25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Og i verden? Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Og hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? Flygtninge har været et tilbagevendende emne i den politiske og offentlige debat gennem mange år, og her får du faktuelle svar på 25 oftest stillede spørgsmål om emnet.
 
 

1. HVEM ER FLYGTNING?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt -ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var der i slutningen af 2017 25,4 millioner flygtninge og 3,1 million asylansøgere i verden.

• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter indenfor grænserne af deres eget land - de betegnes som internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Ved udgangen af 2017 var der ifølge UNHCR 40 millioner internt fordrevne i verden. Der er i alt 68,5 millioner flygtninge og internt fordrevne i verden – en stigning på knap 3 millioner på ét år.

• I Danmark kan udlændinge, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som – af andre grunde end de, der er nævnt i Flygtningekonventionen – risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen altså ikke er individuelt forfulgt. De fleste europæiske lande har en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning og siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget ca. 500 om året efter denne ordning. Denne ordning kaldes genbosætning, og de flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge (se spørgsmål 8 for beskrivelse af nyere lovgivning i forhold til kvoteflygtninge).

• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

• Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt.

• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at vedkommende er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. Den danske udlændingelovgivning og praksis bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

 

2. HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN FLYGTNING OG EN INDVANDRER?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet.

• Der var i 2017 omkring 258 millioner mennesker i verden, som opholdt sig udenfor deres oprindelige hjemland. Cirka 28,5 millioner af dem var flygtninge og asylansøgere. De øvrige betegnes som indvandrere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom, problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer og andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere f.eks. personer, som flytter for at arbejde eller studere, men mange bor og arbejder også illegalt. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

• Danmark indførte et såkaldt indvandringsstop i 1973. I dag kan man fortsat få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller arbejde. Det gælder f.eks. forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.

Indvandringen til Danmark fra andre vestlige lande er øget i de senere år samtidig med en generel stigning i antallet af opholdstilladelser til EU/EØS-borgere. I 2018 blev der i alt givet opholdstilladelse til 76.156 udlændinge. Heraf fik 1.652 asyl, 5.234 familiesammenføring, 14.355 opholdstilladelse med henblik på erhverv, 15.836 med henblik på studie, og 39.079 var indvandrere fra EU/EØS. Til sammenligning fik 76.828 udlændinge opholdstilladelse i 2017. Heraf var de største nationaliteter på tværs af typer af opholdstilladelser Rumænien, Polen, USA, Indien, Tyskland, Ukraine, Litauen, Kina og Syrien som den 9. største nationalitet.

 

3. HVORFOR TAGER DANMARK IMOD FLYGTNINGE?

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofe- og flygtningeområderne, herunder nærområderne.

• Danmark har også tilsluttet sig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948. Heri hedder det, at ”enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse“. Danmark har også underskrevet FN’s Flygtningekonvention (1951). Dermed har Danmark bl.a. forpligtet sig til at opfylde konventionens betingelser og ikke sende mennesker, der er på flugt, tilbage til hjemlandet. Også FN’s Torturkonvention (1984) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre alvorlige overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.

• Det såkaldte ’non-refoulement-princip’ om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international sædvaneret og gælder således for alle lande uanset, hvilke internationale konventioner et land har underskrevet.

 

4. HVORFOR HJÆLPER VI IKKE I NÆROMRÅDERNE I STEDET FOR?

Det gør vi også. Mere end 90 procent af verdens flygtninge og internt fordrevne befinder sig i deres eget nærområde – enten i eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, er det muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

• Danmark støtter FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR’s opgave er at sikre flygtninge beskyttelse og koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugt-situation – blandt andet gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN’s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til landenes bruttonationalprodukt, er Danmark, Norge og Sverige blandt de største bidragydere. Også andre FN-organisationer – f.eks. Verdensfødevareprogrammet – hjælper flygtninge i nærområderne.

• Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningesituationer. Det sker blandt andet ved hjælp af udviklingsbistand, ved at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt fremme respekten for menneskerettighederne og styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Det er alle områder, som bidrager til at forebygge de grundlæggende årsager til flugt og migration.

• Dansk Flygtningehjælp er en af verdens største humanitære organisationer og arbejder i knap 40 lande i verdens konfliktzoner på fire kontinenter. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Dansk Flygtningehjælps internationale aktiviteter har som mål at beskytte flygtninge og interne fordrevne samt fremme langsigtede løsninger på problemer. Det internationale arbejde er Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde.

 

5. KAN ALLE SØGE ASYL?

Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Herefter indkvarteres de på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af deres asylansøgning.

• Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem et sikkert land – dvs. et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan derfor sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale, Dublinforordningen, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét land. Det er ofte det første land indenfor EU’s grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU og de andre lande, der er med i aftalen, uden at have opnået asyl, sendes de som udgangspunkt tilbage til ankomstlandet. Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien. Der blev i marts 2016 indgået en aftale mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse og genbosætning af asylansøgere. Dermed er antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til EU ad den vej, faldet markant. Med henvisning til Dublinforordningen anmodede Danmark i 2017 andre EU-lande om at tage 1.704 asylansøgere retur og behandle deres sag.

• I 2018 søgte 3.559 personer om asyl i Danmark. I 2017 (3.500), 2016 (6.266), 2015 (21.316) og 2014 (14.792). Tallet var stigende i perioden 2007-2015, men er faldet siden. De største grupper af asylansøgere i 2017 var fra Syrien (863), Eritrea (370) og Marokko (326). I 2018 var de tre største grupper fra Eritrea, Syrien og Georgien.

• I 2018 var antallet af opholdstilladelser på asylområdet mv. faldet til 1.652. I 2017 var antallet 2.750, i 2016 var det 7.493, og i 2015 var det 10.849.

• Udlændingestyrelsen anerkendte 56 procent af asylansøgningerne i 2018, hvor samme tal var 36 procent i 2017, 72 procent i 2016 og 85 procent i 2015. Den ændrede anerkendelsesprocent år for år skyldes de lande asylansøgere kommer fra det pågældende år og praksisændringer i Udlændingestyrelsen.

 

6. HVORDAN VURDERER MAN, OM EN PERSON ER FLYGTNING?

Asylansøgerens baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt i asylproceduren. Politiet foretager den første registrering, og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark. Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylansøgningsskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen, hvor asylansøgeren bliver hørt om identitet, personlige forhold og rejserute. Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark eller behandles i et andet Dublin-land. Hvis ansøgningen bliver behandlet i Danmark, vil asylansøgeren normalt blive indkaldt til anden samtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

• Oplysningerne fra de to samtaler og asylskemaet vil blive sammenholdt med den viden, Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet og Flygtningenævnets praksis. Vurderingen af troværdighed er en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne ikke tror på ansøgers forklaring.

• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, med mindre sagen er behandlet i den såkaldte ”åbenbart grundløs”-procedure. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. I 2017 omgjorde Flygtningenævnet 19 procent af Udlændingestyrelsens afslag på asyl mod 20 procent i 2016 og 21 procent i 2015.

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning, hvor et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet.

• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne.

• I 2018 overgik 2.600 asylsager til realitetsbehandling i Udlændingestyrelsen, i 56 procent af disse blev der meddelt asyl. I 2017 var antallet 2.411 og 36 procent fik asyl.

 

7. BLIVER AFVISTE ASYLANSØGERE SENDT TILBAGE?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet (UCN - Udlændinge Center Nordsjælland) for udsendelsen, herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste ikke vil samarbejde med politiet.

• Forholdene i hjemlandet kan være så vanskelige og landets myndigheder så dårligt fungerende, at det ikke kan lade sig gøre at sende asylansøgere tilbage. Nogle lande nægter helt at tage udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte uden gyldig rejsedokumentation f.eks. Iran og Irak. Pr. 1. marts 2019 afventede 1.176 afviste asylansøgere hjemsendelse, heraf var 417 fra Iran, 133 fra Irak, 61 fra Kuwait og 35 fra Afghanistan. Ifølge Nationalt Udlændingecenter kommer de afviste asylansøgere pt. fra 59 lande, hvoraf den såkaldte ’udsendelsesposition’ vurderes fastlåst (12 lande), begrænset udsendelsesmulighed (20 lande) og ingen væsentlige udfordringer (25 lande) og øvrige (2 lande).

• Nogle afviste asylansøgere er af forskellige årsager bange for at rejse tilbage til hjemlandet og nægter derfor at samarbejde med politiet om udsendelsen. Hvis den afviste asylansøger ikke medvirker til udrejsen, vil myndighederne iværksætte en række motivationsfremmende tiltag. Personen vil f.eks. blive flyttet til et udrejsecenter (Sjælsmark eller Kærshovedgård), få frataget sine lommepenge, ikke have mulighed for at deltage i skole, praktik eller arbejde, og den afviste asylansøger kan blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse. I 2018 blev der oprettet et hjemrejsecenter (Avnstrup), hvor afviste asylansøgere, der samarbejder om udsendelsen bor indtil, det er muligt at rejse. Hvis de ikke samarbejder om hjemrejsen, vil de blive overført til et udrejsecenter.

• I 2018 blev der samlet udsendt i alt 487 afviste asylansøgere. Nogle asylansøgere forlader herudover landet, før deres sag er afgjort. I 2018 blev der i alt udsendt 2.698, hvis tallet for afviste asylansøgere, afslag på asylbehandling, udsendt på baggrund af Dublinforordningen, frafald af asylansøgning og ulovligt ophold lægges sammen.

• Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet, sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver udelukket fra opholdstilladelse og bliver i Danmark på såkaldt tålt ophold. Hvis man er på tålt ophold, skal man opholde sig på et udrejsecenter og har f.eks. ikke ret til at arbejde, man skal melde sig hos politiet flere gange om ugen og må f.eks. ikke overnatte udenfor centret uden en særlig tilladelse. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold i Danmark, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet på grund af risiko for forfølgelse mv. Myndighederne vil jævnligt revurdere mulighederne for udsendelse, og hvis det vurderes, at personen ikke længere risikerer overgreb i hjemlandet, gennemføres udsendelsen. I slutningen af 2018 var 78 personer på tålt ophold i Danmark.

 

8. HVORDAN KOMMER FLYGTNINGE TIL DANMARK?

Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er at komme hertil via FN´s genbosætningssystem for flygtninge.

• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende der eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor flygtningene opholder sig. Dansk Flygtningehjælp deltager i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.

Pr. 1. januar 2018 er det udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer om Danmark skal modtage kvoteflygtninge og i så fald antallet, der skal genbosættes efter aftale med UNHCR. Der skal nu tages stilling fra år til år fremfor efter en på forhånd aftalt kvote. Danmark modtog senest 85 kvoteflygtninge i 2016 og 580 kvoteflygtninge i 2015. Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager derfor turen til Danmark gennem Europa.

• I Danmark kan man søge asyl, når man møder politiet ved ankomst i Københavns Lufthavn eller ved grænsen. Man kan også henvende sig på en politistation et sted i landet eller på modtagecenter Sandholm.

 

9. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I DANMARK?

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der i alt er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til udgangen af 2018 har ca. 167.734 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst hjem igen eller til andre lande, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2018 har flygtninge fået ca. 63.001 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn).

• 1. januar 2018 udgjorde indvandrere 10 procent af befolkningen i Danmark, og de kommer fra mere end 200 forskellige lande, heraf kommer 58 pct. fra ikke-vestlige lande. Tallet omfatter både flygtninge og indvandrere, da der ikke er findes en særskilt opgørelse over flygtningeandelen.

