Arkivfoto

Klimaforandringer er komplekse, men opgaven er den samme

Konsekvenserne af klimaforandringer rammer de mest sårbare mennesker i verden hårdest. Det gælder både dem, der fordrives, men også dem, der er tvunget til at blive, hvor de er.
 
 

16.03.20

Af Charlotte Slente, Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Vi har hørt det før. Medier, tænketanke og akademiske institutioner har ofte beskrevet, hvordan vi som verdenssamfund må indstille os på, at langt flere mennesker i fremtiden vil migrere som en konsekvens af forandringer i klimaet.

Men med dette fokus på klimarelateret fordrivelse risikerer vi at overse de mennesker, som på trods af desperation og forringede levevilkår ikke er i stand til at flygte fra klimaforandringerne – også selv om de kan have livsfarlige konsekvenser.

Opgaven er stadig at beskytte udsatte

Klimaforandringernes konsekvenser for nogle af verdens mest udsatte mennesker betyder, at billedet af menneskelig mobilitet og fordrivelse i dag er langt mere komplekst end hidtil. Men kerneopgaven for humanitære organisationer er den samme.

Vi er sat i verden for at beskytte udsatte mennesker og begrænse deres sårbarheder – i dette tilfælde mennesker, der på grund af klimaforandringer er tvunget ud i fordrivelse eller til at blive, hvor de er, trods massive trusler mod deres eksistens.

De skal sikres beskyttelse i form af adgang til services, såsom mad, sikkerhed, tag over hovedet, uddannelse samt fundamentale rettigheder og effektive værn mod diskrimination.

Migration er et ressourcespørgsmål

Klimaforandringerne forstærker effekten af fattigdom og marginalisering og påvirker verdens i forvejen mest udsatte mennesker hårdest.

Hvis en familie i Djibouti, som kun lige akkurat kan dyrke afgrøder nok til at brødføde sig selv, rammes af massiv tørke, mister de hele deres livsgrundlag. Eller hvis en kenyansk families afgrøder år efter år ødelægges, fordi regnsæsonerne bliver længere og kraftigere, kan de tvinges ud i fordrivelse.

Vi kommer til at se mange, mange tilfælde, hvor klimaforandringer tvinger mennesker væk fra deres hjem, men også eksempler på det modsatte. For det at migrere er også et ressourcespørgsmål.

Når for eksempel tørke og oversvømmelser frarøver mennesker deres ressourcer, kan det i nogle tilfælde begrænse eller forhindre deres mulighed for at migrere.

Der er derfor behov for også at undersøge, følge og forstå ufrivillig immobilitet, altså når mennesker mod deres vilje er tvunget til at blive, hvor de er.

Vi skal bruge data bedre

Men der er risiko for at stirre sig blind på enten fordrivelse eller tvungen immobilitet. Forandringer i klima- og vejrforhold bør i højere grad forstås som faktorer, der forværrer og forstørrer allerede eksisterende kriser og forøger de risici, som mennesker i udsatte områder lever med.

Det betyder, at humanitære organisationer skal arbejde endnu mere målrettet med at forstå, hvordan sårbare menneskers behov forstørres på grund af klimaforandringer.

Et middel til at nå dette mål er den efterhånden store mængde data om klimaforandringers indvirkning på migration og immobilitet, der er tilgængelig. Disse data bør bruges som et kvalificeret og strategisk værktøj til at forbedre vores forståelse af udfordringen samt tilpasse vores indsats.

Den støtte, humanitære organisationer tilbyder mennesker i sårbare situationer, skal bygge på en forståelse af, hvordan klimaforandringer fordriver folk, men også hvordan forandringer kan tvinge udsatte mennesker til at forblive trods en livsfarlige situation.

Det er den komplekse virkelighed, som vi til stadighed må tilpasse os.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 16. marts 2020