Lukkede grænser i Europa er den forkerte vej at gå

Dansk Flygtningehjælp advarer mod de grænselukninger, som foregår mange steder i Europa som følge af den nuværende flygtningestrøm. Det kan føre til opførelsen af større lejre i de yderstbeliggende lande i Europa og kan i sidste ende holde folk tilbage i lande som Syrien og Irak. Det seneste eksempel er, at afghanere nu bliver afvist ved grænsen mellem Makedonien og Grækenland.
 
 

Mange steder i Europa bliver grænserne lukkede for tiden, og der bliver indført forskellige former som kontrol med det formål at holde potentielle asylansøgere ude. Afghanere bliver nu afvist ved den makedonske grænse og er derfor tvunget tilbage til Grækenland bare få dage efter, de har kæmpet sig turen over Middelhavet. Dansk Flygtningehjælp opfordrer de europæiske lande til at modstå indførelsen af grænsekontrol og i stedet stå sammen om fælles løsninger i den nuværende situation.

”Grænselukningerne er den helt forkerte medicin i den nuværende situation. Vi er nødt til at stå sammen i Europa om at finde på nogle fælles løsninger. Når Makedonien lukker sin grænse for afghanere, er det et stort problem for disse sårbare mennesker og endnu et symptom på, hvad vi ser mange steder i Europa. Det er en ret at få behandlet sin asylsag – og ikke blive afvist på nationalitet, og det skal vi holde fast i. Det er ikke grænserne, der har brug for beskyttelse – det er flygtningene,” siger Ann Mary Olsen, International Chef i Dansk Flygtningehjælp.

Mere end million mennesker har krydset Middelhavet ind I Europa sidste år, og tallet har passeret 100.000 i 2016. Afghanerne udgør 27 procent af de folk, der ankommer over Middelhavet, og de seneste tal fra Eurostat viser, at 70 procent af afghanerne bliver anerkendt som flygtninge i Europa.

”Afghanerne er den næststørste gruppe, der kommer over Middelhavet. Dansk Flygtningehjælp ved fra vores arbejde i Afghanistan, at 2015 var et år, hvor der var et stærkt stigende antal internt fordrevne som følge af lokale konflikter. Antallet af dræbte og sårede civile i Afghanistan blev sidste år det højeste siden 2009. Jeg var desuden selv på Lesbos i Grækenland sidste uge, og har mødt nogle af disse forfærdelige skæbner, som nu ikke kan komme videre i deres flugt med beskyttelse,” siger Ann Mary Olsen.

I de seneste måneder har en lang række lande, der ligger på ruten fra de yderste grænser til resten af Europa bygget hegn eller lavet grænsekontroller, der sigter mod at afvise en bestemt række nationaliteter.

”Det er en forfærdelig domino-effekt, vi ser i Europa, der i første omgang risikerer at lægge en helt urimelig byrde på Grækenland, udelukkende fordi de er placeret ved EU’s yderste grænse. Vi risikerer derfor, at der bliver etableret store flygtningelejre i disse lande, som står alene med den udfordring. Og i sidste ende risikerer man, at grænserne bliver lukket helt ned til konflikternes arnesteder; Syrien, Irak og Afghanistan. Vi vil altså kunne risikere at holde folk inde i de lande, hvor der falder bomber, hvor der er daglige kampe og hvor militante grupper hersker over store områder. Dette kan ikke løses ved at lukke grænserne. Vi er nødt til at stå sammen om at sikre en værdig behandling og beskyttelse af disse flygtninge i Europa,” siger Ann Mary Olsen.

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største humanitære organisation, der arbejder i 40 brændpunkter verden over og hvert år hjælper mere end 2,5 millioner flygtninge og fordrevne. Dansk Flygtningehjælp har i 2015 udvidet arbejdet i Europa som følge af den stigende flygtningestrøm, og organisationen er nu til stede i Serbien, Makedonien og Grækenland – udover arbejdet i Danmark.