• Danmark har gennem årene modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea og Syrien.

• Af det samlede antal opholdstilladelser til flygtninge i 2017 blev hovedparten (ca. 94 procent) givet til flygtninge fra Syrien, Iran, Afghanistan, Eritrea og statsløse. Syriske flygtninge alene udgjorde ca. 38 procent af det samlede antal.

 

10. HVOR MEGET BRUGER DET DANSKE SAMFUND PÅ FLYGTNINGE?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Udgifter til f.eks. integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger bl.a. af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringerne viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. På længere sigt vil flygtninges beskæftigelsesfrekvens have betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien. Der findes ikke en samlet aktuel opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

På finansloven for 2019 er der forskellige udgiftsposter relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. I forhold til asylansøgere forventes på finansloven en årlig udgift på omkring 902,4 millioner. kr. til indkvartering og underhold af asylansøgere mv. til bl.a. drift af asylcentre og kontante ydelser til asylansøgere. Tallet for 2019 bygger på en prognose for det forventede antal af asylansøgere. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge bliver boligplaceret og integrationsansvaret overgår til kommunerne er der også udgifter til etablering i bolig, udbetaling af integrationsydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser, sundhedsvæsnet m.m.

 

11. HVAD LEVER FLYGTNINGE AF?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal man stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt integrationsprogram med danskundervisning og virksomhedsrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men flere lovændringer siden 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 9 års lovligt ophold indenfor de seneste 10 år i Danmark samt opfyldelse af et såkaldt beskæftigelseskrav på 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark indenfor de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de krav, vil i stedet modtage en såkaldt integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp.

Integrationsydelsen udgør i 2019 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før skat). Kontanthjælp i parentes:

Forsørgere, gift 8.498 kr. (15.180 kr.)
Forsørgere, enlige 12.143 kr. (14.510 kr.)
Ikke forsørgere over 30 år 6.072 kr. (7.363 kr.)
Hjemmeboende under 30 år 2.616 kr. (3.553 kr.)

Pr. 1. januar 2020 ændrer integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for flygtninge og familiesammenførtetil flygtninge og overgangsydelse for andre familiesammenførteog indvandrere. Samtidig nedsættes ydelsen for forsørgere, der har haft 3 års ophold i Danmark og har optjent retten til 50 pct. af børne- og ungeydelsen.

Integrationsydelsesmodtagere kan søge om en midlertidig danskbonus på 1.580 kr. om måneden i 6 måneder ved bestået danskprøve på et vist niveau (Dansk 2). 

Pension: Flygtninge har tidligere haft mulighed for fuld pension uanset opholdstid i Danmark. En lovændring i 2015 og senere i 2018 betyder, at flygtninge fremadrettet først har optjent ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension, når de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder disse krav, så kan de modtage en brøkpension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark. 

Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få en række økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Pr. 1. januar 2018 skal flygtninge og andre have haft mindst 6 års ophold eller beskæftigelse i Danmark for at opnå retten til de fulde børne- og ungeydelser. 

Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad, tøj, hygiejneartikler m.v. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – f.eks. rengøring, deltage i undervisning og aktivering. Udgifter til kost, logi, kontante ydelser, transport og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen.

I 2019 var satserne for ydelser: tøjpakke (1.488,61 kr.), hygiejnepakke (119,99 kr.), babytøjpakke (2.977,22 kr.), børnetøjpakke pr. barn hver 6. måned (699,72 kr.).

 

12. KOMMER FLYGTNINGE I ARBEJDE?

En del flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end borgere med dansk oprindelse. Der er en generel tendens til, at flygtninge kommer hurtigere i arbejde nu end tidligere. I slutningen af 2018 var 43 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 57 pct. af mænd og 19 pct. af kvinder. Der er stor variation fra kommune til kommune.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det skyldes blandt andet, at deres faglige kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, de har fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været udenfor arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau.

• Lidt mere end hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job.

• Ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere inkl. flygtninge er højere end for den øvrige befolkning. I årene fra 1995-2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere markant dvs. andelen i beskæftigelse blandt personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år). I denne periode steg beskæftigelsesfrekvensen for mænd fra ikke-vestlige lande fra 40 pct. til 61 pct. og for kvinder fra ikke-vestlige lande fra 26 pct. til 52 pct. Den faldt igen under den økonomiske krise og er igen stigende nu i forbindelse med højkonjunktur, virksomheders efterspørgsel på mere arbejdskraft og den faldende ledighed.

I slutningen af 2017 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund 58,6 pct. for mænd og 47,6 pct. for kvinder, hvor det tilsvarende tal for mænd med dansk oprindelse var 78 pct. og 74,9 pct. for kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af oprindelsesland, opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, uddannelsesniveau og om uddannelsen er taget i Danmark.

 

13. LÆRER FLYGTNINGE DANSK?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder og helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, hvilket er en forudsætning for, at de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.

• Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til skolegang enten på en folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet gennem modtageklasser.

• Småbørn fra 3–års alderen skal deltage i sprogstimulering – typisk i børnehaven – hvis en sagkyndig vurderer, at det er nødvendigt. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.

• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentrene. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.

• Asylansøgerbørn går i skole på centrene eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

 

14. HVOR I DANMARK BOR FLYGTNINGE?

Samlet set bor der flest flygtninge, indvandrere og efterkommere og omkring København og andre større byer. Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under integrationsprogrammet. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. Derfor bliver langt hovedparten af nye flygtninge fordelt til områder udenfor de større byer i Danmark.

• Kommunen skal pr. 1. marts 2019 kun anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan fortsat vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under integrationsperioden – de første fem år, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan han eller hun miste retten til beskæftigelsestilbud under integrationsprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. Pr. 1. januar 2019 var antallet af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsprogrammet, med under 5 års ophold i Danmark i alt 24.418 personer.

Pr. 1. januar 2018 boede 38,3 pct. af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i de tre største kommuner (København, Aarhus og Odense). I Københavns Kommune boede der pr. 1. januar 2018 i alt 92.382 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

• Pr. 1. januar 2017 boede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i et enfamiliehus (25 pct.), almennyttig bolig (51 pct.) og øvrige bolig (24 pct.). Til sammenligning boede personer med dansk oprindelse i et enfamiliehus (65 pct.), almennyttig bolig (14 pct.) og øvrig bolig (21 pct.). I begyndelsen af 2018 boede 10,4 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i såkaldte udsatte boligområder, mens 89,6 pct. boede udenfor de udsatte boligområder.

 

15. KAN DE FÅ FAMILIEN HERTIL?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark.

• I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal blandt andet være over 24 år, kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke må ligge i bestemte boligområder. Parret skal samlet opfylde det såkaldte integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende ægtefælle skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav. Flygtninge kan få dispensation fra disse krav, hvis de på grund af fortsat risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.

• Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proformaægteskab.

• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første tre år efter opholdstilladelsen. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første tre år, kan de imidlertid opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

• I 2018 blev der givet i alt 3.225 opholdstilladelser til familiesammenføring for ægtefæller og faste samlevere, heraf 493 til en herboende flygtning. Der blev samme år givet 1.373 opholdstilladelser til mindreårige børn, hvoraf 643 tilladelser blev givet til mindreårige børn af flygtninge i Danmark. I 2018 var det samlede antal opholdstilladelser til familiesammenføring således i alt 4.598. Udlændingestyrelsen anerkendte 67 procent af ansøgningerne om familiesammenføring i 2018. De største nationaliteter blandt ægtefæller og samlevere i 2018 var Thailand (326), Filippinerne (312), Tyrkiet (175), USA (150), Syrien (114), Kina (109), Ukraine (103) og Eritrea (102).

 

16. KAN BØRN VÆRE FLYGTNINGE?

Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. Antallet af uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark, var i nogle år stigende, men det er faldet igen de seneste par år. I 2018 var antallet 243 og i 2017 (462), i 2016 (1.184) og i 2015 (2.144). I 2018 kom de fleste af disse børn fra Marokko (73), Algeriet (28), Afghanistan (22) og Eritrea (19).

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særligt sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles ansøgningerne hurtigere. I 2016 og 2017 fik henholdsvis 450 og 166 uledsagede børn asyl eller opholdstilladelse af særlige grunde.

• Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller er for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem sammen.

På verdensplan har UNHCR i 2017 opgjort ca. 173.800 uledsagede mindreårige asylansøgere og flygtninge. I 2017 udgjorde børn under 18 år – både uledsagede og ledsagede – ca. halvdelen af flygtninge i verden.

 

17. ER FLYGTNINGE KRIMINELLE?

Generelt er kriminalitetshyppigheden højest blandt mænd og personer under 40 år - kriminalitet bliver således især begået af unge mænd. I gruppen af unge mænd, der er dømt for kriminalitet, er flygtninge, indvandrere og efterkommere overrepræsenteret. I ældre aldersgrupper er der ganske lille forskel.

• Overordnet er den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere yngre end gruppen med dansk baggrund, hvilket er et af de forhold, som har betydning for kriminalitetsniveauet. Andre forhold af betydning for kriminalitet er familiens relation til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og indkomst.

• Et kriminalitetsindeks, som tager højde for alder og socioøkonomisk status, viser, at kriminaliteten i 2016 er 13 pct. højere for mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund og 140 pct. højere for efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning.

• Samlet set er kriminalitet begået af mænd i 2016 fordelt på 80,9 pct. af mænd med dansk baggrund, 9,9 pct. af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, 5,2 pct. af efterkommere med ikke-vestlig baggrund, 3,7 pct. indvandrere med vestlig baggrund og 0,3 pct. efterkommere med vestlig baggrund.

• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles eller udvises administrativt eller ved dom. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel.

• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt tålt ophold i Danmark.

 

18. HVEM ARBEJDER MED FLYGTNINGE I DANMARK?

Offentlige myndigheder, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse samt sager vedrørende inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Udlændingestyrelsen varetager også andre opgaver på udlændingeområdet, eksempelvis organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandlingen af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er klageinstans på afgørelser om familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.

• Når en flygtning har fået asyl, overgår ansvaret for flygtningene til kommunerne. Kommunerne kan aftale indbyrdes kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles i deres region. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne for, hvor mange flygtninge den enkelte kommune skal modtage afhængigt af landstallet for det pågældende år, og hvor mange ikke vestlige indvandrere, der allerede bor i kommunen.

• Kommunerne skal tilbyde et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte. Dette varer som udgangspunkt i et år og kan forlænges op til fem år. Integrationsprogrammets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Kommunerne har ansvaret for indsatsen. Hovedindholdet i integrationsprogrammet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse indenfor et år – opnås det ikke, så kan programmet forlænges i op til fem år. Integrationsprogrammet skifter pr. 1. juli 2019 navn til ”selvforsørgelses- og hjemrejseprogram” for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For øvrige familiesammenførte skifter programmet navn til ”introduktionsprogram”.

• Det overordnede politiske ansvar for integrationsindsatsen hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her koordineres lovgivning og politik på integrationsområdet. Forsørgelseshjælp og beskæftigelsesindsatsen hører efter den 5-årige integrationsperiode under Beskæftigelsesministeriet, mens de øvrige økonomiske ydelser som f.eks. folkepension, boligstøtte og børne- og ungeydelser er fordelt under forskellige ministerier.

• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre, et hjemrejsecenter og to udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark. Kriminalforsorgen driver de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark og Røde Kors driver hjemrejsecentret Avnstrup.

• Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen deltager også i asylproceduren, rådgiver bl.a. flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse og flygtninge, der ønsker at vende tilbage til det oprindelige hjemland med repatrieringsstøtte, oplyser om flygtningeforhold og yder professionel tolkeservice. Dansk Flygtningehjælp driver desuden sprogskolerne Lærdansk, støtter frivilligt lokalt integrationsarbejde, leverer integrationsydelser og giver konsulentbistand til kommunerne i forhold til voksne, børn og familier.

 

19. HVAD BETYDER MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil man opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til opholdet i Danmark ændrer sig. Hvis en flygtning f.eks. ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses eller hvis ægtefællen mister sin opholdstilladelse, fordi de danske myndigheder vurderer, at vedkommende ikke længere er i risiko i hjemlandet.

Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag eller ikke længere har behov for beskyttelse, så kan opholdstilladelsen blive inddraget eller nægtet forlænget. Hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen undersøge om der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager stilling til, om flygtninges eller en familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

Pr. 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som bl.a. betyder, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder, at udlændingemyndighederne fremover vil have større fokus på ikke at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis den enkelte flygtning ikke længere har behov for beskyttelse. De vil vurdere, om den enkelte flygtning ikke længere er i fare i sit hjemland. Inddragelse eller manglende forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation. Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til den enkelte flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelt sag om inddragelse og nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser dvs. de konventioner vi har underskrevet. Det betyder, at danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark fortsat spiller en rolle for muligheden for at blive i Danmark.

Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).

• Efter fire års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme og opstille ved kommunalvalg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet kan udvises. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder. I de senere år er der sket en skærpelse af reglerne forudvisning ved kriminalitet, og flere er blevet udvist.

 

20. KAN FLYGTNINGE BLIVE BOENDE I DANMARK?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde efter fire år.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Der har tidligere eksisteret en særregel, der gjorde, at flygtninge i visse tilfælde kunne undtages for en række af de krav, der normalt stilles ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Denne særregel er ophævet og nu kan f.eks. svært traumatiserede flygtninge søge om dispensation fra de almindelige krav.

• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl dvs. de skal opfylde betingelserne for deres nuværende opholdstilladelse.

• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge opfylde en række krav, bl.a. have bestået prøven på Danskuddannelse 2 eller tilsvarende. Der er også krav om statsborgerordinær beskæftigelse i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år, og de må ikke have modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister undtages fra kravet om ordinær beskæftigelse.

• I 2018 fik i alt 2.778 personer permanent opholdstilladelse, heraf 225 på baggrund af asyl, 1.902 fik på baggrund af familiesammenføring og 651 på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Tyrkiet (395), Irak (149), Ukraine (128), Thailand (125), Tyskland (108), Indien (92) og Somalia (92).

• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Opholdstilladelsen kan dog inddrages indenfor de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtningen rejser på ferie i hjemlandet, og hvis risikoen for forfølgelse ikke er der mere.

 

21. HVORDAN FÅR FLYGTNINGE STATSBORGERSKAB?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal blandt andet bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 eller tilsvarende. Flygtninge bestemmer ikke selv placeringen på danskuddannelsen, som afgøres ud fra sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. I 3. kvartal 2018 var 10.301 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet, modtagere af en ydelse og i gang med danskundervisningen, heraf var 46,6 pct. Indplaceret på Danskuddannelse 1, mens 48,4 pct. var indplaceret på Danskuddannelse 2 og 5 pct. på Danskuddannelse 3.

• For at blive dansk statsborger skal man herudover have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal endvidere være selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtaget visse offentlige ydelser i 4 måneder indenfor de seneste 5 år. Pr. 1. januar 2019 skal ansøgere desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni som sidste krav inden statsborgerskabet tildeles.

• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Det sker gennem vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge på alle områder har de samme rettigheder og forpligtelser som indfødte danskere. Pr. 1. januar 2018 har 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere fået dansk statsborgerskab.

• Pr. 1. september 2015 kan man have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.

