Flygtninge nedbrydes af stramninger

Personer med flygtningebaggrund oplever stress, mistrivsel, depression og angst som følge af de konstante lovændringer på udlændingeområdet – og ikke mindst de stramninger, der er gennemført siden 2015. Det er resultatet af en ny undersøgelse, Dansk Flygtningehjælp har foretaget blandt organisationens frivillige, hvor næsten 700 personer, der har personlig kontakt med flygtninge, beretter om, hvordan lovgivningen påvirker flygtningefamiliernes hverdag og trivsel.
 
 

18.02.2019

To tredjedele af de frivillige, der har svaret og er i kontakt med folk på integrationsydelsen siger, at den lave ydelse påvirker flygtninges trivsel. En tredjedel af dem oplever, at de personer, de er i kontakt med, ikke har mulighed for at betale husleje og spise varieret. Det er specielt børn og unge, det går ud over. Størstedelen, der er i kontakt med flygtninge med midlertidigt ophold, melder om bekymringer og frygt i forhold til at blive sendt tilbage til krig. Flygtninge, der ikke kan få familiesammenføring, er magtesløse, desperate, angste og går i værste fald med selvmordstanker. Alt sammen noget, der påvirker flygtninges muligheder for at blive integrerede. For at lære dansk, finde et arbejde, dyrke et socialt liv. Det er de barske resultater fra en ny undersøgelse blandt Dansk Flygtningehjælps frivillige.

”Undersøgelsen underbygger desværre, hvad vi i lang tid har hørt, når vi har talt med vores mange frivillige og medarbejdere rundt om i landet, der forsøger at hjælpe flygtninge med at blive integreret. De konstante lovændringer og stramninger nedbryder folk og ødelægger muligheden for en god integration. Det er intet mindre end inhumant, da vi burde sikre en god og værdig fremtid for disse kvinder, mænd og børn. Danmark er et rigt land, men den måde, vi behandler flygtninge på, er simpelthen for fattigt,” siger Josephine Fock, direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.

Undersøgelsen er foretaget i løbet af november, december og januar måned, og altså samtidig med de nyeste stramninger, blev diskuteret, og både før og efter vedtagelsen af finansloven. De diskussioner har ifølge de frivillige også påvirket flygtninge.

”Med den seneste  politiske debat om det såkaldte paradigmeskifte, føler flygtninge i Danmark endnu engang, at de bliver taget som gidsler og er uønskede i en situation, hvor de udelukkende har søgt sikkerhed og beskyttelse fra krig eller forfølgelse. De frivillige melder om stor desperation, hvor flygtninge er bange for, de kan blive sendt hjem i morgen – også selvom der ikke er fred i hjemlandet. Det sætter også de frivillige i et dilemma, da de ikke ved, hvad de kan ’love’ flygtningene på vegne af myndighederne. Og når vi ser, at eksempelvis somaliernes opholdstilladelser bliver inddraget, selvom der dagligt springer bomber i Mogadishu, er det vanskeligt som frivillig at stå på mål for, at flygtninge kan garanteres sikkerhed og beskyttelse i Danmark, så længe der ikke er fred i hjemlandet,” siger Josephine Fock. 

De frivillige, der har taget del i undersøgelsen, beretter også i stor stil, at det konstante pres på flygtningene også sætter de frivilliges rolle under pres. Det kan sætte deres troværdighed på spil, da de regler, de har forklaret flygtningene, konstant bliver ændret. Den pressede økonomiske situation sætter også de frivillige i et dilemma i forhold til at sikre flygtninges sundhed eller trivsel.

”Det frivillige engagement i et velfærdssamfund som Danmark, burde altid være et supplement til de offentlige ydelser. Men vi ser desværre, at de frivilliges indsats bliver mere og mere afgørende for at flygtninge kan overleve og leve et bare nogenlunde anstændigt liv. Sådan burde det ikke være i Danmark. Vi burde give flygtninge tryghed. Sørge for de kan blive genforenet med deres nærmeste familie, at de får ro om deres økonomi og opholdstilladelser, så de kan bruge deres energi på at kunne klare sig på egen hånd: uddannelse, arbejde, skole og fritidsaktiviteter,” siger Josephine Fock.

Læs hele undersøgelsen her