© Klaus Bo Christensen / DRC
Salam Band består af omkring 15 medlemmer, som spiller musik, laver spoken word og poesi. De ønsker både at underholde lejrens indbyggere og oplyse dem om farerne ved at rejse videre. Foto: Klaus Bo.

Håb er lige så vigtigt som vand

I Hitsats lejren for eritreiske flygtninge i det nordlige Etiopien passerer mange blot igennem og ser mod andre steder for en fremtid. Dansk Flygtningehjælp forsøger at skabe et fællesskab i lejren, så flere vil have en grund til at blive. I hvert fald i et stykke tid.
 
 

05.10.16

”De må være taget afsted. Det er et stykke tid siden, at jeg har set dem og der vokser ukrudt overalt på deres mark.”

Ordene kommer fra Tsionawit Gebre-Yohannes, som er Program Manager for Dansk Flygtningehjælp i Shire i det det nordlige Etiopien. Hun taler om et par unge, eritreiske flygtninge, som plejede at dyrke grøntsager på et lille stykke jord i Hitsats-lejren. Nu vokser ukrudtet løs og de unge mænd har ikke været med til nogle af de sociale sammenkomster den seneste tid. De må være draget videre.

Sådan er det for de fleste af indbyggerne i Hitsats-lejren. Her drager folk hurtigt videre. Mod andre steder hvor de ser bedre muligheder for at skabe sig en fremtid.

”Da vi først kom til Hitsats-lejren beskrev alle den som det sted, flygtninge tog hen for at tage videre. Der var ingen form for sammenhold og ingen fornemmelse af fælleskab,” siger Tsionawit.

Det forsøger Dansk Flygtningehjælps medarbejdere at ændre med støtte fra den danske ambassade i Etiopien.

”Vi forsøger at give indbyggerne et rum, hvor de har mulighed for at reflektere over de ting, de har været igennem og tid til at forstå de risici, der er ved at drage videre,” siger Patrick Phillips, som er Area Manager for Dansk Flygtningehjælp i Shire.

Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Shire i det nordlige Etiopien siden april 2016. Arbejdet er centreret omkring Hitsats-flygtningelejr, som er hjem for et sted mellem 10.000 og 13.000 eritreiske flygtninge. Det menes, at omkring halvdelen af lejrens indbyggere bevæger sig videre inden for det første halve år efter deres ankomst. Dansk Flygtningehjælps arbejde i Hitsats-lejren er støttet af midler fra den danske ambassade i Etiopien og udføres i samarbejde med ARRA – den etiopiske flygtningeadministration.

A small part of Hitsats camp which is home for somewhere around 10,000 til 13,000 refugees from Eritrea. Photo: Klaus Bo.Her ses en lille del af Hitsats-lejren, der er hjem for et sted mellem 10.000 og 13.000 eritreiske flygtninge. Foto: Klaus Bo.

Kernen i Dansk Flygtningehjælps arbejde i Shire og Hitsats-lejren er at skabe en følelse af tryghed og fællesskab, hvor flygtningene føler, at de hører til og har mulighed for at udvikle sig, at skabe relationer til andre og at blive underholdt. Det handler om at give dem en grund til at blive i lejren i stedet for at skynde sig videre ud på en farefuld færd mod Europa.

”Vi forsøger at skabe en følelse af fællesskab i en situation, hvor folk oftest er yderst udsatte og alene,” siger Patrick Phillips.

Så hvordan skaber man et fællesskab i en flygtningelejr?

First og fremmest handler det om at se flygtninge som mennesker fremfor alt andet, understreger Tsionawit. Hun har selv flygtningebaggrund og fik sammen med sin familie asyl i Australien, da hun var barn.

”Jeg har set mange af de fantastisk ting, mennesker kan udrette, når de bare får muligheden for det. Jeg er et eksempel. Jeg var engang flygtning. En meget heldig flygtning, men stadig. Hvis de mennesker, som var gode mod os i Nairobi og i Australien, ikke havde været der, så ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. Jeg ville i hvert fald ikke være her. Det handler ikke om at nogle er mere eller mindre værd. Det er mulighederne, som menneskerne er villige til at give dig, som gør forskellen, og det er det, vi forsøger at gøre her, siger hun og fortsætter:

”Det er forståelsen af, at adgang til universitetet på nogle måder er lige så vigtig som adgang til vand. Selvfølgelig ikke på samme måde. Men i løbet af et helt liv, så er det lige så vigtigt. Fordi hvis du lever et liv, hvor du aldrig nogensinde kan udleve dig selv og dine drømme, er det ikke et fyldestgørende liv. Så kan du have al vand i verden, men hvis du ikke føler, at dit liv har retning og at du udretter noget, så lever man ikke rigtigt.”

Så hvad er det mere præcist, at Dansk Flygtningehjælp gør i Hitsats for at skabe den følelse af fællesskab, samhørighed og muligheder?

Medarbejderne fra organisationen har arbejdet tæt sammen med indbyggerne i lejren for at planlægge de aktiviteter, som Dansk Flygtningehjælp i øjeblikket arbejder med.

 

The Secondary school will serve both the refugees and the local community. It is the first Secondary school in the area and construction will be finished in December. Photo: Klaus Bo.Skolen for elever i 7. til 9. klasse vil både undervise flygtningebørn og lokale indbyggere. Det er den første skole til de ældre klassetrin i området og skolen ventes at stå færdig i december. Foto: Klaus Bo.

Bygge en skole for de ældre klassetrin

Tidligere har der ikke været nogen mulighed for, at flygtninge i Hitsats-lejren – eller indbyggerne i det omkringliggende samfund – kunne gå i skole efter 6. klasse. Men fra december 2016 vil det ændre sig. Lige nu er Dansk og Norsk Flygtningehjælp i færd med at få bygget en ny skole for de ældre klassetrin.

Skolen vil tjene en række formål. Først og fremmest vil den skabe mulighed for skolegang. Men den vil også lægge rum til arrangementer og kurser om aftenen og i skoleferierne for alle i lejren og det omkringliggende samfund, ligesom alle vil kunne bruge det tilhørende bibliotek.

Bygningsarbejderne er desuden alle lokale og flygtninge, der – i tråd med Dansk Flygtningehjælps overordnede strategi – ikke kun får mulighed for at arbejde, men også gennemgår et træningsforløb for at udbygge deres færdigheder.

Adgangen til uddannelse er en af kernestenene i arbejdet for at gøre Hitsats-lejren til et sted, hvor folk har lyst til at blive i længere tid.

”Vi bruger begrebet ’overgangsløsninger’ til at beskrive de muligheder, vi kan levere, indtil mennesker enten kan blive integreret i lokalsamfundet eller at vende hjem. Ingen af disse to ting kan ske foreløbigt, men indtil det sker, bør de her menneskers liv ikke gå i stå. Der ér konstruktive ting, som mennesker kan engagere sig i og uddannelse vil altid være en af disse, fordi uddannelse åbner for muligheder,” forklarer Tsionawit.

 

Yodit and Henok hope, that passing the entrance exam to university will change the lives of not only themselves but also their two year old daughter. Photo: Klaus Bo.Yodit og Henok håber, at de består optagelsesprøven til de etiopiske universiteter. Det vil ikke kun ændre deres liv men også deres toårige datters. Foto: Klaus Bo.

Hjælpe mennesker med at læse op til adgangsprøven til universitet

Det handler ikke altid om at skabe nye muligheder for flygtninge, men i stedet om at blive i stand til at udnytte dem, der allerede eksisterer. Det er grundtanken bag et intensivt tre måneder langt kursus, der hjælper flygtninge med at læse op til adgangsprøven til de etiopiske universiteter.

Hvis de består optagelsesprøven, vil det betyde et helt nyt liv for 29-årige Henok og hans 27-årige hustru Yodit. Et par dage inden optagelsesprøven forklarer de hvordan.

Som så mange andre, flygtede de fra Eritrea, da Henok var tvunget ind i den ubegrænsede militærtjeneste. Da han nægtede at fortsætte, blev han tilbageholdt i over et år. I otte måneder var han spærret inde og så ikke sollys.

”Vi plejede at have et godt liv i Eritrea, men folkene ved magten har ødelagt alt godt i landet. Jeg havde et valg. Jeg kunne enten forlade min familie og blive i militæret, eller jeg kunne flygte fra landet,” siger Henok.

Nu håber han, at han selv og hustruen får et positivt resultat i optagelsesprøven, så de kan forlade Hitsats-lejren. Ikke mindst på grund af deres to-årige datter.

”Da Dansk Flygtningehjælp fortalte os, at de ville hjælpe os med at læse til optagelsesprøven, blev jeg gennemført glad, fordi jeg pludselig fik håbet tilbage. Jeg havde ikke haft sådan en følelse i over 10 år. Da jeg kom hertil, havde jeg ingen anelse om, at jeg ville kunne få en uddannelse,” siger han.

Henok håber at komme ind på statskundskab, mens Yodit krydser fingre for psykologi.

”Jeg håber, at jeg en skønne dag igen vil være i Asmara (hovedstaden i Eritrea, red.) og hjælpe mit land forandre sig til det bedre. Mit største ønske er at kunne give min datter et perfekt liv. Jeg vil hjælpe hende til at blive den person, jeg kunne have været, hvis tingene så anderledes ud,” siger han.

OPDATERING: Både Yodit og Henok bestod optagelsesprøven til universitet og begynder snart på deres studier. Tillykke. 

 

64Tsionawit Gebres-Yohannes taler med en af lejrens unge indbyggere. En stor del af Dansk Flygtningehjælps arbejde handler om at give indbyggerne en følelse af fællesskab, så de ikke skynder sig videre. Foto: Klaus Bo.

Introducere et velkomst- og mentorprogram for nyankomne flygtninge

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det er at ankomme til en flygtningelejr? Alene? Uden at kende nogen andre?

Sådan er situationen for langt de fleste af de flygtninge, som ankommer til Hitsats-lejren. Mange er mindreårige, som er flygtet i sikkerhed alene. Omkring 1.300 af lejrens mellem 10 og 13.000 indbyggere er uledsagede mindreårige.

”De mest udsatte mennesker i Hitsats er børn og unge, fordi det oftest er dem, der drager videre,” siger Patrick Phillips, Area Manager for Dansk Flygtningehjælp.

”Det er derfor, vi har så stort fokus på at skabe et fællesskab. En af de måder, vi hjælper de nyankomne flygtninge til at føle sig tryggere og høre til er gennem vores velkomstprogram,” siger Patrick.

Når en flygtning ankommer til lejren vil de fremover blive koblet til en anden flygtning, som så vil hjælpe dem som mentor i de første par måneder, mens de vænner sig til livet i lejren.

 

Salam Band consists of 15 members who perform music, spoken word and poetry. They hope to entertain as well as inform their audiences. Photo: Klaus Bo.Salam Band består af omkring 15 medlemmer, som spiller musik, laver spoken word og poesi. De ønsker både at underholde lejrens indbyggere og oplyse dem om farerne ved at rejse videre. Foto: Klaus Bo.

Arrangere oplysning og underholdning gennem sang, teater og poesi

I en lille bygning lidt væk fra lejren, ligger Hitstats’ kulturcentrum. Inde i bygningens ene rum er en række musikinstrumenter. Det er hjemsted for Salam Band – det betyder Fredsbandet. Der er omkring 15 medlemmer af musikfællesskabet, antallet varierer fra tid til tid. Gruppen spiller musik, reciterer poesi, spoken word og fremfører vittige fortællinger.

Bandets sange handler om deres liv og den virkelighed, som de unge bandmedlemmer lever i. Farerne ved migration. Ensomhed. Børn der begår selvmord.

”Vi startede bandet for at underholde flygtningene her i lejren,” siger 26-årige Habtom.

20-årige Yohannes tilføjer hurtigt, at underholdningen også har en mere seriøs side.

”Vi forsøger at informere folk her om farerne ved migration. Det gør vi både gennem poesi og musik. På måder som folk har lyst til at lytte efter,” siger han.

Den eneste kvinde tilstede til dagens øvesession er 23-årige Simret. Hun uddyber:

”Vores altoverskyggende mål er at sikre, at mennesker her ikke skynder sig ud på havet og drukner. Vi vil redde liv.”

 

Every Friday hundreds of people take a break from everyday life and loose themselves in entertainment. Photo: Klaus Bo.Hver fredag tager hundredevis af lejrens indbyggere en pause fra hverdagen og lytter til musik, hører historier og poesi. Foto: Klaus Bo.

Men Salam Bands budskab kan ikke have en effekt, hvis der ikke er nogen til at høre det. Heldigvis er der rigtig mange i lejren, som er villige til at lytte. Hver fredag organiserer Dansk Flygtningehjælp begivenheder for at give plads til underholdning og oplysning. På en af de seneste dukkede mere end 700 mennesker op for at lytte på poesi, til musik og vittigheder og for en stund at lade lejrens håbløshed bag sig.

”Man kan måle successen på de unge menneskers ansigter. Det er helt utroligt. Når de hører en vittighed er de så opslugte, at man kan knipse med sine fingre lige foran deres ansigt og de vil slet ikke lægge mærke til det,” siger Tsionawit.

