Sidra og Isamil - Syrienkrisen 5 år
Sidra og Isamil - Syrienkrisen 5 år

Syriske flygtninge skal hjælpes til at leve – ikke kun overleve

Syrien er nu en langstrakt krise og indsatsen bør tilpasses den virkelighed.
 
 

Af Ann Mary Olsen, International Chef i Dansk Flygtningehjælp

Sidra er tre et halvt år gammel. Hun er syrer, men hun har ikke set sit hjemland, siden hun var en baby. Hun bor med sin familie i Tyrkiet, efter at de måtte flygte fra Syrien for to år siden. Sidra er blot én af de omkring 12 millioner mennesker, der har måttet forlade fra deres hjem, efter at demonstrationer i Syrien forvandlede sig til den krig, der i dag runder et trist jubilæum.

Det er fem år siden, at syrerne gik på gaden. Nu ligger mange af de gader tilbage i ruiner. Homs' og Aleppos centrum er udbombede og ubeboelige og Syrien er den største humanitære katastrofe i verden.

Den eneste bæredygtige vej frem er fred. Der er ingen anden god løsning for det syriske folk.  Der er brug for pres fra det internationale samfund, så krigens parter lægger våbnene. Men på trods af forhandlinger om våbenhviler – er der desværre intet, der tyder på, at krigen i Syrien snart er forbi.

Snarere markerer fem-året for Syrien-krigen et andet og langt mere trist vendepunkt. Når FN taler om langstrakte kriser, så er det dem, der har varet længere end fem år. Fem år på flugt, væk fra sit hjem, fordrevet fra sikkerhed, fremtid, skolegang, familie, sundhed og tryghed. Mere end 12 millioner syrere er på flugt. Syv millioner er internt fordrevne i Syrien, næsten fem millioner befinder sig i nabolandene og omkring en million er rejst mod Europa. En stor del af dem valgte at tage turen sidste år, efter at håbet om en snarlig tilbagevenden til Syrien er blevet slukket hos de fleste.

Når krigen nu også helt officielt bliver betragtet som en langstrakt krise, så skal det internationale samfund i endnu højere grad samtænke den umiddelbare og den langsigtede indsats. Humanitær bistand og langsigtet udviklingsbistand bør for eksempel ikke være delt op i to forskellige søjler i udviklingsbistand. I stedet skal indsatsen i langt højere grad tænkes sammen. For der skal mere til end at udlevere varmt vintertøj og mad, når mennesker på sjette år lever i eksil. Nødhjælp er nødvendigt, men ikke nok. Der er brug for, at flygtninge kan bygge et liv med en fremtid, kan forsørge sig selv, kan sende deres børn i skole, kan komme på hospitalet, kan leve og ikke kun overleve, mens de venter på at kunne rejse hjem.

I dag er den gennemsnitlige tid, som en person er fordrevet i, 17,5 år. Hvis Sidra skal leve de næste 15,5 år væk fra Syrien, så er der brug for, at hun og resten af hendes generation kommer i skole og får mulighed for at skabe sig et værdigt liv, så de kan vende hjem og være med til at genopbygge Syrien, når bomberne engang stopper med at falde over landet. Det vil kræve langt, flere penge, end der i dag bliver givet til indsatserne i de meget omtalte nærområder. Det inkluderer også en øget hjælp til de værtslande, der har taget imod langt størstedelen af de syriske flygtninge og som er presset til det yderste.

Det er heller ikke synderligt fordrende for løsninger at sige, at "vi ville kunne hjælpe langt flere i nærområderne, hvis ingen asylansøgere kommer til Danmark", når virkeligheden er, at der kommer asylansøgere til Danmark og dem har vi som nation forpligtet os til at hjælpe, da vi som det første land i 1951 underskrev FN’s flygtningekonvention. De humanistiske værdier om at alle mennesker på flygt har ret til hjælp, der ligger i flygtningekonventionen, er jo danske. Den blev for en stor del udformet af en dansk embedsmand med et dansk menneskesyn. Det må vi ikke glemme.

De seneste år er FNs appeller om midler til den umiddelbare nødhjælp kun blevet mødt med omkring halvdelen af det nødvendige. Og det er blot til de helt basale nødvendigheder for at overleve. Verdens fødevareprogram WFP har gentagne gange måtte skære i rationerne til flygtninge i Jordan og Libanon. For nyligbesøgte jeg vores arbejde i det østlige Tyrkiet og talte i den forbindelse med en række flygtningefamilier. Næsten alle var desperate og havde mistet håbet om fred og en bedre fremtid. Deres børn kom ikke i skole og mange havde opbrugt deres opsparinger og uden mulighed for at arbejde, kunne de ikke længere betale huslejen de steder, ofte fugtige kælderrum eller garager, hvor de boede. Fødevarerationerne var ikke nok til at brødføde familierne. På grund af disse omstændigheder var flere familier blevet nødsaget til at sende deres børn på gaden for at tigge eller samle skrald, der kunne sælges for håndører. Hver og én fortalte mig, at deres største ønske var at vende tilbage til Syrien. Der i øvrigt lå blot 25 kilometer væk.  

Men selv hvis freden kommer i morgen, vil udfordringerne i Syrien langt fra være forbi. Sidst, vi så noget, der blot tilnærmelsesvis kom nær Syrien i menneskelige og fysiske omkostninger - var på Balkan i 1990'erne. Dengang arbejdede jeg selv udstationeret på Balkan og har siden fulgt genopbygningen gennem Dansk Flygtningehjælps fortsatte arbejde i området. Det har indtil videre taget 20 år at genopbygge landene og hele sårene og arbejdet er stadig ikke ovre. Det vil være det samme i Syrien. En genopbygning af landet vil kræve milliarder og atter milliarder i bistand. Derudover har landet en traumatiseret befolkning og en ung generation, hvor mange ikke har fået uddannelse eller skolegang. Blot fordi krigen slutter, vil kampen ikke være forbi.

Men vi kan gøre det nemmere for den syriske befolkning. Som nævnt er der først og fremmest brug for en politisk løsning på krigen og en varig fred. Alt andet er blot en lappeløsning.

Men mens vi venter på freden, skal vi som verdenssamfund sørge for, at den syriske befolkning får mulighed for at leve i fred og tryghed under langt bedre forhold end i dag, der hvor de befinder sig. Både inde i Syrien og i landene omkring. Det vil kræve at både Danmark, Europa og resten af verden afsætter langt flere midler, end der bliver givet i dag. Der er brug for adgang til skolegang og sundhedsvæsen, muligheder for at arbejde og forsørge sig selv. Der er brug for at give de syriske flygtningeindhold i livet og tro på en fremtid. De skal have mulighed for at leve i stedet for blot at overleve. 

For at læse flere historier som Sidras se billedserie hos www.mx.dk