Seks danske ambassadører diskuterede flygtninge- og migrantsituationen. Foto: Søren Kirkegaard

Ambassadører satte flygtninge og migration i perspektiv

Arbejdet med at finde løsninger på flygtninge- og migrationsområdet er yderst komplekst – og de langsigtede løsninger lader vente på sig, men det kan lade sig gøre. Det var billedet, der tegnede sig, da seks danske ambassadørers gav deres perspektiver på flygtninge og migrationsudfordringerne de kommende år.
 
 

24.08.2017

Hvordan sikrer vi os, at to de to FN erklæringer, Global Compact on Refugees og Global Compact on Migration skaber de nødvendige forandringer, og vil kløften mellem det, som hele det internationale samfund bliver enige om i New York i 2018 og de reelle politiske muligheder være for stor? Det var åbningsspørgsmålene fra Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm til de seks danske ambassadører, der deltog i debatmøde den 22. august om de muligheder og dilemmaer, de to erklæringer bringer med sig.

Fra et FN-perspektiv er det afgørende ”at fasholde skillelinjen mellem flygtninge og migranter”, sagde Carsten Staur, Danmarks ambassadør i FN i Geneve, om de to compacts-processer. ”Flygtninge-erklæringen er nærmest på plads, der mangler stort set kun en handleplan, hvilket ikke er uoverskueligt”, lød vurderingen fra Carsten Staur.

”Migrationsområdet er derimod et mere åbent farvand”, som Carsten Staur diplomatisk udtrykte det. Og her er det de 35 millioner irregulære migranter, der særligt skaber problemer. For ”det er en nations ret suverænt at bestemme, hvem der slår sig ned i deres land”, sagde Carsten Staur.

Som også Ulla Næsby Tawiah, Danmarks ambassadør i Burkina Faso & Niger, slog fast i sit oplæg, så migrerer mennesker pga. manglende jobs, og fordi de vil kunne forsøge deres familie. Og derfor handler det ifølge ambassadøren om at skabe ”arbejdspladser, arbejdspladser og arbejdsplader.”

I EU arbejdes der ifølge Vibeke Pasternak Jørgensen, stedfortrædende ambassadør for Danmark i EU, på mange samtidige spor, hvoraf Tyrkiet-aftalen, som muligvis er ved at blive gentaget i Libyen, bare er én. Men fra EU-perspektiv er førsteprioriteten at få styr på EU’s ydre grænser, og her kan erfaringerne fra Grækenland være til stor nytte.

Kompleksiteten har været og er stor, og derfor er det ifølge Danmarks ambassadør i Grækenland, Michael Braad, vigtigt at trække på de erfaringer Grækenland har gjort sig. Og at være bedre forberedt næste gang en stor flygtningestrøm kommer til Europa. ”Det er svært at være operativ, når landene i EU er helt uenige,” sagde Michael Braad og hentydede til omfordelingsproblematikken i EU, hvor bl.a. østlandene helt nægter at tage imod flygtninge.

Det er også muligt at trække på erfaringer fra flygtningearbejdet i mange af verdens nærområder.

Uganda, er det land i Afrika, som har modtaget flest flygtninge. I denne uge rundede antallet af sydsudanesiske flygtninge 1 million. Landet har en åben og positiv flygtningepolitik, hvor essensen er, at de giver adgang til mad og jordlodder, ligesom mange af de faciliteter, der oprettes inden for sundhed og uddannelse kommer både lokale og flygtninge til gode. Uganda er med andre ord eksemplet på, hvordan FN’s såkaldte Comprehensive Refugee Response Framework (CRRF), kan gennemføres, og landet er da også med i CRRF som pilot-land. Problemet er dog at landet har nået et mætningspunkt.

”20 % af flygtningene har adgang til jord, som er en nøgle til integration, men de resterende må klare sig selv. Det skaber flere konflikter mellem etniske grupper i flygtningegrupperne fra særligt Sydsudan og mellem flygtninge og lokale”, forklarede den danske ambassadør i Uganda Mogens Pedersen, som derfor ser det som helt fundamentalt at løse de konflikter, der skaber flygtninge.

I debatten deltog:

  • Carsten Staur, Danmarks ambassadør i FN i Geneve

  • Vibeke Pasternak Jørgensen, stedfortrædende ambassadør for Danmark i EU

  • Michael Braad, Danmarks ambassadør i Grækenland

  • Ulla Næsby Tawiah, Danmarks ambassadør i Burkina Faso & Niger

  • Mogens Pedersen, Danmarks ambassadør i Uganda

  • Einar Hebogaard Jensen, Danmarks ambassadør i Tanzania