25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Og i verden? Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Og hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? Flygtninge har været et tilbagevendende emne i den politiske og offentlige debat gennem mange år, og her får du faktuelle svar på 25 oftest stillede spørgsmål om emnet.
 
 

1. HVEM ER FLYGTNING?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, var der 25,9 millioner flygtninge og 3,5 millioner asylansøgere i verden i slutningen af 2018.

• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land - de betegnes som internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. I slutningen af 2018 var der ifølge UNHCR 41,3 millioner internt fordrevne i verden. Der var i alt 70,8 millioner flygtninge og internt fordrevne i verden – en markant stigning siden slutningen af 2017, hvor tallet var 68,5 millioner.

• I Danmark kan personer, der anerkendes som flygtninge, få tre typer af beskyttelse og opholdstilladelse afhængig af deres individuelle sag. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen ikke er individuelt forfulgt.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

De fleste europæiske lande har ligesom Danmark en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning her i landet. Siden 1989 og frem til 2016 har vi modtaget ca. 500 flygtninge om året efter denne ordning, som kaldes genbosætning eller kvoteordning. De flygtninge, der bliver genbosat i Danmark betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge (se spørgsmål 8).

• Klimaforandringer spiller en stadig stigende rolle i verden og tvinger mennesker på flugt verden over på grund af for eksempel oversvømmelser, tørke, storme, mangel på ressourcer, sult, fattigdom og ringe levevilkår. Klimarelaterede katastrofer og flugt som følge heraf er ikke omfattet af internationale konventioner og national lovgivning, hvorfor det ikke giver mulighed for at blive anerkendt som klimaflygtning. Danmark giver heller ikke asyl til mennesker, der er flygtet alene på grund af klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt. Men klimaforandringer og kamp om ressourcer kan være grundlag for fremtidige krige og konflikter.

• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at vedkommende er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland. Den danske udlændingelovgivning og praksis bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

 

2. HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN FLYGTNING OG EN INDVANDRER?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant anvendes som en overkategori, der betegner både flygtninge og indvandrere.

• Der var i 2019 omkring 272 millioner mennesker i verden, som opholdt sig uden for deres hjemland. Cirka 29,4 millioner af dem var flygtninge og asylansøgere. De øvrige migranter betegnes som indvandrere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom, problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer og andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere f.eks. personer, som flytter for at arbejde eller studere, men mange bor og arbejder også illegalt.

• Danmark indførte et såkaldt indvandringsstop i 1973. I dag kan man dog fortsat få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller arbejde. Det gælder f.eks. forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.

Indvandringen til Danmark fra andre vestlige lande er øget i de senere år samtidig med en generel stigning i antallet af opholdstilladelser med henblik på studie og arbejde. Derimod er antallet af flygtninge, der får opholdstilladelse faldet. I 2019 blev der i alt givet opholdstilladelse til 74.152 udlændinge. Heraf fik 1.783 asyl, 3.648 familiesammenføring, 14.974 opholdstilladelse med henblik på erhverv, 16.882 med henblik på studie, og 36.865 var indvandrere fra EU/EØS. Til sammenligning fik i alt 76.156 opholdstilladelse i 2018. Og andelen der fik opholdstilladelse på baggrund af asyl var 2 pct. ud af alle opholdstilladelser i 2018. Heraf var de største nationaliteter på tværs af alle typer af opholdstilladelser Rumænien, Polen, Indien, USA, Tyskland, Ukraine, Litauen, Kina, Italien og Syrien som den 15. største nationalitet.

 

3. HVORFOR TAGER DANMARK IMOD FLYGTNINGE?

Danmark har gennem forskellige internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser i katastrofe- og flygtningeområderne, herunder nærområderne.

• Danmark har også tilsluttet sig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor der står ”enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse“. Danmark har også underskrevet FN’s Flygtningekonvention (1951). Dermed har Danmark bl.a. forpligtet sig til at opfylde konventionens betingelser og ikke sende mennesker, der er på flugt, tilbage til hjemlandet. Også FN’s Torturkonvention (1984) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre alvorlige overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.

• Det såkaldte ’non-refoulement-princip’ om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international uskreven ret og gælder således for alle lande uanset, hvilke internationale konventioner et land har underskrevet.

