© Aris Messinis, Scanpix
© Aris Messinis, Scanpix

Flere vil drukne på Middelhavet

Dansk Flygtningehjælp advarer om, at flere vil dø på Middelhavet i den kommende tid, hvis ikke der bliver identificeret alternative og legale ruter til Europa samt andre initiativer, der kan være med til at sikre muligheder for beskyttelse for verdens flygtninge og fordrevne, efter mindst 700 mennesker er døde på Middelhavet den seneste uge.
 
 

30.08.16

“Det er en forfærdelig plet på det internationale samfund, at mennesker stadig dør i deres forsøg på at finde et sikre og bedre liv,” siger Peter Klansø, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp i Mellemøsten og Nordafrika. ”Denne uges tragiske ulykker ud for Libyens kyst demonstrerer endnu engang behovet for at forbedre redningskapaciteten på Middelhavet, og for EU og dets medlemslande skal, blandt en række andre tiltag, sikre alternative, sikre og legale veje til Europa.”

Mindst 700 mennesker frygtes omkommet på Middelhavet i den seneste uge, i det der har været den travleste uge for folk, der har taget den livsfarlige tur over havet fra Libyen til Italien i år, ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR. Omkring 14.000 mennesker er blevet reddet i land siden sidste mandag, og samtidig er mindst tre både bekræftet sunket. De mere præcise tal er stadig uklare, og de fleste af tallene bygger på udsagn fra overlevende.

Denne uges ankomster inkluderer folk fra Eritrea, Sudan, Nigeria og en række andre lande i Vestafrika, hvorfra folk flygter fra krig, undertrykkelse og dårlige leveforhold.

SIG FRA: FAMILIER DRUKNER PÅ MIDDELHAVET Vi ser det igen i år: Tusindvis af børn og voksne på flugt drukner i...

Posted by Dansk Flygtningehjælp on Thursday, 2 June 2016

“Hvordan vi som verdenssamfund reagerer i situationer som denne er i virkelighen en del af vores medmenneskelighed,” siger Peter Klansø. ”Vi skal ikke kun arbejde sammen for at sikre beskyttelse til de mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, men vi skal også forbedre forholdene i de meget omtalte nærområder, så folk ikke ser Europa og den livsfarlige rejser dertil, som den eneste alternativ, de har for at sikre sig et sikkert og værdigt liv.”

I 2016 er over 200.000 ankommet til Europa over havet, og 2.325 mennesker er døde i deres forsøg på at nå et bedre og sikkert liv.

Læs desuden interview med Andreas Kamm om dette

Og se Andreas Kamm i DR2 Morgen