Skibsvrag på Lampedusa, Italien. FOTO: Alfredo D'Amato

Nordiske og baltiske organisationer i opråb til politikerne: Flygtningesituationen på Middelhavet kræver solidaritet

Flygtningesituationen på Middelhavet er uholdbar, og der er behov for handling nu. Derfor har Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty Danmark, Læger Uden Grænser og DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom sammen med partnerorganisationer i Norden og Baltikum skrevet et fælles opråb til politikere i de syv lande.
 
 

22.11.2019

Eva Singer, asylchef, Dansk Flygtningehjælp

Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty Danmark

Jesper Brix, direktør, Læger Uden Grænser Danmark

Natasha Al-Hariri, direktør, DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom

Nyhedsmedierne har længe været domineret af historier om og billeder af mennesker strandet i Middelhavet. Mennesker, reddet til havs, som sidder fast på redningsskibene i ugevis uden tilstrækkelig vand, mad og medicinsk behandling, ligesom de risikerer at blive nægtet adgang til asylprocedurer.

Denne ad hoc "båd-for-båd" tilgang, hvor der i dage og uger forhandles om adgang til en sikker havn, fungerer ikke. Der er et akut behov for at sikre tilstrækkelig eftersøgnings- og redningskapacitet såvel som hurtig adgang til en sikker havn for de mennesker, der er strandet til havs.

Derfor har vi i fællesskab med vores partnerorganisationer i Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen skrevet denne opfordring og sendt den til de relevante ministre og parlamentsmedlemmer. For der er behov for handling nu.

Ideelt set bør en reform af Dublin-III-forordningen forhandles med henblik på at etablere en permanent omfordelingsordning. En sådan ordning skal sikre en mere retfærdig ansvarsfordeling mellem de europæiske stater og forhindre situationer som den aktuelle humanitære krise på De Ægæiske Øer i Grækenland.

Da det hidtil har vist sig vanskeligt at opnå enighed om en omfordelingsordning, må de europæiske stater opnå enighed om konstruktive alternativer, der sikrer og respekterer sikkerheden og værdigheden af de mennesker, som reddes til havs.

Den nyligt etablerede koalition af EU-lande og Malta-erklæringen er udtryk for positive og vigtige forsøg på at komme dette nærmere. Erklæringen af den ​​23. september 2019 er støttet af Tyskland, Italien, Frankrig og Malta og yderligere bakket op af en mindre gruppe europæiske stater i begyndelsen af ​​oktober 2019.

Selvom vi er bekymrede over de dele af Malta-erklæringen, der søger at reducere antallet af mennesker, som krydser Middelhavet, og dermed hindrer adgangen til beskyttelse i Europa, mener vi samtidig, at der er akut brug for kerneelementerne i aftalen: at sikre, at de berørte mennesker hurtigt og på værdig vis kan komme i land samt at asylansøgere hurtigt kan blive omfordelt blandt de deltagende europæiske stater baseret på forudgående frivillige tilkendegivelser herfra.

En fælles europæisk solidaritetsordning kan kun fungere, hvis den støttes af stater, som er villige og parate til at bidrage ved at sikre en værdig modtagelse, behandle asylansøgningerne i retfærdige og effektive asylprocedurer, give beskyttelse til de, som har behov, og facilitere sikker hjemsendelse for dem, som ikke har beskyttelsesbehov. De nordiske og baltiske lande har kapaciteten og evnerne til at bidrage baseret på kerneværdier som respekt for menneskelig værdighed, retsstatsprincippet og socialt ansvar.

Vi, de undertegnede organisationer, der repræsenterer det nordiske og baltiske civilsamfund, støtter derfor den nuværende koalition af stater.

Vi opfordrer indtrængende vores regeringer til at handle i en ånd af solidaritet og samarbejde – både med de mennesker, som ankommer til de europæiske kyster for at søge beskyttelse, og med staterne ved EU’s sydlige grænse – og til at engagere sig konstruktivt i den foreslåede solidaritetsordning.