 

4. HVORFOR HJÆLPER VI IKKE I NÆROMRÅDERNE I STEDET FOR?

Det gør vi også. Omkring 80 pct. af verdens flygtninge er i nærområderne – enten i eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, er det muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

• Danmark støtter FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR’s opgave er at sikre flygtninge beskyttelse og koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugtsituation – blandt andet gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN’s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De vestlige lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragsyder. Sættes landenes bidrag i forhold til landenes bruttonationalindkomst (BNI), er Danmark, Norge og Sverige blandt de største bidragsydere. De rigeste landes udviklingsbistand voksede i 2019 i forhold til året før, men målt som andel af de landes bruttonationalindkomst (BNI) faldt den generelt en smule. Også andre FN-organisationer hjælper flygtninge i nærområderne for eksempel FN ́s Verdensfødevareprogram (WFP), der yder fødevarebistand til verdens største sultkriser.

• Danmarks udviklingssamarbejde og støtte under betegnelsen Danida går også til arbejde, der skal forebygge flygtningesituationer rundt i verden. Det sker blandt andet ved hjælp af udviklingsbistand, ved at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet, sikre lige rettigheder og muligheder i udviklingslandene samt fremme respekten for menneskerettighederne og styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Det er alle områder, som bidrager til at forebygge de grundlæggende årsager til flugt og migration.

• DRC Dansk Flygtningehjælp er en af verdens største humanitære organisationer og arbejder i 40 lande i verdens konfliktzoner på fire kontinenter. Organisationen uddeler akut nødhjælp til flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte, etablerer og driver flygtningelejr, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje. Derudover støtter organisationen uddannelse, iværksætteri og andre aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. DRC Dansk Flygtningehjælps internationale aktiviteter har som mål at beskytte flygtninge og interne fordrevne samt fremme langsigtede løsninger på problemer. Det internationale arbejde er DRC Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde.

 

5. KAN ALLE SØGE ASYL?

• Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres asylsag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingeraftryk (biometri). Politiet laver også en søgning af den pågældendes fingeraftryk i Eurodac, som er et fælles europæisk fingeraftryksregister. Herefter indkvarteres asylansøgeren som udgangspunkt på et asylcenter. Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af ansøgninger om asyl, og Flygtningenævnet er klageinstans.

• Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem og blevet registreret i et sikkert land – dvs. et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan derfor i nogle situationer sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale, Dublinforordningen, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét land. Det er ofte det første land inden for EU’s grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU og de andre lande, der er med i aftalen, uden at have opnået asyl, sendes de derfor som udgangspunkt tilbage til det første land. Med henvisning til Dublinforordningen anmodede Danmark i 2018 andre Dublin-lande om at tage 1.018 asylansøgere retur og behandle deres sag.

• Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien. I marts 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale om tilbagesendelse og genbosætning af asylansøgere. Antallet af flygtninge og indvandrere, som kom til EU ad den vej, faldt markant de følgende år. Det tyrkiske parlament meddelte dog i februar 2020, at man ikke længere vil stoppe asylansøgere og migranter, der vil forlade Tyrkiet for at tage til EU med mindre den oprindelige aftale genforhandles.

• I 2019 søgte 2.716 personer asyl i Danmark, hvilket er det laveste antal siden 2008 og et fald på 24 pct. på ét år. De største grupper af asylansøgere var fra Syrien (493), Eritrea (486), statsløse (204), Somalia (166), Marokko (157) og Iran (135). Til sammenligning var antallet af asylansøgere de foregående år - 2018 (3.559), 2017 (3.500), 2016 (6.266) og 2015 (21.316).

• Der er på samme måde en stor variation i antallet af tildelte opholdstilladelser på asylområdet de senere år. I 2019 fik 1.783 personer asyl. Til sammenligning fik i alt 1.652 personer asyl i 2018, 2.750 i 2017, 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015.

• Udlændingestyrelsen anerkendte 57 pct. af alle asylansøgninger i 2019. Til sammenligning var det 56 pct. i 2018, 36 pct. i 2017, 72 pct. i 2016 og 85 pct. i 2015. Denne ændring fra år til år skyldes først og fremmest de lande asylansøgere kommer fra det pågældende år – men også de eventuelle praksisændringer i Udlændingestyrelsen. I 2019 var anerkendelsesprocenten højest i forhold til asylansøgere fra Syrien og Eritrea.

 

6. HVORDAN VURDERER MAN, OM EN PERSON ER FLYGTNING?

En asylansøgerens baggrund, identitet og asylmotiv bliver undersøgt under behandlingen af asylansøgningen – også kaldet asylproceduren. Politiet foretager den første registrering og søger samtidig på fingeraftryk for at se, om ansøgeren har fået taget fingeraftryk i et andet europæisk land før Danmark.

