloven har til ansvar at hjælpe børnene. Det er politikerne, som må på banen,” siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Rapporten konkluderer, at særligt på udrejsecentrene er mistrivsel blandt asylsøgende børn udbredt. For de familier, der har fået afslag på asyl og venter på udsendelse, er deres forhold og vilkår baseret på, at de udsendes snart, men ifølge Rigspolitiet befinder omkring halvdelen af afviste asylansøgere sig i en såkaldt ”fastlåst” situation og ender med at befinde sig på centre i måneds- eller årevis. Det er børnene, som betaler prisen – især børn i udsatte eller dårligt fungerende familier.

”Børnene kan jo ikke bruge det til noget, at de i princippet skal rejse. Faktum er, at der er høj sandsynlighed for, at situationen ikke blot er midlertidig, og derfor bør hjælpen til barnet tage afsæt i den enkeltes situation. På ingen andre lovområder i Danmark straffes børn for forældrenes beslutninger,” siger Eva Singer.

Læs hele rapporten Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre her