Rent drikkevand til sydsudanesiske flygtninge i Uganda

Med mere end en million flygtninge fra Sydsudan i Uganda, er der stort pres på for det fattige land. Dansk Flygtningehjælp er derfor i færd med at etablere permanente vandsystemer i det nordlige Uganda for at sikre rent drikkevand til de mange mennesker, der har søgt tilflugt i Uganda fra konflikten i Sydsudan.
 
 

27.10.2017

Da konflikten var på sit højeste i Sydsudan, flygtede flere tusinde mennesker hver dag til Uganda. I august 2017 meddelte UNHCR, at der nu var mere end en million flygtninge fra Sydsudan i Uganda. 

Mange af flygtningene er kommet til lejre som Rhino, der nu huser flere end 100.000 flygtninge, hvoraf næsten 70 procent er børn og unge. Rhino-lejren er ikke en normal flygtningelejr. Den fylder 294 kvadratkilometer og opdelt i fem zoner. Her får flygtninge et stykke land, som de kan bo på og opdyrke. Men alene antallet af flygtninge Uganda – og det store antal, der stadig ankommer hver dag har lagt et stort pres på ressourcerne i området. Og et pres på organisationer som Dansk Flygtningehjælp for at sikre den nødvendige hjælp som for eksempel rent drikkevand.

25-årige Betty Akujo er en af dem, der har fundet sikkerhed i Rhino-lejren. Hun flygtede fra sin hjemby Yei i juli 2016, da borgerkrigen blussede op igen,

“Da vi først ankom til lejren, kørte de vand ud til os i lastbiler, men det var på ingen måde nok,” siger Betty Akujo om vandsituationen.

”Vi hentede mere vand fra et vandløb i nærheden af vores stykker jord, men her skulle vi grave os igennem sandet for at komme frem til vandet.”

John Paul Mwaniki koordinerer Dansk Flygtningehjælps vandindsatser i det nordlige Uganda. Han forklarer hvor problematisk vandsituationen var i juli 2016, da Betty Akujo ankom til lejren.

”I gennemsnit fik hver familie mellem 5 og 7 liter vand per person om dagen. Men det er ikke nok. Det er lavere end det, vi normalt siger, er nødvendigt for, at mennesker kan overleve,” siger John Paul Mwaniki.

Derfor begyndte Dansk Flygtningehjælp at opføre automatiserede borehuller, hvor vandet bliver pumpet op i rørledninger. Her bliver noget af vandet transporteret til vandhaner, som står i nogle af landsbyerne i Rhino-lejren, mens resten bliver ført videre til store vandtanke.

Flere indbyggere har nu direkte adgang til vand og samtidig er omkostningerne blevet væsentligt reducerede.

”Det er dyrt at transportere vand med lastbiler. Før vi fik disse motoriserede borehuller til at virke, skulle vi bruge mere end 30.000 kroner om dagen på at køre vand ud.  I dag kan vinøjes med omkring 1000 kroner i de områder, som er dækkede af de automatiske og permanente systemer,” siger John Paul Mwaniki.

Systemerne producerer mellem 200.000 og 300.000 liter vand om dagen, hvilket har været med til at sikre, at hver person i familierne nu får 18 liter vand dagligt, hvilket altså er en tredobling i forhold til den oprindelige situation.

”Hvis man sammenligner muligheden for at få vand i dag med dengang, jeg ankom, er der sket store forbedringer. En klar forskel. Nu kan vi få rent vand hver dag,” siger Betty Akujo.

For andre af beboerne i Rhino-lejren, som 30-årige Jamie James, har vandsystemet haft betydning udover muligheden for at få mere vand. Han har nemlig fået et job, hvor han skal være med til at lægge rørledningerne.

“Mit håb er, at jeg får flere jobmuligheder som denne, så jeg kan tjene penge til at sørge for mig selv og min familie,” siger Jamie James.

De mere end 10.000 mennesker i Rhino-lejren, som nu er dækkede af de automatiske vandsystemer, har meget nemmere adgang til vand.

En anden god effekt af de nye vandsystemer er øget sikkerhed. Det er nemlig primært kvinder og børn, som henter vand, og de kortere distancer betyder at de ikke behøver tage af sted i ly af natten for at gå flere kilometer for at hente vand, og de er derfor mindre udsatte for overgreb.