• Flygtninge uden statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og udenfor EU.

 

22. REJSER FLYGTNINGE HJEM IGEN?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til deres (oprindelige) hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til udgangen af 2018 i alt repatrieret ca. 5.000 flygtninge og indvandrere, hvoraf lidt mere end 2.000 er bosniere.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har opholdt sig til Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.

• Repatrieringsloven i Danmark trådte i kraft den 1. januar 2000 og giver flygtninge, indvandrere og danske dobbelte statsborgere mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og til etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange siden bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes flygtninge, indvandrere og danske dobbelte statsborgeres frivillige tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, vil ikke kunne få økonomisk støtte efter loven. Ældre flygtninge kan få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Indenfor de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, at nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.

• Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge og indvandrere i Danmark om mulighederne for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og – efter Saddam Husseins fald – Irak. I 2018 repatrierede 360 flygtninge og indvandrere, heraf vendte de fleste tilbage til Tyrkiet (60), Somalia (48), Bosnien-Hercegovina (41) og Rusland (33).

 

23. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I VERDEN?

Der er ca. 68,5 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR 2017). Heraf har 25,4 millioner forladt deres hjemland (ca. 5,4 millioner af disse er palæstinensere, der lever i lande i Mellemøsten), 3,1 millioner er ved at søge asyl i et nyt land, og 40 millioner er flygtninge i deres eget land – såkaldt internt fordrevne.

I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge. Fra 2013 til 2017 er antallet steget fra 51,3 millioner til 68,5 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter og kriser verden over i bl.a. Syrien, Afghanistan, Sydsudan og Myanmar og Somalia.

Udover de store grupper af palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten kommer de største grupper af flygtninge, der har forladt deres land, fra Syrien (6,3 millioner), Afghanistan (2,6 millioner) og Sydsudan (2,4 millioner), Myanmar (1,2 millioner) og Somalia (986.400).

 

24. HVORFOR BLIVER DE IKKE I NABOLANDENE?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Cirka 85 procent af verdens 25,4 millioner flygtninge opholder sig i udviklingslande – relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien. Antallet af asylansøgninger i Europa, Nordamerika eller Australien var i alt cirka 1,9 millioner i 2017. Omkring 995.000 af disse asylansøgninger blev indgivet i Europa.

• 40 millioner mennesker er på flugt i hjemlandet som internt fordrevne. I 2017 findes de største grupper i Colombia, Syrien, DR Congo, Irak, Somalia, Yemen og Sudan.

• Også blandt de flygtninge, der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. I den gruppe, der har forladt deres hjemland, befinder majoriteten (over 85 procent) sig stadig i nabolande i samme region som deres hjemland. For eksempel huser Libanon, Jordan, Irak og Tyrkiet til sammen cirka 5 millioner syriske flygtninge.

• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge: Måske har de allerede mange tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtningene. FN’s flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land, såkaldt genbosætning.

• De største værtslande for flygtninge er Tyrkiet (3,5 millioner), Pakistan (1,4 millioner), Uganda (1,4 millioner), Libanon (998.900) og Iran (979.400) og de europæiske lande tilsammen (2,6 millioner).

 

25. HVOR MANGE FLYGTNINGE SØGER ASYL I EUROPA?

I 2018 søgte 580.845 personer asyl i de 28 EU-lande. Tyskland modtog omkring 27,9 procent (161.885) af alle asylansøgninger i EU og Italien (49.165), Frankrig (110.485) og Grækenland (64.975). Danmark modtog 3.465 asylansøgninger i 2018, hvilket svarer til ca. 0,6 procent af alle ansøgninger i EU. De tre største grupper af asylansøgere i Danmark i 2018 var Eritrea (19 pct.), Syrien (17 pct.) og Georgien (12 pct.).

De fleste asylansøgere i Europa kom fra Syrien (14 pct.), Afghanistan (7 pct.) og Irak (7 pct.).