Massiv flygtningestrøm fra Fallujah

Mere end 83.000 mennesker er flygtet fra Fallujah, i det centrale Irak, den sidste måned. Strømmen fortsætter i et antal, så de humanitære organisationer har meget svært ved at følge med, eftersom antallet af mennesker tvunget på flugt i området er mere end fordoblet i de sidste 30 dage, ifølge Dansk Flygtningehjælp.
 
 

24.06.16

På grund af heftige kampe, er mere end 80.000 blevet tvunget til at flygte fra deres hjem i Fallujah i Anbar-provinsen i det centrale Irak i de sidste 30 dage. Der var allerede 75.000 internt fordrevne fra andre steder i Anbar-provinsen, i de seks lejre nær Fallujah. Dansk Flygtningehjælp arbejder i Anbar og har været forberedt på flygtningestrømmen, men på grund af det enorme antal, har det været umuligt for hjælpeorganisationerne at følge med de store humanitære behov.

"Vi har formået at nå omkring 1300 familier med vand og anden essentiel nødhjælp, der kan bruges til at overleve i denne forfærdelige situation, men meget mere er allerede nødvendigt,” siger Stef Deutekom, fungerende landechef for Dansk Flygtningehjælp i Irak.

"Vi har i første omgang koncentreret os om de senest ankomne familier, hvor der har været en overvægt af enlige mødre. Men vi er nødt til skalere vores nødhjælp markant op, og vi har brug for yderligere midler til at kunne hjælpe til dette store antal internt fordrevne,” siger Stef Deutekom.

Familier ankommer hele tiden til overfyldte lejre, der lige nu mangler overdækkede områder, hvor familierne kan slippe for den ekstreme varme, med gennemsnitstemperaturer på 45 grader. Børn, kvinder og mænd er tvunget til at sove ude i det fri, fordi der ikke er nok telte.

"På trods af alle organisationer arbejder dag og nat, er hjælpeorganisationerne ikke i stand til at opfylde alle behovene hos de mange mennesker, der for tiden flygter fra Fallujah," ifølge Stef Deutekom.

Der mangler både mad og vand i lejrene. "Folk, der ankommer i lejrene er traumatiserede og har desperat behov for de mest basale elementer til at overleve: mad, vand og husly," tilføjer Stef Deutekom

Dansk Flygtningehjælp arbejder i Anbar og har udvidet arbejdet som følge af krisen. Dansk Flygtningehjælp har installeret vandinfrastruktur, der skal hjælpe 3.000 mennesker og levere vand til lejrene. Dansk Flygtningehjælp har også uddelt hygiejneartikler samt forskellige køkkengrej til de fordrevne familier.

Dansk Flygtningehjælp har uddelt 1000 hygiejnesæt, 2000 vand-apparater, 283 køkkensæt og 223 komfurer, men meget "mere er nødvendig for at afhjælpe de akutte humanitære behov fordrevne her," siger Stef Deutekom.

Der er mere end 3 millioner internt fordrevne i Irak og 250.000 syriske flygtninge. Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Irak siden 2003 og arbejder med en række forskellige programmer for at hjælpe de internt fordrevne og flygtningene. Dansk Flygtningehjælp arbejder både i det centrale Irak ud fra Baghdad og i Anbar provinsen, men har også en stor tilstedeværelse i den kurdiske del af det nordlige Irak.