FOTO: Dansk Flygtningehjælp

Tilbagevendte afghanere oplever depression, angst og stress

Det er ikke let at vende tilbage til et land plaget af årtiers konflikt. Mangel på job, et tag over hovedet og mad til sin familie foruden frygt for bomber og kidnapninger gør det mildest talt svært at skabe en hverdag for afghanere, der er vendt tilbage. Men der er væsentlig forskel på, hvor svært det opleves. En ny rapport fra Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre viser, at en persons psykiske helbred er særligt afgørende for, om tilbagevendte afghanere forsøger at reintegrere sig eller drømmer om at migrere igen.
 
 

12.03.2019

Sidste år var antallet af civile, der blev dræbt i Afghanistan, det højeste i et årti. Samtidig er arbejdsløsheden stigende og fattigdom udbredt. Knap 40 år med krig og konflikt har fået millioner af kvinder, mænd og børn til at forlade Afghanistan gennem årene, men de seneste år oplever landet en bemærkelsesværdig tendens; selvom der på ingen måde er fred eller fremgang, er antallet, der er vendt tilbage, rekordhøjt.

Siden 2016 er 2,4 millioner afghanere vendt tilbage - nogle frivilligt, andre med tvang, men de fleste på grund af frygt for udvisning, usikker juridisk status i landet, de har søgt tilflugt i, eller økonomiske vanskeligheder. Mange har været ude for traumatiske oplevelser som vold og overgreb under deres flugt og returrejser - ikke mindst dem, der er blevet tvunget til at rejse tilbage - og en ny undersøgelse viser, at omstændighederne i forbindelse med måden, afghanere er vendt tilbage, såvel som deres psykosociale tilstand, påvirker deres evne og vilje til at finde fodfæste i landet.

"På et tidspunkt, hvor den dominerende internationale politik er at hindre migration, og et stort antal afghanere vender tilbage både frivilligt eller med tvang, er rapporten meget vigtig for at forstå, hvordan vi skaber de bedste betingelser for folk, der vender tilbage, så de kan skabe sig et liv og en hverdag og ikke føler, at deres eneste fremtid er at forlade landet igen," siger Christian Friis Bach, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

For de fleste er ønsket om at migrere igen en plan B
Rapporten er baseret på 56 dybdegående interviews med afghanere, der tidligere er flygtet eller migreret til blandt andet Iran, Pakistan og Europa, men nu vendt tilbage. Det er første gang, afghanere, der er vendt tilbage, bliver spurgt om deres forventninger og håb om deres fremtid og ikke mindst også de udfordringer, de står over for, når de forsøger at falde til i et hjemland, som for mange ikke har været et hjem i årevis.

"Vores undersøgelse viser, at hvis folk har oplevet at blive presset eller tvunget til at vende tilbage, er de ofte mere traumatiserede og desillusionerede og har svært ved at forestille sig en fremtid for sig selv i Afghanistan. Det betyder samtidig, at de er mere opsatte på at forlade landet igen," siger Bram Frouws, som leder Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre. Han tilføjer: ”Undersøgelsen viser dog også, at for langt de fleste er overvejelser om at migrere igen en ’plan B’.”

Rapporten viser, at de interviewedes allerhøjeste ønsker var at få et arbejde og være i stand til at forsørge sig selv og deres familier. Ønsker om at migrere igen kom for de fleste primært i anden række i tilfælde af, at alt andet fejlede. Alligevel konkluderer rapporten også, at de omstændigheder, der får afghanerne til at vende tilbage, er afgørende for, om de ønsker at blive eller forlade landet igen. Afghanere, der var vendt tilbage ufrivilligt, var mere stressede og pessimistiske og så i højere grad at søge lykken uden for landet sammenlignet med dem, der selv havde valg at vende tilbage.

"De som føler sig pressede eller direkte tvunget til at vende tilbage, vender ofte tilbage til de nøjagtig samme forhold, der fik dem til at tage af sted i første omgange, for eksempel personlig forfølgelse eller økonomiske vanskeligheder. Omvendt vurderer frivillige tilbagevendte, at forholdene er ændret og er mere motiverede til at opbygge en ny fremtid for dem selv i Afghanistan," siger Frouws.

Frouws understreger, at forholdene i Afghanistan uden tvivl er uhyre vanskelige for alle, men forklarer, at folk, der er vendt tilbage, står over for særligt store udfordringer, herunder gæld og mangel på mad og et tag over hovedet, men også er i større risiko for psykiske problemer som depression og angst. Rapporten konkluderer, at individuelle forhold som beskæftigelse, adgang til boliger, et basalt sundhedsvæsen og uddannelse kan have en afgørende positiv betydning. Men allervigtigst er dog hjælp fra familie.

Familie vigtigere end penge
Ifølge rapporten er familie nøglen i forhold til at skabe tilknytning til det lokalsamfund, man er vendt tilbage til, og muligheden for at føle sig godt tilpas. Faktisk overtrumfede familierelationer og hjælp fra familiemedlemmer andre faktorer som eksempelvis økonomisk bistand.

"På engelsk siger man, at ’hjemmet er der, hvor hjertet er', hvilket betyder familie. Det er ikke raketvidenskab, at det er lettere at etablere et nyt liv for sig selv og tilpasse sig et nyt samfund ved hjælp af mennesker, du har en personlig forbindelse til. Dette er ikke mindre sandt i Afghanistan. Rapporten minder os om, at familiebånd er vigtigere at være opmærksom på end økonomi, og det bør overvejes, både når lande forsøger at sende afghanere tilbage, og når vi i den humanitære sektor skal finde ud af hvem, der har mest brug for hjælp," siger Frouws.

På trods af at antallet af afghanere, der vender tilbage til Afghanistan, er stigende, er der meget lidt viden om, hvem der vender hjem, hvad deres behov er, og hvilke forventninger, de har til fremtiden. Den nye rapport har til hensigt at kaste lys over netop det.

Læs hele rapporten her.

FAKTA:
Ifølge FN er der 2.6 millioner registrerede afghanske flygtninge, hvilket gør Afghanistan til det land, hvor næstflest af verdens flygtninge kommer fra. Derudover er der omtrent 1.3 millioner internt fordrevne – herunder over en halv million, som blev fordrevet sidste år.

Pakistan og Iran huser ca. 90 procent af alle afghanere bosiddende uden for Afghanistan, mens der i Europa er færre end 400.000.

FN estimerer, at 6,3 millioner mennesker i Afghanistan havde brug for hjælp i 2018 - dobbelt så mange som i 2017.

Om Mixed Migration Centre
Mixed Migration Centre (MMC) - en del af Dansk Flygtningehjælp - er en førende tænketank inden for migrationsområdet , der producerer uafhængige og gennemarbejdede data, forskning og analyser.