Flygtningelejren, Moria, i Grækenland. FOTO: Dansk Flygtningehjælp

Dublin-forordningen splitter familier

Et nyt notat fra Dansk Flygtningehjælp viser, hvordan det nuværende Dublin-system adskiller familiemedlemmer, der har søgt asyl i Europa. Notatet viser, at reglerne implementeres forskelligt i forskellige lande, og at medlemslandene ikke altid tager hensyn til barnets tarv. Det nuværende forslag til en reformeret Dublin-forordning indeholder visse forbedringer for familiernes muligheder for at blive genforenet. Men der skal gøres endnu mere for at sikre, at familier kan bo og leve sammen, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp forud for denne uges møde i Rådet for Retlige og Indre anliggender, hvor Dublin-reformen er på dagsordenen på tirsdag.
 
 

04.06.2018

Når asylansøgere kommer til EU, ender familiemedlemmer ikke altid i samme land. Nogle gange er de flygtet på forskellige tidspunkter, nogle gange bliver de adskilt undervejs, nogle gange tager de forskellige ruter og nogle gange støder de på lukkede grænser. I alle tilfælde er resultatet det samme; familierne bliver adskilte og ender i en bureaukratisk labyrint i deres forsøg på at blive genforenet. Når det sker, oplever Dansk Flygtningehjælp ofte, hvordan Dublin-systemet i praksis holder familier adskilt, og hvordan barnets tarv ikke bliver taget i betragtning, når myndighederne træffer beslutninger i overensstemmelse med Dublin-forordningen.

"Familier, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjemland, og som har kæmpet for deres liv, må ofte også kæmpe for deres ret til til at leve sammen med deres familie i Europa. De skal udfordre medlemsstaternes beslutninger – og det er en kamp, ​​som mange familier taber. Langvarige appelprocedurer og tunge administrative procedurer betyder, at familier skal vente i flere måneder, inden de får lov til at blive genforenet - og i mange tilfælde venter de forgæves," siger asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Det nye notat indeholder en række cases, der viser, at den nuværende Dublin III-forordning ikke altid vurderer søskende eller forældre som værende familiemedlemmer. Barnets tarv bliver heller ikke altid taget med i vurderingen. Selvom det nuværende forslag til en reformeret Dublin IV-forordning indeholder visse forbedringer for familiernes muligheder for at blive genforenet, skal der gøres endnu mere, lyder det fra Eva Singer:

"Med reformen af ​​Dublin-forordningen opfordrer vi derfor til at sikre, at familierne holdes samlet, og at barnets tarv altid tages i betragtning, når medlemsstaternes myndigheder træffer beslutninger. Det betyder, at Dublin-systemet skal sikre en udvidet definition af, hvad der er familiemedlemmer, og sikre gennemsigtige og klare retningslinjer såvel som adgang til gratis juridisk bistand af høj kvalitet til alle asylansøgere,” siger Eva Singer.

Læs hele notatet her (PDF - engelsk)

Eksempler på cases:

(Find flere detaljer om disse cases – og en række flere cases i notatet)

Et eksempel er en 18-årig syrisk mand, der kom med båd til Grækenland, da han var 17 år og ønskede at blive genforenet med sin ældre søster i Tyskland. De græske myndigheder nåede ikke at sende anmodningen til Tyskland før han blev 18 år, så Tyskland nægtede at acceptere ham, fordi han dermed ikke længere var mindreårige, selvom hans sag skulle have været afgjort på baggrund af alderen, da han ankom til Grækenland.

Et andet eksempel er en syrisk kvinde, der flygtede fra krigen i Syrien og ankom til Danmark, hvor fem af hendes voksne børn havde fået asyl. Hun har en række sundhedsproblemer og var afhængig af deres hjælp. De danske myndigheder besluttede at hun skulle sendes tilbage til Spanien; som var hvor hun ankom til EU. Hendes voksne børn blev ikke betragtet som familiemedlemmer i henhold til Dublin III-forordningen, og hendes sundhedsmæssige problemer blev ikke vurderet alvorlige nok til, at hendes sag kunne blive behandlet i Danmark.

Et par fra Eritrea havde boet sammen i fem år, da han måtte flygte, fordi han frygtede for sit liv. Han ankom til Danmark og fik flygtningestatus. To år senere måtte hun også flygte fra Eritrea. Hun ankom til Italien, hvor hun boede på gaden i fire dage, før hun fortsatte til Danmark. Hun blev derefter gravid, og parret blev gift i november 2016. I februar 2017 besluttede de danske myndigheder, at hun måtte vende tilbage til Italien sammen med babyen, som skulle fødes i maj 2017. De danske myndigheder anerkendte ikke, at parret var familie, fordi de var ikke gift, da hun i første omgang ansøgte om asyl. De danske myndigheder tog ikke (det ufødte) barnets tarv og familiens sammenhold med i deres overvejelser.

Om Dansk Flygtningehjælp:

Dansk Flygtningehjælp er en neutral, humanitær, ikke-statslig organisation, der arbejder i mere end 30 lande over hele verden.

Dansk Flygtningehjælps asylafdeling i Danmark har i årtier ydet juridisk bistand til asylansøgere i alle faser af den danske asylprocedure, herunder i Dublin-proceduren. Siden januar 2014 - og med gennemførelsen af ​​Dublin III-forordningen - repræsenterer Dansk Flygtningehjælp langt de fleste asylansøgere i den danske Dublin-procedure.

Dansk Flygtningehjælp indledte sine aktiviteter i Grækenland i november 2015 på grund af de store humanitære behov efter den store tilstrømning af asylansøgere, der søger international beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp gennemfører i dag en bred vifte af aktiviteter i Grækenland, herunder juridisk bistand til asylansøgere i Dublin-proceduren.