Rasmus Stuhr Jakobsen snakker med nogle af de folk, der er berørte af tørken i Somalia. Foto: Tobin Jones

Millioner risikerer at dø, hvis ikke vi handler nu

Læs kronik af Dansk Flygtningehjælps nødhjælpschef, Rasmus Stuhr Jakobsen. Bragt i dagens Jyllands-Posten.

09-05-2017

Der er et godt stykke over 45 grader. Det føles som om, man langsomt bliver stegt, så snart man træder ud i solen. Det bliver man på en måde også. Solen brænder alt væk i Somalia. De seneste tre år, er der faldet meget lidt regn Vejrfænomenet El Ninõ har betydet, at der er en altødelæggende tørke. Omfanget af naturens hærgen ser jeg tydeligst, da jeg kommer til Dawa-floden ved byen Dollow i det sydlige Somalia. Floden, der normalt er mere end 15 meter bred, er en livsline til de mange mennesker, der bor nær dens bredder. Da der senest var en omfattende tørke i Somalia i 2011, flød der stadig vand i Dawa-floden.

Da jeg for nylig var i Somalia, kunne jeg gå tørskoet fra flodbred til flodbred. Mine fødder blev ikke våde, men støvede. Jeg har været der flere gange, men aldrig set Dawa-floden uden vand i. Heller ingen andre, jeg talte med, har oplevet det. Floden har ikke været udtørret i over 50 år – selv under den omfattende tørke i Somalia i 2011, flød der stadig vand i Dawa-floden. Det siger noget om, hvad det er for en naturkatastrofe, der er årsag til, at vi, som FN beskriver det, lige nu står over for den største humanitære katastrofe i vor tid.

Der er allerede sult i Somalia og omfattende behov for humanitær hjælp. Hvis ikke regnen kommer i store mængder i løbet af den næste måned, står vi potentielt overfor hungersnød. I 2011 døde 260.000 mennesker som følge af sult alene i Somalia. Denne gang risikerer vi, at langt flere mennesker dør. Over halvdelen af dem børn.

Samtidig holder katastrofen sig ikke inden for grænser. I Somalias nabolande Etiopien og Kenya rammer tørken også slemt. Samtidig har konflikterne i Yemen og det nordøstlige Nigeria resulteret i udbredt sult og fare for hungersnød og i Sydsudan er der allerede erklæret hungersnød flere steder i landet. I Somalia har 6 millioner mennesker over halvdelen af befolkningen behov for hjælp. På tværs af alle de berørte lande er der lige nu over 20 millioner mennesker, der har behov for akut hjælp.

Den tekniske betegnelse for en hungersnød er, at 30 procent af befolkningen er underernærede og at to personer per 10.000 mennesker dør om dagen. For så vidt den tekniske betegnelse. Den er dog ligegyldig for de folk, jeg har mødt i Somalia. De sulter allerede. Deres børn sulter allerede. De har allerede massivt brug for hjælp og så betyder de tekniske definitioner mindre.

Omfanget af de tiltagende sultkatastrofer er enorm, og det er svært at forholde sig til tallene. Op mod én million børn risikerer alvorlig fejlernæring de næste måneder alene i Somalia. Ét af de børn er syv måneder gamle Rahma, som jeg møder i et registreringscenter i Dollow. Hendes mor, Farah, har gået i dagevis med hende for at komme til et sted, hvor de kunne få hjælp til mad. Mine lokale kolleger tager imod de lange rækker af mødre med småbørn, som gennem Dansk Flygtningehjælp nu får hjælp til mad. Farah fortæller mig, at hun er taknemmelig for at være nået frem i live, og at hun er taget til Dollow for at forsøge at redde sin datter. Uden hjælpen ville barnet være død inden længe, siger hun. Der var simpelthen ikke nok at spise.

Situationen i Somalia er kompliceret og har mange lag. Størstedelen af somalierne er kvæghyrder, som lever af deres dyr. Men tørken har skabt mangel på vand og foder, og mange af dyrene er døde. Det ser man tydeligt, når man kører gennem det somaliske landskab. I vejkanten ligger de døde dyr som indtørrede rester af somaliernes levebrød. Samtidig er bunden slået ud af folks økonomi. Prisen på geder og køer er faldet til næsten ingenting, da dyrene er udsultede og intet værd. Samtidig er priserne på anden mad og mælk steget markant.

