Ebola truer det humanitære arbejde i Liberia

Liberia er nu det land, der er værst ramt af Ebola-virussen med i alt mere end 1000 smittede. Men virussen i sig selv er ikke det eneste problem. I en situation som denne er den mest sårbare del af befolkningen også den mest udsatte, og krisen udfordrer den humanitære indsats, fordi den går ud over de svageste og NGO’er trækker sig, siger Dansk Flygtningehjælp.
 
 

Eksperter er enige om, at Liberia står med det mest alvorlige udbrud af, ebola verden har set hidtil, og at det vil tage meget lang tid, før landet ikke længere er ramt. Humanitære organisationer som Dansk Flygtningehjælp kæmper hårdt for at imødekomme de humanitære behov i en meget alvorlig og kompleks situation.

"Selv som en organisation, der ikke er direkte involveret i sundhedsarbejde, oplever vi udfordringerne i forhold til vores arbejde. Det her er ikke kun en sundhedskatastrofe – og det er virkelig vigtigt for os at opretholde hjælp til de mange sårbare fordrevne. Det er en følsom og kompleks krise, og vi er nødt til at sikre et minimum af overvågning og beskyttelse, eftersom de fleste ngo'er har stoppet deres arbejde i Monrovia, "siger Martine Villeneuve, landechef for Dansk Flygtningehjælp i Liberia.

Mange internationale ngo'er har lukket deres kontorer, suspenderet deres aktiviteter eller arbejder fra andre lande. Antallet af udlændinge fortsætter med at falde, men de humanitære behov er stigende i en situation, hvor regeringen mangler den nødvendige kapacitet og ressourcer til at levere basale serviceydelser.

"Epidemien i Vestafrika er endnu ikke under kontrol, og Liberia mangler ressourcer og kapacitet til at håndtere de humanitære konsekvenser af krisen. Basale medicinske behov bliver ikke dækket, og der er ingen ordentlige mekanismer til at hjælpe familier, der er sat i karantæne. Samtidig er tilgængeligheden af fødevarer er ved at blive et problem, og priserne er stigende. Det er derfor afgørende, at vi opretholder et nødberedskab i landet," siger Martine Villeneuve.

Dansk Flygtningehjælp forventer at genoptage de normale aktiviteter i den sydøstlige del af Liberia om en eller to måneder, hvis det rent logistisk vil være muligt. For det nordlige Liberia, hvor epidemien er på stærkere fremmarch, vil aktiviteterne blive genoptaget om i 3 måneder eller mere.

"Vi fortsætter med at bestyre Little Wlebo flygtningelejren i den sydøstlige del af landet, som vi styrer. Desuden vil et beskyttelseshold fortsætte arbejdet i Monrovia, men sikkerheden i de forskellige områder er vores primære bekymring, og vi har måttet suspendere dele af vores programmer, "siger Martine Villeneuve.

Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Liberia siden 1998 og arbejder såvel med flygtninge fra nabolandet Elfenbenskysten samt internt fordrevne fra Liberia.