Evelyn Hockstein / DRC

Stemmerne fra kvinder og piger på flugt bliver fortsat overhørt

Kvindernes Internationale Kampdag: Kvinder og piger på flugt bliver sjældent set og hørt der, hvor de beslutninger, der påvirker deres liv, træffes. Men det bør de.
 
 

08.03.20

I dag på Kvindernes Internationale Kampdag går tusindvis af kvinder på gaden verden over for at markere kvinders rettigheder og ligeværd i samfundet – og for at blive hørt. I Danmark er vi kommet langt, men for piger og kvinder på flugt hvis liv er påvirkede af krig og konflikt, er der lang vej igen. Disse kvinder bliver sjældent set og hørt der, hvor beslutninger, der påvirker deres liv, træffes. Men det bør de.

For når sociale strukturer svækkes, og eksisterende sikkerhedsnet falder bort, øges risikoen for kønsspecifik vold og udnyttelse. Voldtægt og overgreb bruges som krigsvåben i konfliktområder, og flugtruterne udgør en stor risiko for kvinderne. Flygtninge, fordrevne og folk, der bevæger sig på tværs af grænser – ofte ad meget farlige ruter, faciliteret af menneskesmuglere – er specielt udsatte for kønsbaseret vold og udnyttelse.

Kvinder og piger udgør cirka halvdelen af alle mennesker på flugt. Og ifølge en omfattende rapport fra Mixed Migration Center fra 2018 svarede 44 procent af de adspurgte kvinder, at de var blevet udsat for voldtægt, vold, kidnapning, bestikkelse eller andre former for overgreb under flugten. Dette tal indikerer omfanget af de massive risici, som kvinder og piger på flugt er udsat for. 

Det er i år 25 år siden, at verdenssamfundet mødtes i Beijing for at udvikle en handlingsplan for styrkelse af kvinders status i samfundet. Også dengang blev der udtrykt udbredt fordømmelse af de rettighedskrænkelser, som kvinder oplever generelt og særligt i forbindelse med flugt. Kvinders rettigheder har siden dengang været et populært emne i skåltaler og i policy papirer, men desværre er der de seneste 25 år kun sket meget lidt i forhold til rent faktisk at sikre beskyttelse mod kønsspecifikke rettighedskrænkelser for piger og kvinder på flugt.

Kvinder i fredsprocesser

Selv om der er øget anerkendelse af kvinders rettigheder på verdensplan, så er kvinder og piger på flugt fortsat en overset gruppe, hvis muligheder for at påvirke og deltage i de politiske beslutningstagningsprocesser, der påvirker deres liv, fortsat er stærkt begrænsede. Kvinder, der har oplevet flugt og fordrivelse er stærkt underrepræsenterede både i politiske fora såsom lokale komiteer og parlamenter, samt i fredsforhandlingsprocesser. Derfor overses deres perspektiver og behov i politiske løsningsforslag, og effektiv handling på de problemer, som kvinder oplever, udebliver. 

Flertallet af de fredsaftaler, der er indgået siden 1990, indeholder ingen reference til kvinder, og kvinder udgør en forsvindende lille del af dem, der mægler og forhandler i fredsprocesser. Dette på trods af at erfaringen viser, at fredsaftaler, hvor kvinder inkluderes i processen, har 35 procent større sandsynlighed for at vare i mindst 15 år.

Der kan virke langt fra stuerne herhjemme i lille Danmark til disse problemstillinger. Men Danmark har en vigtig rolle at spille. Danmark var i år 2000 det første land i verden til at underskrive FN’s Resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der tager sigte på at fremme beskyttelse af kvinder i konflikt samt sikre, at de får en plads ved bordet, når der forhandles fred. Siden år 2000 har Danmark i snart 20 år brystet sig af at være bannerfører på området.

Ny national handlingsplan

En række ministerier herhjemme har i år nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en ny 5-årig handlingsplan for, hvordan Danmark nationalt og internationalt kan være med til at realisere FN-resolutionens målsætning om effektiv beskyttelse af kvinder og piger på flugt samt sikre, at deres stemmer høres i fredsprocesser. Den kommende 5-årige handlingsplan er en ny chance for at tackle problemstillingen på en anden måde en blot som et godt emne til en skåltale.

Danmark har nu mulighed for at sikre handling. Det kan gøres ved at invitere civilsamfund og kvinder, der har oplevet konflikt og fordrivelse, til at være med til at udarbejde handlingsplanen, frem for at den alene udfærdiges af embedspersoner. Det kan også gøres ved at sikre, at Danmarks udenrigspolitiske støtte i lande, der er ramt af konflikt og fordrivelse, målrettet understøtter kvinder og kvinderettighedsorganisationers deltagelse i nationale fredsprocesser.

I DRC Dansk Flygtningehjælp ser vi FN-resolutionen som et vigtigt værktøj til at sikre internationalt samarbejde omkring de kønsspecifikke problemstillinger, der er forbundet med flugt og fordrivelse forårsaget af krige og konflikter. Vi opfordrer den danske interministerielle arbejdsgruppe til at gøre det samme når den nye handlingsplan for implementering af Resolution 1325 udarbejdes.

For ingen på flugt bør frygte for overgreb, bare fordi de er piger eller kvinder. Ingen bør miste retten til at blive hørt, bare fordi de er piger eller kvinder – så lad os sætte fokus på deres rettigheder i dag. De har ret til at blive hørt og til at deltage i de beslutningstagningsprocesser, der påvirker deres liv.