Hun fortsætter:

”Underholdning er ikke løsningen på alting her. Men hvis man ikke kan tage tilbage og man ikke kan blive integreret og man er her i hvad føles som en uendelighed, så er muligheden for at fortabe sig i en engagerende og stimulerende begivenhed uvurderlig.”

Patrick Phillips understreger, at arbejdet med Salam Band og andre kreative mennesker i lejren, tjener flere formål.

”Vi forsøger at give mennesker et rum, hvor de har tid og ro til at reflektere over de ting, de har været igennem og bedre kan forstå de risici, der er ved at bevæge sig videre. Vores tilgang til at højne bevidstheden om disse risici er gennem, at folk deler deres egne historier i kunstformer, som folk er interesserede i. Vi tror ikke på at det hjælper at belære folk og stiler i stedet efter at skabe en meningsfuld dialog.”

 

To learn more about the residents of Hitsats DRC is conducting a yearlong study in the camp. Photo: Klaus Bo.For at lære mere om indbyggerne i Hitsats er Dansk Flygtningehjælp i færd med et ét år langt forskningsprojekt i lejren. Foto: Klaus Bo.

Udføre grundforskning omkring tendenser i forhold til flygtninges intentioner i forhold til at bevæge sig videre

En af de store udfordringer ved at arbejde i Hitsats-lejren er manglende konkret information om, hvem der er i lejren, hvor de kommer fra og – ikke mindst – hvor de planlægger at drage videre til og hvorfor. Dansk Flygtningehjælps medarbejdere har mange individuelle svar og begrundelser fra de mennesker, de arbejder sammen med. Men ikke noget mere forskningsbaseret i øjeblikket. Derfor har de indledt et ét år langt forskningsprojekt, hvor de samler mere information om intentionerne og motivationerne hos indbyggerne i lejren om, hvorfor de drager eller bliver.

Hver dag tager en gruppe ansatte – der selv er flygtninge – Dansk Flygtningehjælp-veste på og går ud i lejren for at stille spørgsmål. Hvornår ankom du? Hvor kommer du fra? Planlægger du at blive? Hvorfor ikke? Etc. etc.

”Hvis vi skal adressere udfordringen med migration ved at levere relevante alternativer, så har vi brug for mere konkret information,” siger Patrick Phillips.

En af spørgerne er 19-årige Salam. Ligesom mange andre i lejren ankom hun alene. I Eritrea efterlod hun sin mor og sine to søstre.

”Det er hårdt at være her. Jeg har ingen familie her. Jeg savner mine to søstre, som var mine bedste venner,” siger hun.

Men arbejdet for Dansk Flygtningehjælp har givet hende en vis trøst og en følelse af formål:

”Jeg er meget glad for det, jeg laver. Jeg får mulighed for at komme ud af huset og møde nye mennesker hver dag. Det her er meget bedre end at blive i huset uden noget at lave.”

 

Tsionawit Gebres-Yohannes talks to the residents in Hitsats daily. For her and DRC the work is founded on meeting people as they are and with respect. Photo: Klaus Bo.Tsionawit Gebres-Yohannes taler med nogle af indbyggerne i lejren. For hende og Dansk Flygtningehjælp er al arbejdet baseret på det respektfulde møde mellem mennesker. Foto: Klaus Bo.

For at beskytte eritreiske flygtninge fra de risici, der er forbundet med at drage videre, er der brug for reelle alternativer, et fællesskab at finde støtte i og håb. Dansk Flygtningehjælp arbejder på at opnå disse i tæt samarbejde med de mennesker, der bor i lejren.

Tsionawit understreger, at det handler om at se flygtninge som mennesker som alle andre.

”Vi møder mennesker her for hvem, de er. Vi siger, du er her nu, men du har stadig en masse af de samme ting, som jeg har. Du har håb, du har forhåbninger, du vil have mere her i livet and det er der ikke noget galt med.”

”Vi forsøger at hjælpe med stort eller småt og vise, at man godt kan opnå ting, selvom man lever et yderst begrænset liv. For det er begrænset. I morgen kan jeg beslutte, hvor jeg gerne vil være i verden og hvis jeg har penge og energien til det, så kan jeg tage derhen uden problemer. Det kan de ikke. De bor i en flygtningelejr.”

Derfor arbejder Dansk Flygtningehjælp for at bringe håb til lejren, så det ikke kun lever udenfor den.