Dansk Flygtningehjælp er ikke en politisk interesseorganisation

Med 7000 medarbejdere i 36 lande og ansvaret for humanitær hjælp til mere end 2,5 millioner flygtninge og fordrevne i 36 krigszoner, er neutralitet og uafhængighed et grundvilkår for Dansk Flygtningehjælp. Organisationen er sammen med Udenrigsministeriet blevet bedt om at bidrage til en styrkelse af kompetencen i Flygtningenævnet, gennem indstillingen af uafhængige eksperter. Det handler om jura – ikke om politik.
 
 

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks og en af verdens største humanitære aktører i de alvorligste globale kriser – herunder Syrien, Sydsudan, Irak, Somalia og Afghanistan. Organisationens mandat er bundet til international, Europæisk og dansk lovgivning, og ideen om politisk ageren er grundløs og uberettiget.

”Vi har årelang erfaring med at udføre humanitært arbejde i ustabile og politisk sensitive områder af verden, vi ville simpelthen ikke kunne arbejde, hvis der var tvivl om vores neutralitet. Vi ville absolut heller ikke være en foretrukken partner for FN, EU og en række internationale regeringer, hvis det var tilfældet,”  siger Andreas Kamm og fortsætter: ”Vi blev sammen med Udenrigsministeriet bedt om at løse en opgave i forhold til at styrke kompetencen og legitimiteten i Flygtningenævnet, og det gjorde vi ved at indstille de fremmeste eksperter og faglige kapaciteter i landet. De har ageret uafhængigt og kompetent – for os handler det om jura, ikke politik,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.       

Dansk Flygtningehjælp er en neutral humanitær aktør, med mere end 50 års erfaring, og har aldrig været og vil aldrig blive en politisk interesseorganisation.

”Dansk Flygtningehjælp har ingen ambitioner om at føre politik, vi har i øvrigt heller ikke noget mandat at gøre det på. Vi interesserer os alene for korrekte afgørelser, og dermed mener jeg juridisk korrekte afgørelser. Det er helt essentielt, at der er tillid til Flygtningenævnets afgørelser, og det afgørende for os er ikke, om vi udpeger nævnets medlemmer, men derimod, at den rigtige og tilstrækkeligt bredde og kompetence er til stede – så er den sådan set ikke længere,” siger Andreas Kamm.

Praksisændringen i Flygtningenævnet i forhold til syriske asylansøgere kan føres tilbage til den såkaldte Sufi og Elmi-dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2011.

”Flygtningenævnet styrer ikke hverken kendelser ved den europæiske menneskerettighedsdomstol eller situationen i Syrien. Det er alene disse to forhold, der har påvirket praksissen i forhold til syriske asylansøgere, og det kan ikke være en hemmelighed for nogen, at det forholder sig sådan,” siger Andreas Kamm.