Familien Solim består af 19 familiemedlemmer. Her ses morfar Zafor Alom med sit barnebarn og datteren Rokshan. (Foto: Dansk Flygtningehjælp)

Familien Solim kæmper for at overleve i verdens største flygtningelejr

Familien Solim mistede alt, da de pludselig måtte flygte fra deres landsby i Myanmar. Huset blev ødelagt, de måtte efterlade deres forretninger, og de var tæt på at miste deres ene søn. Nu bor de i verdens største flygtningelejr og klarer sig med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp.
 
 

09.08.2018

Familien Solim er en stor familie på 19 medlemmer. Førhen boede de i et stort hus med mange værelser og fine ting. Far, Mohammed Solim, havde to apoteker og forsørgede hele sin familie. Livet var godt, og sådan havde det været i generationer.

Men så begyndte tingene at ændre sig. Familien tilhører nemlig rohingyamindretallet, som i mange år har levet i Rakhinestaten i Myanmar. Men Myanmar nægter at anerkende dem som statsborgere, og i løbet af sidste år tog truslen fra militæret til. Familien Solim begyndte at frygte for deres fremtid:

”Vi kunne ikke tage på markedet eller ind til landsbyen. Det var som at være fanget i et bur. Vi var konstant bange, og jeg frygtede for mine sønner og døtre. Militæret tvang os til at flygte. Jeg var bange for, at de ville dræbe mine børn og børnebørn”, fortæller mormor Hafeza Katun.

Fødte datter under flugt

En dag blev frygten til virkelighed. Efter flere dage, hvor militæret havde skudt i deres område, kom angrebene helt tæt på. En raket ramte verandaen på deres hus, mens de var hjemme. Og i landsbyen blev der skudt direkte mod folk, fortæller morfar Zafor Alom:

”Byens lærde ældre og veluddannede blev samlet og dræbt for øjnene af os”.

Familien flygtede ud af bagdøren på deres hus. Det hele skulle gå meget stærkt, og midt i al panikken var deres 4-årige søn væk. De blev nødt til at flygte uden ham. Et par dage senere tog far Mohammed tilbage til landsbyen, hvor han heldigvis fandt sønnen hos naboen og fik ham tilbage til resten af familien.

Familien fulgte i strømmen af andre flygtninge og gik i timevis i retning mod grænsen til Bangladesh, hvor de måtte krydse en flod i båd. Hele turen var både hård og risikabel. Mohammeds kone Rokshan var højgravid, og på et tidspunkt var der ikke andet at stille op end at overgive sig til naturen. Hun fødte deres yngste datter, Rafia, under selve flugten.

”Vi levede af ris og salt”

Familien Solim flygtede først til en lille by, hvor familien med den nybagte mor og det lille spædbarn måtte klare sig med næsten ingenting, fortæller Rokshan:

”Vi havde ingen penge og ingen mulighed for at give vores børn mad. Vi måtte sulte og leve af ris og salt. Det var frygteligt”

Men efter en måned hjalp myndighederne i Bangladesh familien Solim med at få adgang til flygtningelejren ved Cox’s Bazar. Og det var familien langt fra ene om at få. I løbet af den sidste halvdel af 2017 strømmede 700.000 flygtninge ind i lejren, som dermed på ganske kort tid blev verdens største. Det betød, at der på ingen tid skulle etableres veje, elektricitet og lys, midlertidige hjem, toiletter, maduddeling, sundhedsklinikker og alt, hvad der kræves for at få et midlertidigt samfund som en flygtningelejr til at fungere.

Dansk Flygtningehjælp samarbejdede fra starten med andre organisationer om at få det til at ske. Vi hjalp også familien Solim med at få tag over hovedet og registrere dem, så de nu har id-kort og kan få mad og andre basale fornødenheder. De klarer sig nu bedre, men livet i en flygtningelejr er ikke nemt:

”Nu er det bedre, og vi får mad. Men vi er en stor familie, så det er kun en lille smule mad til hver”, fortæller Rokhsan, og fortsætter:

”Dansk Flygtningehjælp sikrer, at vi får de ting, vi har brug for. I det hele taget er vi meget glade for Dansk Flygtningehjælp”, fortæller Rokshan.

Svær fremtid

Selvom familien nu lever i sikkerhed, er livet ikke nemt. I de små primitive bambustelte er der ikke meget plads til den store familie. Der er intet arbejde og ingen indkomst – og skal de have rent vand at drikke og tage et bad, må de går langt efter det. Uden penge kan Mohammed ikke købe tøj til børnene og Rokshan klager over, at det er svært at vaske den smule tøj, de har.

Mohammed, der i Myanmar kunne forsørge hele den store familie med indkomsten fra apotekerne, bekymrer sig især om, hvordan han skal kunne tjene til føden og sikre sine fire døtre en fremtid. Hvis han kunne, er han ikke i tvivl: Så ville han rejse tilbage til deres store hus i Myanmar - og det liv, de havde, indtil for ganske kort tid siden:

”Det her er ikke mit land. Jeg vil tilbage til mit hjem og have mine rettigheder tilbage. Jeg ville være klar til at flytte tilbage i løbet af en time, hvis det var muligt. Jeg ønsker ikke at blive her, jeg vil hjem”.

Årets landsindsamling hjælper i Bangladesh

Der findes mange familier som familien Solim i Cox’s Bazar-lejren i Bangladesh. Lige nu huser lejren cirka 1 million mennesker, hvoraf de fleste er kommet til inden for det seneste år. Behovet for hjælp til at bygge lejren op og hjælpe de mange udsatte familier med at overleve er enormt. Derfor går en del af pengene fra årets landsindsamling til at hjælpe rohingyaflygtningene i Bangladesh.

Du kan være med til at hjælpe.

Meld dig som indsamler søndag den 4. november her.