Mohamad og Luai er begge flygtet fra krigen i Syrien og ankom til Danmark i 2015. I Dansk Flygtningehjælps MindSpring-forløb kan de tale med andre syriske teenagedrenge, der ligesom de selv har oplevet krigens rædsler og den ensomme flugt mod sikkerhed. Foto: Jens Wognsen/Dansk Flygtningehjælp

"Hvis man har angst, kan man tale frit om det her"

På Nyborg Ungdomsskole mødes ti syriske teenagedrenge hver torsdag for at tale om alt det svære, der er forbundet med at være flygtet fra kaos og havne i et helt fremmed land.

28.06.2017

Luai og Mohamad ligner to almindelige teenagedrenge, som de sidder der i sofaen på Nyborg Ungdomsskole en forårsdag i maj. Og det er de på sin vis også. De går i skole og har fritidsaktiviteter og drømme for fremtiden. ”Jeg drømmer om at uddanne mig til pilot,” som Mohamad siger med et stålsat blik i de brune øjne.

Men helt almindelige er de alligevel ikke – i hvert fald ikke efter dansk målestok. De to 17-årige unge mænd har oplevet ting, der falder helt uden for de fleste danskeres erfaringsramme.

”Vi måtte flygte fra Syrien, fordi mange forskellige fraktioner begyndte at angribe vores landsby,” fortæller Mohamad.

”De myrdede vores naboer. Det var frygteligt. Først flygtede vi til Irak, men det var meget værre der. Min far var bange for, at jeg ville blive hvervet til kamp, så han sendte mig og min fætter afsted mod Europa.”

Flygtninge hjælper flygtninge
Mohamad kom til Danmark i 2015, 15 år gammel. Det samme gjorde Luai. Han fortæller, at der var fred og ro i familiens landsby i Syrien, indtil Islamisk Stat kom og indtog mange af nabobyerne.

”Først flygtede vi til en anden landsby og derefter til Istanbul. Min onkel har boet i Danmark i mange år, så min far sagde, at jeg skulle flygte til Danmark for at bo hos ham. Det tog mig 15 dage med bus og tog op gennem Europa,” husker Luai.

Drengenes ord bliver løbende oversat fra arabisk af en tolk, der selv kommer fra Palæstina. Han er fast tilknyttet den lille flok af syriske drenge på 16-17 år, som mødes hver torsdag på den lille ungdomsskole i udkanten af Nyborg.

Lidt senere i dag skal de holde det sjette gruppemøde ud af ni. Møderne er en del af Dansk Flygtningehjælps MindSpring-program. MindSpring har som mål at forebygge de psykiske og sociale problemer, der kan følge med, når man, mærket af et liv med krig og flugt, skal forsøge at finde sig til rette i et fremmed samfund. Et samfund, der på alle parametre er langt fra det, man kommer fra.

Spejler sig i hinanden
Dagens emne i Nyborg er social kontrol. Ali Safi leder mødet. Han er 38 år og er ansat som MindSpring-træner.

”Jeg blev MindSpring-træner, fordi jeg gerne vil hjælpe unge mennesker med at falde til i Danmark. Jeg er selv fra Syrien og kom til Danmark i 2015, så jeg forstår mange af de problemer og udfordringer, de her unge mænd har. Mange af dem har jo traumer fra krigen i Syrien og flugten hertil. Det kan være stressende at bære rundt på de oplevelser alene,” forklarer Ali Safi.
Ali Safi Midt Artikel

MindSpring-træner Ali Safi. Foto: Jens Wognsen/Dansk Flygtningehjælp

17-årige Mohamad fortæller, at han før MindSpring-forløbet ofte følte angst og ubehag: ”Det er følelser, som både Ali og de andre deltagere kender, for de har været igennem mange af de samme oplevelser som mig. Det gør det lettere at tale om.”

Luai bakker op: ”Ja, hvis man har angst, kan man tale frit om det her.” Han tilføjer: ”På den måde øver man sig også på at blive mere åben over for andre mennesker. Alt det, vi lærer her, kan vi give videre til andre, der også har det svært.”

Forvirrende grænseløshed
Det med at være åben over for andre er ret vigtigt, er de to drenge enige om. Især når man kommer som fremmed til et nyt land med en helt anden kultur end den, man er opflasket med. Og netop derfor handler mange af gruppemøderne også om at italesætte forskellene, så drengene opnår en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen i et land som Danmark.

Luai giver et eksempel:

”Der er ret stor forskel på, hvordan man er sammen i Syrien og Danmark. Her i Danmark er der ingen grænser for, hvad man kan tale om – heller ikke mellem drenge og piger. I Syrien er der emner, man kun taler om med sit eget køn, men det er der ikke på samme måde her. Sådan nogle ting taler vi også om på de her møder.”

