Flygtningedag i skyggen af høje globale flygtningetal

Det er i dag FN’s flygtningedag, og denne ene gang om året markeres en af de globale udfordringer, som for alvor har bidt sig fast og som det internationale samfund ikke formår at holde stangen. Debatindlæg af general sekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm bragt i Politiken 20. Juni.
 
 

UNHCR har netop opgjort hvor mange fordrevne mennesker, der p.t. er i verden, og tallet har rundet en art magisk grænse, nemlig 50 millioner – det største antal siden Anden Verdenskrig.

Dette dystre billede kan yderligere suppleres med billedet af omstændigheder, som ikke giver meget håb for de forfulgte: Rigtig mange initiativer fra EU handler om at holde asylsøgere væk fra vores territorium – i stedet for at fokusere på at hjælpe folk, der har brug for beskyttelse. Debatten i Europa drejer sig primært om, at vi er ved at blive oversvømmet, og der tænkes i at stramme lovgivningen i den tro, at det vil reducere strømmen af asylansøgere. Den europæiske asylpolitik implementeres ikke fuldt ud i medlemslandene, mange politikere er kede af konventioner og internationale forpligtelser – og sådan kan man blive ved.

Nogle, men langtfra alle bekymringer kan begrundes i faktuelle forhold. Tilstrømningen til Europa er ikke dramatisk set i lyset af, at EU er verdens største økonomi og har 500 millioner indbyggere. Vi taler p.t. om godt 400.000 asylsøgere sidste år, hvoraf i hvert fald halvdelen ikke er flygtninge, som derfor skal sendes tilbage. De danske tal er ligeledes nogenlunde overskuelige – godt 7000 asylsøgere forventes i 2014 og mindst en tredjedel er ikke flygtninge - også de skal hjem igen.

Men bekymringerne er der, de lever og de næres af mange af de udfordringer, som modtagelsen af flygtninge faktisk udgør.

Det lyder ofte: ”Vi kan ikke klare problemerne i Danmark og i Europa - hjælp dem i nærområderne”. Stop engang! Det er faktisk det, vi - i Dansk Flygtningehjælp og det internationale samfund - gør af al kraft. Syrien-konflikten har passeret sit 3. år. Den har skabt næsten 10 millioner internt og eksternt fordrevne. Kun 1 % hjælpes uden for nærområdet! Eksempelvis har Libanon med sine 4,4 millioner indbyggere modtaget halvanden million syriske flygtninge.

Lad os være enige om, at det globale flygtningeproblem er enormt og at løsningen ikke er enkel, men nødvendigvis må bestå af mange indsatser ude i konfliktområderne, i Europa og andre steder.

Hvad med at styrke FN og respekten for International Humanitær Lov – i stedet for at svække organisationen?

Ville det ikke også være en god idé, at styrke EU’s muligheder for at spille en rolle for at stabilisere verden?

Bruger vi vores penge rigtigt? Må der ikke et langt større fokus på svage stater og stabiliseringen af dem?

Den europæiske grænsekontrol er kommet for at blive, men skulle vi så ikke skabe et fælles europæisk genbosætningsprogram, som kan hjælpe særligt udsatte flygtninge (f. eks. enlige kvinder med små børn) fra kriseområderne? Et eksempel på en gruppe, der er svage i en flygtningelejr, men vil være en ressource i vores del af verden.

Kunne vi i Europa – og i Danmark - få flygtningedebatten gjort mere fakta-baseret og løsningsorienteret. Det ville bidrage til færre myter, øget international indsats og bedre integration - med mere fokus på løsninger, der virker?

Der er mange gode kræfter – i Danmark, i Europa og globalt. Sammen må vi kunne gøre det bedre.