Andreas Kamms beretning fra Lesbos

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, har været på Lesbos og i Moria-lejren. Læs hans indtryk her.
 
 

21.04.16

Lejren er effektivt hegnet ind og politiet er til stede over alt for at sikre, at dette sted fungerer som en egentlig detentionslejr. Lejren er på mange måder velindrettet med ordentlige IKEA telte, betonveje, indkvarteringsområder, sundhedsfaciliteter m.v. Udfordringen med den fysiske indretning er, at der bor flere mennesker end lejren er beregnet til og at for eksempel sundhedsfaciliteterne er underbemandede, således at folk ikke føler de kan komme til læge m.v. indenfor en rimelig tid.

Der er også synlige udfordringer med affald, mangel på aktiviteter for børn og voksne - og der er en bekymring om, hvorledes man skal kunne tage sig af de særligt sårbare, handicappede, gravide kvinder og ældre.

Den store udfordring er for det første, at flygtningene er spærret inde - på en måde, der kan ligne et fængsel. Det påvirker mange. Og påvirkningen er særlig stor fordi det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der sker. Hvornår man skal til interview, hvad sker der hvis man søger asyl i Grækenland - og hvad hvis ikke man gør? Efter registreringen venter man på en slags asylsamtale. Hvad bliver resultatet af den, kan man appellere afgørelsen? Bliver man deporteret, hvis man får afslag? Der er langt flere spørgsmål end svar.

Grundlæggende er der usikkerhed omkring reglerne, tidsfristerne m.v. Fordi vi er midt i en omstillingsperiode. Og informationsniveauet er lavt al den stund der tilsyneladende også er usikkerhed blandt de myndigheder som administrerer tingene - og hos UNHCR, som ikke har let ved at få et klart overblik. Det er almindeligt anerkendt problem at samarbejde og kommunikation i lejren er under pres. Information bliver givet over højtalere, og det kan være vanskeligt at høre, hvad der bliver sagt - det er en yderligere udfordring, at der skal tolkes på mange sprog.

Det skaber usikkerhed, at flygtningene mangler en art forudsigelighed i processen og der går også mange historier om forskelsbehandling mellem forskellige nationaliteter. Rigtigt eller forkert: snakken skaber uro.

Der er tydeligt, at "trykket" er stigende i lejren og mange frygter uro, når og hvis de første tilbagesendelser til Tyrkiet begynder - efter sigende om kort tid.

Situationen i Moria er et tydeligt tegn på, at grækerne er blevet svigtet af EU, og ganske forståeligt har været hårdt presset. Det kan på den baggrund ikke undre, at de har besvær med kapaciteten til at håndtere de 150.000, som er kommet siden årsskiftet. Selvom antallet af nyankomne er faldet, kommer der stadig flere til Lesbos, end der bliver sendt den anden vej. Samtidig er der ikke nogen, der kommer videre mod fastlandet. Det skaber et stigende pres på faciliteterne.

Generelt er det vanskeligt at holde folk bag lås og slå i Moria-lejren på Lesbos. Måske det var en idé at åbne den igen - og dermed styrke hjælp, info og gennemsigtighed?

Dansk Flygtningehjælp har netop udvidet arbejdet i Grækenland til at inkludere fastlandet. Læs mere her