FOTO: Dansk Flygtningehjælp

Yemen: sidste år blev 100 dræbt eller såret - hver eneste uge

Selvom den humanitære katastrofe i Yemen er ufattelig, må vi ikke glemme Yemens ofre, skriver Christian Friis Bach. Antallet af familier, der kæmper for at overleve og børn, der har fået flået deres barndom og fremtid fra sig stiger dag for dag. Et antal der svarer til fire gange Danmarks befolkning har nu akut behov for hjælp.
 
 

01.04.2019

Den lille 7-årige pige lå bevægelsesløs i sin hospitalsseng, da jeg trådte ind på hendes stue på et hospital i Hodeidah i Yemen. Splinter fra en bombe havde ramt hende i hjernen. Den lille pige, der burde løbe og lege med sine søskende og klassekammerater, kunne nu kun kommunikere ved at blinke med øjnene og svagt klemme om sin fars hånd. Han stod ved hendes side og bare græd og græd og græd.

Den lille pige er blot et eksempel på Yemens elendighed. Jeg mødte mange familier i akut sorg og nød, da jeg for nylig besøgte det krigshærgede land. Som menneske og far bliver man ramt af følelsen; tænk, hvis det var en af mine piger, min familie, jeg ikke kunne beskytte. Som generalsekretær bliver man ramt af frustration over ikke at kunne hjælpe nok.

I gennemsnit blev 100 civile dræbt eller såret hver eneste uge sidste år som konsekvens af konflikten. Det fastslår FN på baggrund af tal, Dansk Flygtningehjælp har været med til at indsamle. Blandt andet derfor har FN kaldt situationen i Yemen for verdens værste humanitære katastrofe. Jeg tror ikke, folk forstår, hvor forfærdelig situationen i virkeligheden er. Tallene er så store, at de kan være umulige at begribe. Men bag tallene, gemmer der sig skæbner – og mennesker som du og jeg.

Under mit besøg i januar måned mødte jeg også en ung mand, der levede med sin kone og børn under en presenning i en lejr for internt fordrevne i et ørkenlignende område i det nordlige Yemen. Familien var flygtet over hals og hoved fra deres hjem på grund krigen. De havde ikke haft tid til at tage noget med sig og havde derfor hverken penge, mad eller adgang til vand. Nu lever de i lejren under 10 kilometer fra frontlinien og kæmper hver dag for at overleve. På bænken sad en ældre mentalt ustabil kvinde lænket fast med en kæde. Der var ikke kræfter eller overskud til at tage sig ordentligt af hende.

Det er nogle af ansigterne på situationen i den ekstreme humanitære krise. Og der er millioner og atter millioner som dem. 8 ud af 10 har brug for hjælp. Det er 24 millioner – altså mere end fire gange hele Danmarks befolkning. Sulten truer 10 millioner mennesker, og tre millioner børn og gravide kvinder er alvorligt underernærede.

Krigen går nu ind i sit femte år, og der er desværre ikke udsigt til lys for enden af tunellen. Kombineret med en økonomi i ruiner og blokerede og bombede havne, er mere end to tredjedele af befolkningen i risiko for decideret hungersnød. Den menneskeskabte konflikt er den største grund til, at millioner af mennesker ikke ved, hvor deres næste måltid mad skal komme fra. Selvom Yemens mænd, kvinder og børn først og fremmest har brug for at krigshandlingerne snarest får en ende, er de nu og her helt og aldeles afhængige af, at humanitære organisationer som Dansk Flygtningehjælp arbejder hårdt for at sikre adgang til mad, vand, medicin, husly og sikkerhed.

Samtidig strømmer desperate migranter fra Afrikas Horn fortsat gennem Yemen i et forsøg på at nå det forjættede land i Saudi Arabien, hvor de håber at kunne finde et arbejde. I 2018 ankom lige så mange flygtninge og migranter til Yemen som til hele Europa. Deres fremtidsudsigter i lande som Somalia, Etiopien eller Eritrea er elendige og i takt med, at nøden i Yemen er gået op, er prisen, de skal betale for en menneskesmugler, gået ned. Derfor tager den chancen. Men rejsen er blevet langt farligere. De bliver skubbet af bådene og drukner i det Røde Hav, de bliver kidnappet, seksuelt misbrugt, fængslet og smidt i lejre. På grund af konflikten, er det blevet endnu mere vanskeligt at hjælpe dem. De er ekstra sårbare midt i sårbarheden.

Krigen har stået på i fire år. Det er fire år for lang tid. Men det betyder ikke, at vi må give op. Selvom tallene er enorme og udfordringerne synes uoverstigelige, må vi ikke glemme, at hver person vi hjælper, hvert måltid mad vi uddeler, er en hjælpende hånd og kan betyde forskellen mellem liv eller død. I Yemen er den forskel alt for lille.

Vi må ikke glemme Yemens ofre. 

Af Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp