Blokade af adgang til Yemen kan koste liv

Dansk Flygtningehjælp udtrykker sammen med sytten andre humanitære organisationer alvorlig bekymring over den saudiarabiske ledede koalitions beslutning om midlertidigt at lukke alle mulige indrejser til Yemen, så landet dermed bliver forseglet. Organisationerne kræver, at det bliver muligt at genoptage de humanitære operationer straks og beder samtidig om klarhed om varigheden af lukningen, så det igen er muligt at planlægge humanitære forsyninger.
 
 

09.11.2017

Mandag beordrede koalitionen midlertidig lukning af alle adgangsveje til Yemen - via jord, luft og vand. Erklæringen gav imidlertid ingen klarhed om, hvor lang tid lukningen vil vare, eller hvordan humanitær assistance så kan leveres.

I betragtning af den akutte og forfærdelige fødevarekrise og udbredte koleraepidemi i Yemen kan enhver forsinkelse i af ​​den humanitære adgang koste liv for civilie kvinder, mænd og børn.

På den første dag har blokaden forhøjet brændstofpriserne i visse områder med op til 60 %. Lukningen af alle indgangsveje betyder eksempelvis, at forsyninger med livreddende medicin forsyninger ikke kan komme frem, og det kan potentielt påvirke hundredtusindvis af mennesker.

Dette vil også drastisk reducere mængden af ​​mad, der kommer ind i landet. Der er allerede blevet forsinket 1.200 tons FN-fødevarer og medicinske forsyninger fra Djibouti til Yemen. Enhver reduktion i importen af hjælp og dermed en stigningen i fødevarepriserne vil forværre den massive sultkrise og den udbredte underernæring blandt børnene.

Hvis dette ikke løses straks, frygter vi, at en allerede katastrofal humanitær og økonomisk krise vil blive væsentligt værre.

Se det fulde statement her (på engelsk)