Forretningsudvalgets udtalelse om Flygtningenævnets sammensætning

 
 

Flygtningenævnets praksis er blevet kritiseret, og flere partier ønsker på den baggrund et opgør med nævnet. Det er blevet udtalt, at man er kritisk overfor sammensætningen af nævnet, og at der ikke er tale om et uafhængigt nævn, når Dansk Flygtningehjælp indstiller medlemmer til nævnet. Kritikken kædes sammen med, at Flygtningenævnet i september 2013 besluttede at ændre praksis med den følge, at flere syrere fik tildelt opholdstilladelse.

Dansk Flygtningehjælp blev af Folketinget i 2012 bedt om at indstille et af de fem medlemmer i hver af de afdelinger af Flygtningenævnet, der træffer afgørelse i sager om asyl. En bestemmelse herom blev skrevet ind i udlændingeloven. For Dansk Flygtningehjælp var det afgørende, at de medlemmer, der blev indstillet ikke var en del af organisationen hverken som ansat eller som medlem af forretningsudvalget. Dansk Flygtningehjælp annoncerede derfor efter kvalificerede medlemmer og indstillede på den baggrund en række fagligt velkvalificerede kandidater med særlige kompetencer indenfor asylområdet.

De pågældende personer er ikke undergivet instruktionsbeføjelser eller andre retningslinjer fra Dansk Flygtningehjælp, men skal alene selv vurdere sagerne efter lovgivningen på området. Det er derfor ikke korrekt, når det i kritikken hedder, at der ikke er tale om et uafhængigt nævn, og at der i den forbindelse særligt henvises til det medlem, der er indstillet af Dansk Flygtningehjælp. Den pågældende er uafhængig af Dansk Flygtningehjælp.

Det er heller ikke korrekt, når der i kritikken sker en sammenkædning mellem Flygtningenævnets praksisændring i 2013 og medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp. Afgørelsen blev truffet af koordinationsudvalget, som består af en repræsentant for hver af de udpegede grupper. Det var et enigt koordinationsudvalg, der traf beslutningen - ligesom de fleste beslutninger i Flygtningenævnet også afgøres i enighed. Så samtlige medlemmer af koordinationsudvalget udpeget af henholdsvis Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp står bag praksisændringen.

Det er bekymrende, at et nævn, som træffer endelige afgørelser inden for et vigtigt retsområde, bliver mistænkeliggjort, og at der som grundlag for kritikken er en bagvedliggende tanke om, at Flygtningenævnet træffer afgørelser, som er båret af politiske hensyn og ikke efter lovgivningen. Nævnet er et domstolslignende organ, og det er vigtigt, at der også her sker en tilstræbelse af magtens tredeling, således at der ikke er direkte politisk indflydelse på de afgørelser, der træffes.

For Dansk Flygtningehjælp er det også bekymrende at blive beskyldt for at søge indflydelse på nævnets afgørelser. Dansk Flygtningehjælp arbejder med flygtninge i 36 lande, herunder i Danmark. Forudsætningen for arbejdet er, at organisationen har en troværdighed, der bygger på neutralitet og uafhængighed.

Det har derfor været overvejet, om kritikken skulle betyde, at Dansk Flygtningehjælp fremover skal afstå fra at indstille medlemmer til nævnet. Imidlertid er det Dansk Flygtningehjælps opfattelse, at den rejste kritik ikke har bund i realiteten i Flygtningenævnets afgørelser.

For Dansk Flygtningehjælp er det afgørende, at der fortsat er mulighed for, at drøftelserne i Flygtningenævnet hviler på det mest saglige grundlag med udgangspunkt i en bred repræsentation, og Dansk Flygtningehjælp vil derfor fortsat indstille medlemmer til Flygtningenævnet, som det er angivet i udlændingeloven.