Grænselukninger i EU forværrer den humanitære krise

En beslutning om at flytte EU’s ansvar for flygtninge til Tyrkiet vil betyde, at EU’s lande sætter sine kerneværdier på spil og opgiver grundlæggende juridiske forpligtelser, advarer en række organisationer i dag i et brev til EU’s ledere. Hvis de træffer sådan en beslutning i denne uge, vil det skabe en farlig præcedens om, at menneskerettighederne ikke længere har samme værdi. Grænselukninger og restriktioner i asyllovgivningen forværrer allerede dramatisk den humanitære krise for de flygtninge og migranter, der lever under kummerlige forhold fra Grækenland til Makedonien og fra Serbien til Sicilien.
 
 

I et fælles brev til EU’s ledere, beder Dansk Flygtningehjælp og 19 andre organisationer, der arbejder direkte med flygtninge og indvandrere i Europa, medlemsstaterne om at stå samlet på torsdagens topmøde om at respektere de grundlæggende rettigheder for flygtninge og lære af sidste år, der viser, at forsøg på at afskærme Europa koster liv. Siden 2014 har omkring 7.500 mennesker døde på havet, mange af dem børn.

"Vi er vidne til en forfærdelig dominoeffekt i Europa. Der er en stor risiko for, at vi vil se store flygtningelejre i landene, der ligger sydligst i ​​Europa. Det er et kæmpe problem, at folk nægtes mulighed for at få deres asylansøgninger behandlet og at folk bliver afvist baseret udelukkende på deres nationalitet snarere end behov for beskyttelse. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det det efterlade flygtningene med intet andet valg end at søge alternative farlige ruter - i hænderne på smuglere. Det er en politisk krise, der ikke kan løses ved at lukke grænser. Vi er nødt til stå sammen for at sikre en værdig behandling og beskyttelse af flygtninge i Europa. Det er ikke grænserne der skal beskyttes - det er flygtningene," siger Ann Mary Olsen, international chef i Dansk Flygtningehjælp.

Læs brevet her

Grækenland
Omkring 45.000 mennesker er fanget i Grækenland, og op mod 3.000 mennesker ankommer hver dag på tværs af havet fra Tyrkiet. Transitcentrene, hoteller lejet af NGO’er og centrene i Athen er alle fyldt op - herunder byens nedlagte tidligere lufthavn - og den græske regering er nu i gang med at undersøge muligheden for at bruge gamle sportsarenaer, trods manglen på tilstrækkelig hygiejne og sanitet eller adskilte rum for kvinder. Der er også planer om at bruge flere tidligere militærbaser.

Tusindvis af mennesker befinder sig i det centrale Grækenland - mellem Athen og den nordlige grænse - og politiet har forbudt busselskaber fra at tage afghanske flygtninge til grænsen.

Flere Syrerne har været blandt dem, der blev afvist ved den makedonske grænse, hvor omkring 13.000 mennesker slog lejr i håb om, at grænsen vil genåbne.

Serbien / Makedonien
Ved Makedoniens nordlige grænse har omkring 1500 flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan været strandet i de sidste tre uger - hvor 400 flygtninge fra Syrien og Irak slog lejr i mudderet i ingenmandsland mellem de to lande.

Grænsevagter afgør flygtningestatus uden nogen formel procedure på grundlag af et 10 minutters interview og nægte adgang til alle, de anser for ikke at være flygtninge.