Ibrahim og hans far, Ali, finder skygge under planter og blomster. For begge er landbrug mere end blot en hobby, men familiens livsgrundlag. FOTO: Dansk Flygtningehjælp / Sebastian Rich

Ibrahims have

20-årige Ibrahim drømmer om at åbne sin egen planteskole. Han deltager i Dansk Flygtningehjælps landbrugsundervisning og misser aldrig en time.
 
 

28.08.2017

”Kom, se min have,” råber 20-årige Ibrahim Ghanami begejstret. Duften af mynte, timian og rosenmarin hænger i luften. Ibrahims øjne skinner, mens han begejstret fortæller om sine agurker og tomater, der bruges til salat, og sine auberginer, der er en afgørende ingrediens i den arabiske ret ’maqloube’. Men han er især stolt af sine vindruer, for de kræver særlig pleje, forklarer han.

Haven er ikke kun Ibrahims hobby – den er også hans og familiens livsgrundlag. De lever af de fødevarer, Ibrahim dyrker i haven og sælger den smule, der er i overskud. Ibrahims grønne fingre er afgørende for at familien kan få mad på bordet – og det på trods af, at den unge fyr har en livstruende sygdom.

Som 10-årig fik Ibrahim konstateret en sjælden blodsygdom og måtte opereres. Kort efter blev han smidt ud af skolen, fordi han var for meget væk, så han har aldrig lært at læse og skrive. I ti år har han haft månedlige ture til hospitalet for at få blodtransfusioner – uden det, risikerer han at dø. Sygdommen har gjort ham lille af sin alder og ude af stand til at tage et hårdt fysisk arbejde i eksempelvis byggebranchen. I stedet lægger han al sin energi i at blive en dygtig landmand, og de penge, Ibrahim tjener på at arbejde i andres haver og landbrug, dækker både hans hospitalsregninger og familiens husholdningsbudget.

Krigen lurer få kilometer væk
En sky af orange støv hvirvles op af en lun brise, og vinden griber fat i en dåse, der danser hen af gaden foran familien Ghanamis hjem. Ellers er der stille. Stilheden, såvel som Ibrahims farverige have står i skarp kontrast til den krig og konflikt, som lurer blot et par kilometer væk.

Fra taget af Ibrahims hjem i landsbyen Macht Hammoud i det nordlige Libanon kan man se ind i Syrien, der omringer byen mod nord, øst og vest. For få måneder siden kom krigen endnu nærmere, da en raket ramte husets tag.

”Det var omkring midnat, da vi hørte et brag. Vi vidste med det samme, at det var en raket og blev selvfølgelig meget bange,” siger Ibrahim. Raketten ramte heldigvis blot familiens vandtank på taget, der gik i stykker, men lavede ingen større skade på huset, og alle var uskadte. Ibrahims mindre søskende spørger dog stadig nervøst til, om det kan ske igen. Men familien har ikke overvejet at flytte.

”Hvor skal vi tage hen – til Syrien?” siger Ibrahims far, Ali, grinende.

Ibrahim bor sammen med sin mor og far og tre af hans fem søskende. Området er landets fattigste, og familien har aldrig haft mange penge mellem hænderne. Alligevel kan de godt mærke, at økonomien i området er kommet under ekstra økonomisk pres siden borgerkrigen i Syrien brød ud og fik hundrede og tusinde syrere til at søge sikkerhed i Libanon. I dag huser landet - der blot er en smule større end Sjælland - over én million syriske flygtninge, og flygtningene udgør mere end én femtedel af landets befolkning. Mange har valgt at blive i grænseområderne, og det har lagt yderligere pres på Libanons allerfattigste familier.

Ibrahims far er arbejdsløs, og familien er afhængig af de penge, Ibrahim tjener. Han var derfor hurtigt til at slå til, da han fik muligheden for at deltage i et landbrugskursus afholdt af Dansk Flygtningehjælps nye ’Community Center’. Sammen med andre libanesiske unge bliver han undervist i hvilke afgrøder, der er mest økonomisk rentable i forhold til den lokale efterspørgsel, og hvordan planterne passes bedst.

Ibrahim At Garden Training Lebanon

Ibrahim følger nøje undervisningen i såsæd. Landbrugskurset er arrangeret af Dansk Flygtningehjælp og er primært målrettet unge libanesere i de nærområder, der har taget imod flest flygtninge. FOTO: Dansk Flygtningehjælp / Sebastian Rich


Ibrahim har ikke misset en eneste lektion, og når undervisningen er færdig, går han hjem og afprøver det han har lært i sin egen have.

Ibrahims grønne fingre ligger til familien. Hans far, Ali fortæller, hvordan han lærte landbrugsfaget af sin far, som lærte det af sin far. Kurset har dog giver Ibrahim inspiration til at eksperimentere med nye afgrøder og mod til at tage landsbrugsfaget et skridt videre.   

”Kurset har lært mig, hvordan jeg dyrker frugter og grøntsager, som jeg ikke vidste noget om før, og hvilke afgrøder, jeg bør investere i for at sikre maksimalt udbytte. Det har været en enestående mulighed, der forhåbentlig vil føre til at jeg en dag kan åbne min egen planteskole og sælge de ting, jeg dyrker,” siger han stolt.

Sådan arbejder Dansk Flygtningehjælp
Det nordlige Libanon er landets fattigste område. Det store antal flygtninge fra Syrien har derfor sat lokaløkonomien under betydeligt pres. Både flygtninge og værtsbefolkningen kæmper for at få dækket livsvigtige behov som sundhedshjælp, husly og mad. Presset på værtssamfundet skaber i stigende grad spændinger. For at hjælpe de nærområder, der har taget imod langt størstedelen af Syriens flygtninge, støtter Dansk Flygtningehjælp de mest sårbare familier blandt både flygtninge og lokalbefolkningen i værtssamfundet.

I vores ’Community Center’, der fungerer som en slags medborgerhus, kan både flygtninge og lokale fra værtssamfundet henvende sig og få råd og vejledning. Centrene giver især børn og kvinder et sikkert frirum, men tilbyder også forskellige aktiviteter og kurser afhængig af efterspørgslen fra brugerne.

Dansk Flygtningehjælp laver aktiviteter på 30 centre på tværs af MENA-regionen - flere af disse er støttet af Ole Kirk's Fond.