2017 03 26 Drc Somalia 16

Fatima og hendes familier er nogle af dem, der har været tvunget til at gå 80 kilometer for at finde mad. Læs deres historie her.

Mange steder er brønde tørret ud, og der er intet vand at få. Siden november har det tvunget næsten en halv million til at forlade deres hjem og søge mod byområderne i jagten på mad og vand. Hvis situationen fortsætter som nu, vil mange, mange flere være tvunget til at bryde op og søge mod hjælpen. Det skaber enorme humanitære behov i de områder, hvor de mange søger til. Udenfor Dollow er lejre sprunget op, hvor tusinder nu lever uden adgang til toiletter eller sanitære forhold og begrænset adgang til vand og mad. Der er langt flere i nød, end der er midler til at reagere på den.

Situationen bliver også forværret af konflikten i Somalia. Der er store områder, hvor det er umuligt for humanitære organisationer at bringe hjælp til. Det øger kun katastrofen og tvinger flere til at flytte mod byerne. Samtidig medvirker konflikten til, at folk har vanskeligt ved at bevæge sig frit for at finde føde eller vand. Det er en af de væsentligste grunde til, at en slem tørkesituationer kan forvandle sig til decideret hungersnød.

Der er lignende mønstre i andre lande. I såvel Nigeria, Yemen, Sydsudan som Somalia er det en forfærdelig – og i sidste ende potentiel dødelig – sammenblanding af tørke og konflikt, som udsætter uskyldige mennesker for en stor fare for at dø af sult.  Folk er simpelthen fanget i en ond spiral.

Siden den store tørke på Afrikas Horn i 2011 er der sket et omfattende arbejde for at forhindre, at en lignende situation kunne gentage sig. Det tragiske er, at dét arbejde for størstedelen har været en succes. Mange familier kom sig oven på den sidste tørke. Og vi er langt bedre forberedte, end vi var dengang. Men holdt op imod tre år med dårlig regn og tørke af det nuværende omfang, slår selv de bedste forberedelser ikke til.

Samtidig er der brug for meget mere i fremtiden. For det første skal vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at lægge pres på parterne i de her konflikter, så de bliver løst. Det er helt afgørende. Derudover skal vi udover den mad og det vand, vi uddeler lige nu og her også sørge for at folk får såsæd og hjælpe dem med at sikre, at de også kan få mad i fremtiden. Vi skal redde liv, men vi skal også redde familiernes livsgrundlag.

Men lige nu og her handler det om at redde liv, og der brug for massiv hjælp til Somalia og de andre ramte lande. Sult og tørke har langsigtede og ødelæggende konsekvenser for ethvert menneske og samfund, som bliver ramt. Jo bedre verdenssamfundet reagerer nu, desto bedre kan vi imødegå de konsekvenser. Men det kræver en omfattende udvidelse af hjælpearbejdet.

I Dansk Flygtningehjælp har vi været i gang længe. Vi har arbejdet i Somalia i mange år. Og siden december har vi forberedt os på, at regnen måske ville slå fejl igen i år, og i disse dage opskalerer vi vores arbejde i Somalia markant. Vi regner med, at vi inden for de næste måneder vil kunne hjælpe mere end 100.000 mennesker – og med arbejdet i de øvrige lande, forventer vi, i alt, at hjælpe mere end én million af de mennesker, der har behov for hjælp. Det handler i høj grad om de livreddende nødvendigheder som vand og mad. Men behovene er kolossale, og der akut brug for, at indsatsen fra hele verdenssamfundet øges markant. Ellers vil hundredetusinder, som Farah og Rahme måske ikke klare sige igennem de næste måneder med livet i behold.

Rasmus Stuhr Jakobsen er nødhjælpschef i Dansk Flygtningehjælp og er for nyligt vendt hjem fra et besøg til det sydlige Somalia.

Læs kronikken på Jyllands-Postens hjemmeside