Mange flygtninge og migranter oplever overgreb

På trods af forskellige motiver og ruter har mange migranter én ting til ting; de oplever alvorlige overgreb - ofte som en konsekvens af den politik, der forsøger at stoppe dem. Det efterlader dem i hænderne på smuglerne, der tjener penge på de samme politikker. Men de fleste migranter ville gøre det igen, på trods af overgrebene. Det er blandt konklusionerne fra rapporten, Mixed Migration Review 2018, som er den første af sin slags fra Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Center (MMC). Rapporten bygger på et unikt datasæt med mere end 10.000 interviews med migranter og flygtninge og en række sekundære kilder.
 
 

09.11.2018

Politiske initiativer, der forsøger at begrænse irregulær migration, formår ofte ikke at stoppe migrationen, men tvinger mennesker til at tage farligere ruter. Det er her, flygtninge og migranter oplever overgreb. Data fra MMC’s 4MI-projekt med over 10.000 interviews viser, at afhængigt af hvilke ruter, migranter bevæger sig langs, så har op mod to tredjedele af alle respondenterne oplevet seksuel eller fysisk vold, røveri eller kidnapninger.
"I stedet for at reducere den irregulære migration, betyder de politiske bestræbelser, at smuglerne tilpasser deres ruter og metoder, hvilket gør det farligere for flygtninge og migranter. Mindst 60.000 flygtninge og migranter er døde i deres forsøg på at nå et bedre liv siden år 2000. Og hvis regeringer og politikere udelukkende fokuserer på at begrænse migration og muligheden for at søge asyl, styrker det smuglernes forretning. Mange steder foregår smuglernes arbejde desuden i samarbejde med de stater, som ellers burde arbejde på at begrænse smuglerne,” siger Bram Frouws, chef for Mixed Migration Centre.
En af grundene til, at flygtninge og migranter bliver udsat for forfærdelige overgreb, er en stigende afhængighed af smuglere. I 2016 blev mindst 2,5 millioner mennesker smuglet globalt set – for et estimeret samlet beløb på op til 7 milliarder dollars. Men smuglere er ikke bare én gruppe af mennesker - som de mere end 300 interviews med smuglere udført af MMC viser.
"Smuglere er ansvarlige for 50 procent af de tilfælde af seksuel vold, fysisk vold, røveri og kidnapning, som bliver rapporteret af flygtninge og migratner i vores datasæt. Men smuglere giver dem samtidig ofte deres eneste mulighed for at nå et bedre liv. Så længe der er folk, der ønsker at migrere af irregulære ruter, vil der være smuglere - og hvis vi skal være ærlig om smuglerne, skal vi også erkende, at langt de fleste smuglere leverer på deres løfter, og er flygtninge og migranters eneste mulighed for at nå frem til et sikkert sted," siger Bram Frouws.
Data i rapporten er baseret på mere end 10.000 interviews med flygtninge og migranter langs syv migrationsruter siden maj 2017. Mere end halvdelen, der bruger økonomiske grunde, siger, det skyldes de "ikke at tjente nok i jobbet, jeg havde" - mens tre fjerdedele af alle respondenter lister manglende sociale ydelser, manglende retssikkerhed eller korruption som en væsentlig faktor for deres migration.
”Motiverne varierer for de forskellige ruter - selv for folk fra samme region. Migration fra Vestafrika er primært drevet af økonomiske grunde, mens folk, der tager fra Afghanistan oftere gør det relateret til vold og usikkerhed. Dem fra Afrikas Horn til Yemen og Saudi Arabien bevæger sig primært af økonomiske grunde, mens de, der migrerer fra Hornet mod Nordafrika og Europa, ofte bevæger sig på grund af manglende rettigheder. De fleste mennesker oplever alvorlige overgreb på ruten, men næsten 70 procent af alle respondenterne sagde, at de ville tage turen igen, selv ved at kende til mængden af overgreb. Det siger noget om det håb, folk har – og den beslutsomhed, der ligger bag migrationen. Samtidig sagde næsten 60 procent af de samme respondenter dog, at hvis de vidste, hvad de ved nu, ville de ikke opfordre andre til at migrere ", siger Bram Frouws.
Migration er et kompleks fænomen og kommer i mange former. For eksempel migrerer langt de fleste afrikanske migratner sig inden for kontinentet, normalt til nabolandene.
”Selvom irregulær migration over Middelhavet til EU er faldet, hersker der stadig krisetilstande i EU, og de fleste politiske initiativer har til formål at holde folk ud af Europa. Antallet af flygtninge og migranter, der krydser Middelhavet, er faldet de seneste to år, men risikoen for at drukne er steget kraftigt, blandt fordi der er sat stærkere ind på at stoppe migrationen. Men vi bør stadig huske, at de er mennesker med rettigheder og ret til værdighed. Og med de politiske bestræbelser og penge, der bruges til at bekæmpe migration, er det værd at tage denne rapport til beslutningstagere stiller spørgsmålet: Er der ikke mere humane og økonomisk smartere og mere rationelle måder at organisere migration på?” slutter Bram Frouws.

Dette er den første årlige udgivelse af Mixed Migration Review, som gennemgår af fænomenet Mixed Migration globalt set med fokus på vigtige begivenheder og politiske udviklinger i perioden 2017/2018. Rapporten indeholder en række essays, der ser på de mest fremtrædende udfordringer, samt en række interviews med eksperter, der arbejder med fænomenet. Rapporten er desuden baseret på et bredt grundlag af forskning samt eksklusiv adgang til 4Mi data fra over 10.000 interviews med flygtninge og migranter i over 20 lande langs syv store migrationsuter. I tre hovedafsnit (’Migranternes verden, ’Smuglernes verden’ og ’De globale debatter’), dykker rapporten dybere analytisk ned. Rapporten byder ikke på one-size-fits-all-løsninger eller simple konklusioner, men rejser vanskelige og væsentlige spørgsmål. Ved at tilbyde en platform til debat og forskellige stemmer, har MMC med denne rapport til formål at bidrage til en mere rationel og mindre politiseret analyse af fænomenet Mixed Migration.
Mixed Migration Centre (MMC) blev oprettet i februar 2018. Det samler forskellige regionale initiativer, ledet af Dansk Flygtningehjælp, og som beskæftiger sig med dataindsamling, forskning, analyse og politikudvikling om blandede migrationsproblemer i en ny globalt netværk af blandet migration ekspertise.