Mennesker i havsnød er forsvundet fra radaren i ny europæisk middelhavsmission

EU’s udenrigsministre har indgået en aftale om en flådemission, der er omhyggeligt konstrueret til ikke at redde liv i Middelhavet. Det er en dyster påmindelse om, hvad prioriteterne i EU’s tilgang til flygtninge- og migrationspolitik er.
 
 

04.03.20

Af Solveig Als, politisk rådgiver, og Liam Kelly, landedirektør for DRC Libyen

EU’s udenrigsministre har vedtaget en aftale om en ny flådemission i Middelhavet, der skal dæmme op for våbensmugling til Libyen. Aftalen blev vedtaget den 17. februar – på niårsdagen for oprøret i Libyen, som væltede Gaddafi og blev startskuddet på den konflikt, som i dag martrer landet og har tvunget hundredtusindvis af mennesker på flugt.

Den forværrede humanitære situation i Libyen, vilkårlige bombardementer og stigende civile tab har i de seneste måneder ført til et øget antal både med mænd, kvinder og børn, der stævner ud fra Libyens kyst for at komme i sikkerhed. Mange samles op af den libyske kystvagt og sendes tilbage med magt. Samtidig er EU’s nye flådemission omhyggeligt konstrueret til ikke at redde mennesker i havsnød.

EU’s tidligere flådemission blev suspenderet i marts sidste år på grund af intern uenighed om fordelingen af de flygtninge og asylansøgere, der ankom til Europa. For at imødekomme visse medlemsstater er det således indskrevet, at flådemissionen skal fokusere på den østlige del af landet, hvorfra kun ganske få flygtninge og migranter stævner ud, samt at flådemissionen kan suspenderes, hvis det vurderes, at dens tilstedeværelse får flere flygtninge og migranter til at tage turen over Middelhavet i håb om at komme i sikkerhed.

Det er godt, at EU overhovedet har fået en aftale på plads, men det er en dyster påmindelse om de prioriteter, der fortsat fylder i EU’s flygtninge- og migrationspolitik, at aftalen skal mindske sandsynligheden for, at flådens skibe kommer i en situation, hvor de bliver nødt til at redde flygtninge og migranter i havsnød.

Under international maritim lov er stater forpligtede til at etablere og drive redningsmissioner, hvor der er behov for det. EU’s nye flådemission er omhyggeligt udformet med henblik på at undgå det ansvar. Det er ikke kun at løbe fra vores internationale konventionsbestemte ansvar, det er også en underminering af europæiske værdier.

EU bør i stedet aktivt forpligte sig til at udføre redningsmissioner i Middelhavet og garantere sikker landgang til de mennesker, der flygter fra en desperat situation i Libyen.

Dette indlæg blev bragt i Dagbladet Information den 4. marts 2020