Der skal mere til – tænk langsigtet!

Danmark skal have ny udviklingsstrategi og som Danmarks største humanitære organisation, mener Dansk Flygtningehjælp, at det er afgørende, at der er fokus på de fordrivelsesproblematikker, som verden står overfor. Herunder at der er et stærkt humanitært- og udviklingssamarbejde, der kan opbygge kapacitet til selvforsørgelse blandt konfliktramte befolkningsgrupper, og hos stater til at sikre forudsætningerne for bæredygtig udvikling, beskyttelse og rettigheder. Det mener vi af følgende grunde:
 
 

21.04.16

  1. Vi står overfor et paradigmeskifte.
    Der er et rekordhøjt antal flygtninge og fordrevne på verdensplan. Samtidig er de humanitære kriser typisk langvarige. Derfor skal der tænkes langsigtet fra starten af kriserne for at hjælpe med varige løsninger til de berørte personer og stater, og der skal sættes ind for at adressere årsagerne til konflikt og fordrivelse. Nærområdeindsatsen skal styrkes massivt, men nødhjælp er ikke nok. Menneskerne skal både hjælpes til at leve og overleve. Der skal investeres i værtslandenes langsigtede udvikling, jobskabelse, infrastruktur og i varige løsninger for de mennesker, som er tvunget på flugt.
  2. Der skal være fokus på udsatte gruppers rettigheder.
    En rettighedsbaseret tilgang i den fremtidige strategi er afgørende, så humanitære kerneprincipper og rettigheder ikke bliver glemt. Udviklingsbistanden er til for verdens udsatte og marginaliserede – ikke for at pleje egeninteresser. Derudover det væsentligt, at vi har et nuanceret og realistisk syn på migration og social mobilitet i stedet for udelukkende at se dette som en trussel. Mennesker har behov for, og ret til, beskyttelse – og derfor skal vi fokusere rettighedsmæssigt.
  3. Verden har brug for mere og ikke mindre hjælp.
    Danmark bør styrke den overordnede ramme for udviklingsbistand. De humanitære kasser er under pres og der er en hidtil uset ubalance mellem de humanitære behov og de midler, der er til rådighed. Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at Danmarks generelle globale udviklingsmæssige og humanitære engagement styrkes, fremfor mindskes. Den danske bistand er i 2015 nede på historisk lave 0,5 % af BNI, når udgifter til flygtningemodtagelse er fratrukket, og det er paradoksalt, at den største modtager af dansk bistand er Danmark selv.
  4. Danmark er afhængig af international lov og orden.
    Danmark har været foregangsland på en række af de internationale konventioner, som det humanitære arbejde bygger på. Danmark bør derfor gå foran som fortaler for den internationale humanitære folkeret og de bindende konventioner, som skal beskytte civile og folk på flugt. Danmark kan ikke forvente, at andre lande vil respektere flygtninge og migranters rettigheder, hvis vi ikke selv gør det. Hvis landene i nærområderne også skubber udfordringerne videre, kan det på længere sigt resultere i endnu højere flygtningestrømme mod Europa.
  5. Ingen marginaliserede og udsatte skal efterlades.
    Vi skal være i de lande, folk flygter fra – men ikke kun i dem, hvorfra folk flygter til Danmark og Europa. Vi skal derimod have fokus på de mest marginaliserede i verden. Der skal være et dansk og globalt fokus på 'glemte konflikter', også selvom de ikke skaber overskrifter i Europa. Det gælder eksempelvis lande som CAR, Sudan, Yemen, Nigeria og Afghanistan. Kriser avler kriser med menneskelig lidelse, global ustabilitet og fordrivelse til følge. Danmark – og det internationale samfund bør med rettidig og effektiv politisk lederskab og samarbejde gøre alt for at afværge – og finde politiske løsninger med henblik på at afslutte – konflikter.
  6. Fattigdom skal bekæmpes for at mindske fordrivelse.
    Det er afgørende at bekæmpe fattigdommen i verden. Det generelle fattigdomsniveau i et land er dog ikke nødvendigvis den mest afgørende faktor for, hvorvidt Danmark skal rette sin assistance mod et givent land. Danmark bør intensivere det vigtige arbejde i mellemindkomstlandene, som i stigende grad indgår i kategorien af skrøbelige stater. Et fattigdomsorienteret fokus rettet mod de mest marginaliserede i disse lande, som ofte er flygtninge, kan dog øge forudsætningerne for, at de ikke tvinges til at flygte videre, og samtidig give dem mulighed for at vende hjem med ressourcer og kapacitet, når en varig løsning er mulig.
  7. Danmark skal være i skrøbelige stater.
    Skrøbelige stater er producenter – og vært for – langt de fleste af de 60 millioner fordrevne, vi ser i verden i dag. Og antallet af skrøbelige stater er stigende. Den danske strategi bør derfor tænke helhedsorienteret i skrøbelige stater ved at samtænke de forskellige indsatser; herunder den humanitære og udviklingsmæssige bistand, samt koordinering af internationale og lokal partnere. I en skrøbelig kontekst er adgang til udsatte personer desuden den største udfordring, for både staten og NGO’er. De mest udsatte, som har det største behov for basale services og beskyttelse, er ofte dem, der er sværest at nå, og derfor skal dette være et fokuspunkt for Danmark.
  8. Forretningsbaseret samarbejde kan bidrage.
    Danmark bør støtte et forretningsbaseret samarbejde mellem NGO’er og private virksomheder, hvor de i fælleskab skal få øje med behovene hos brugerne for dernæst at udvikle løsningerne. Det lokale salg skal ske til slutbrugeren og kunne foregå på de eksisterende markedsvilkår. Det er dog afgørende at udviklingspolitikken skal være drevet af hensynet til udsatte gruppers behov og rettigheder og at kommercielle interesser aldrig kan stå alene, men skal bruges til at understøtte og respektere disse. 
  9. De eneste reelle løsninger på fordrivelsesproblematikkerne er varige løsninger.
    Det er flygtninge og ikke grænser, der har brug for beskyttelse. Det er ikke muligt at stoppe flygtningestrømme ved kortsigtede tiltag, der primært bygger på at holde flygtninge ude af Danmark og Europa. Danmark må gå forrest for at presse på for politiske løsninger. Det gælder i første omgang for at sætte en stopper for verdens konflikter. Men samtidig skal der være fokus på varige løsninger med fuld adgang til beskyttelse for verdens flygtninge og fordrevne. Det er afgørende – også for et lille land som Danmark - at søge globale løsninger på fordrivelsesproblematikkerne.

 Dette medfører følgende anbefalinger fra Dansk Flygtningehjælp:

  • Skab en bedre sammenhæng og balance mellem humanitær og udviklingsbistand
  • Fasthold et fokus på internationale konventioner og rettigheder
  • Hold fokus på en rettighedsbaseret tilgang til gavn for verdens udsatte og marginaliserede
  • Indsatsen i nærområder skal styrkes massivt
  • Danmarks generelle globale engagement skal styrkes, fremfor reduceres

 Klik her for at downloade anbefalingerne