Mohamad nikker bekræftende, og de to drenge smiler lidt forlegent. Det er svært, det med piger. På den måde er de igen blot et par teenagedrenge med den grad af forvirring, der følger fra naturens hånd - og så lidt oveni.

”Vi lærer i det hele taget meget om, hvordan danskerne tænker, og hvordan det hele fungerer her i Danmark,” siger Mohamad så, og konkluderer, at gruppemøderne har hjulpet ham til at blive mere selvstændig og åbne op i sociale sammenhænge.

En kæmpe lettelse
Mens Luais forældre og søskende stadig lever som flygtninge i Tyrkiet, måtte Mohamads familie flygte tilbage til Syrien. Et sorgfult udtryk rammer drengenes ansigter, når talen falder på dem, der ligger hjertet nærmest, men samtidigt er så uendelig langt væk.

”Jeg savner mine forældre og bekymrer mig meget for dem,” fortæller Mohamad.

”Men jeg bliver behandlet rigtig godt her i Danmark. Det er jeg taknemmelig for. Og det er en kæmpe lettelse at være langt væk fra krig og had. Jeg ønsker fred for hele verden.”

MindSpring-træner Ali Safi sender et varmt blik til ’sine drenge’. Det er tydeligt, at de har opbygget en omsorgsfuld fortrolighed gennem deres snakke de sidste fem-seks uger.

Selv om Ali Safi kun har været i Danmark et par år, kan han tale og forstå sproget og har taget meget af det danske frisind til sig. Han giver selv en stor del af æren til sin ’Lær Dansk’-lærer Birte Jung Lassen, der hjalp ham på fode efter hans ankomst til Danmark i 2015.

Siden blev Ali og Birte kolleger på ungdomsskolen, og Birte er nu Alis medtræner i MindSpring. I dag har hun taget hjemmelavede havregrynskugler med, som drengene spiser med lige dele undren og velbehag. Nu går mødet i gang, og et fortroligt rum lukker sig om den lille flok på Nyborg Ungdomsskole.

Gruppemøde 2 Nederst Artikel
Gruppemøde i MindSpring på Nyborg Ungdomsskole. Foto: Jens Wognsen/Dansk Flygtningehjælp


FAKTA OM MINDSPRING
4 skarpe til MindSpring-konsulent Anna Mathilde Jensen

1. Hvad er tanken bag MindSpring?
Ideen er at forebygge de psykiske og sociale problemer, der kan udvikle sig som følge af at leve i krig og usikkerhed, flygte og bosætte sig i et fremmed samfund. Metoden er udviklet i Holland og går ud på at en gruppe af flygtninge i samme livsfase (børn, unge eller forældre) mødes i et gruppeforløb over ca. ni gange og drøfter relevante emner om livet i eksil; kulturmøde, identitet, stress, traumer, mv. Hele forløbet foregår på modersmål og ledes af en frivillig MindSpring-træner, som selv har flygtningebaggrund, i samarbejde med en professionel medtræner, som er ansat i det regi, hvor gruppen afholdes, f.eks. en kommune.

2. Hvorfor er det primært flygtninge, der fungerer som MindSpring-trænere?
MindSpring er en peer-to-peer metode. Det betyder, at ligemænd møder ligemænd, der selv har lignende oplevelser i bagagen med at skulle forlade sit hjemland, lide tab og afsavn og skulle finde sine ben i en ny tilværelse i Danmark. Det skaber genkendelse, forståelse og nye perspektiver at møde andre mennesker, som har lignende erfaringer.

3. Hvad oplever I, at de unge flygtninge får ud af et MindSpring-forløb?
De unge, der er med i et MindSpring-forløb, bliver ofte mere bevidste om, hvilke psykiske og sociale udfordringer de står overfor i hverdagen, og hvad de kan gøre ved dem. Hvis de f.eks. oplever stress, traumesymptomer, ensomhed eller savn, kan de på eget initiativ takle situationen eller søge hjælp til at håndtere det. Vi oplever, at de unge får nyt netværk, sætter ord på oplevelser og følelser, som de aldrig har talt med nogen om før, og at de får nyt håb til deres drømme og ønsker for fremtiden.

4. Hvordan kommer det samfundet til gavn?
Flygtninge er en udsat gruppe, som er i risiko for at udvikle et dårlig psykisk helbred, ringe socialt netværk og i nogen grad for at blive afhængige af det sociale velfærdssystem. MindSpring støtter nyankomne flygtninge i at være selvstændige borgere med et godt psykisk helbred og et socialt netværk. På den baggrund kan man forvente færre sager - sociale, psykiske, somatiske, kriminelle og lignende - som skal behandles af det danske samfund.

LÆS MERE OM MINDSPRING HER