Alene i Mosul og omegn står omtrent 54.000 huse stadig ødelagte. FOTO: Noe Falk // DFH

I Mosul står skjulte bomber og 8 millioner ton murbrokker i vejen for at folk kan vende hjem

Hundrede tusinder af familier venter nu på at kunne vende tilbage til Mosul. Men overalt i byen ligger bomber og ueksploderet ammunition, hvilket gør det ekstremt farligt at færdes frit. På nuværende tidspunkt er Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, DDG, én af meget få organisationer, der arbejder med mine- og ammunitionsrydning i Mosul – en opgave, der på ingen måde er nem.
 
 

18.02.2019

Selvom det er knap to år siden Islamisk Stat mistede kontrollen over Mosul, lever flere hundrede tusinde familier stadig på flugt uden udsigt til at kunne vende tilbage foreløbigt. En af de største hindringer er de enorme mængder af ueksploderet ammunition, hjemmelavede bomber og ’booby traps’ (en såkaldt luremine, hvor en sprængladning er skjult i et andet objekt – det kunne være en dukke, køleskab eller toilet, red.), der ligger i huse og haver, langs veje, på marker og i parker, samt i skoler og hospitaler.

Mosul er det område i Irak, der er allermest påvirket af krigens ødelæggelser. Byen var tidligere Iraks tredjestørste, med 1,4 millioner indbyggere, men ni måneder med hårde kampe mellem Islamisk Stat og den irakiske hær har efterladt især den vestlige del af byen ekstremt ødelagt.

”Når man står på taget af kontoret, hvor Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed holder til i Mosul, er det umuligt ikke at blive overvældet. Halvdelen af millionbyen er bogstaveligt talt lagt ned og er nærmest ufremkommelig på grund af de store mængder sprængstoffer, der ligger skjult i ruinerne,” siger Lene Rasmussen fra Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, DDG.

Omtrent 130,000 irakiske hjem er blevet ødelagt, og alene i Mosul anslås der ifølge FN at være omkring otte millioner ton murbrokker og affald som følge af krigen, der skal fjernes. På grund af de farer, der er forbundet med at fjerne det, vurderes det at tage op mod 10 år med det udstyr og de ressourcer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. 

”I øjeblikket er vores minerydningsenhed den eneste internationale NGO, der har tilladelse til at arbejde i Mosul, og det er mildest talt en meget kompliceret situation, vores folk oplever. De finder både konventionel ammunition og bomber kastet fra fly, såvel som hele lagre af Islamisk Stats hjemmelavede bomber. Det sværeste er, når de hjemmelavede bomber er begravet under ødelagte bygninger og huse. Det kræver særligt teknisk udstyr og armerede maskiner eksempelvis armerede gravkøer. Udstyr som vi ikke har lige nu - primært fordi er meget dyrt at anskaffe,” siger Lene Rasmussen.

Konflikterne i Irak de seneste to årtier har løbende tvunget flere millioner mænd, kvinder og børn på flugt. Mange flygtninge både inden og uden for landets grænser vil gerne vende hjem, men er usikre på, om det er sikkert, og om der overhovedet er noget at vende tilbage til. De mange sprængfarlige efterladenskaber fra krigen gør ikke kun et område farligt at bo i. Det bremser også byens udvikling og gør det på den måde også sværere at finde arbejde, sende sine børn i skole og få adgang til lægehjælp og sundhedsydelser.

”Vi har arbejdet i mange konfliktzoner, hvor oprydningsarbejdet efter krig eller konflikt har været stort. Men i Mosul betyder hjemmelavede bomber - der er efterladt med den hensigt at skade dem, der kommer tilbage – at oprydningsarbejdet sker med livet som indsats. Derfor er det også få af byens tidligere indbyggere, der er vendt tilbage – de ved simpelthen ikke, om der ligger skjulte bomber i deres baghave, i køleskabet eller i børnenes senge,” siger Lene Rasmussen.

Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed har arbejdet i Mosul siden april 2017, hvor mineryddere har undersøgt store dele af byen og forsøgt at kortlægge hvor bomber, ammunition osv. befinder sig. De har også fjernet eller ødelagt over 500,000 sprængfarlige dele, og selvom det lyder som en del, er der stadig lang vej endnu.