Asylansøgeren vil herefter blive tilbudt at udfylde et asylansøgningsskema, inden ansøgeren bliver indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Her vil asylansøgeren bliver hørt om identitet, personlige forhold, asylmotiv og rejserute.

• Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark eller behandles i et andet Dublin-land. Hvis ansøgningen bliver behandlet i Danmark, vil asylansøgeren normalt blive indkaldt til anden samtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

• Oplysningerne fra de to samtaler og asylskemaet bliver sammenholdt med den viden, som Udlændingestyrelsen har om situationen i hjemlandet og Flygtningenævnets praksis. Udlændingestyrelsen vurderer om asylansøgeren risikerer at blive udsat for konkret individuel forfølgelse og opfylder betingelserne i FN ́s Flygtningekonvention eller om asylansøgeren opfylder betingelserne for at opnå beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus. Vurderingen af troværdighed er også en vigtig del af en afgørelse om asyl. Ofte meddeles der afslag på asyl, fordi myndighederne vurderer, at ansøgerens forklaring ikke er troværdig.

• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, med mindre sagen er behandlet i den såkaldte ”åbenbart grundløs”-procedure. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. I 2018 omgjorde Flygtningenævnet 17 pct. af Udlændingestyrelsens afslag på asyl mod 19 pct. i 2017, 20 pct. i 2016 og 21 pct. i 2015.

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ”åbenbart grundløs”-proceduren. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i DRC Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning, hvor et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet.

• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet af udlændingemyndighederne.

 

7. BLIVER AFVISTE ASYLANSØGERE SENDT TILBAGE?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er en påtrængende situation, herunder hvis sagen er afgjort i ”åbenbart grundløs”-proceduren. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke lovligt ophold i landet og skal udrejse. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står politiet (UCN - Udlændingecenter Nordsjælland) for udsendelsen, herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udsendelsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste ikke vil samarbejde med politiet.

• Forholdene i hjemlandet kan være så vanskelige og landets myndigheder så dårligt fungerende, at det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere tilbage. Nogle lande nægter helt at tage udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte uden gyldig rejsedokumentation f.eks. Iran og Irak. En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse er i såkaldt ”aktuel udsendelsesposition”. Pr. 1. april 2020 er der 1.904 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, heraf er 408 fra Iran, 117 fra Irak og 50 fra Afghanistan. De afviste asylansøgere kommer pt. fra 62 lande, udsendelsespositionen vurderes fastlåst (11 lande), begrænset udsendelsesmulighed (18 lande) og ingen væsentlige udfordringer (32 lande) og øvrige (1 land).

• Nogle afviste asylansøgere er af forskellige årsager bange for at rejse tilbage til hjemlandet og nægter derfor at samarbejde med politiet om udsendelsen. Hvis den afviste asylansøger ikke medvirker til udrejsen, vil myndighederne iværksætte en række såkaldte motivationsfremmende tiltag. Personen vil f.eks. blive flyttet til et udrejsecenter (Sjælsmark eller Kærshovedgård), få frataget sine lommepenge, ikke have mulighed for at deltage i skole, praktik eller arbejde, og den afviste asylansøger kan blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.

• I 2018 blev der oprettet et hjemrejsecenter (Avnstrup), hvor afviste asylansøgere, der samarbejder om udsendelsen bor indtil, det er muligt at rejse. Hvis de ikke samarbejder om hjemrejsen, vil de blive overført til et udrejsecenter. Men nu har regeringen besluttet, at børnefamilier, der er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark, skal overføres til Center Avnstrup i løbet af foråret 2020 selvom de ikke samarbejder om hjemrejsen.

• Der kan også være situationer, hvor der er givet afslag på asyl, men den tvangsmæssige udsendelse er stillet i bero i en kortere eller længere periode, fordi det ikke er sikkert at sende asylansøgere retur til deres hjemland. Regeringen har besluttet at oprette en ny Hjemrejsestyrelse pr. 1. august 2020.

• I 2019 blev der samlet udsendt i alt 448 afviste asylansøgere. Nogle asylansøgere forlader landet, før deres sag er afgjort. I 2019 blev der i alt udsendt 2.822, hvis tallet for afviste asylansøgere, afslag på asylbehandling, udsendt på baggrund af Dublinforordningen, frafald af asylansøgning og ulovligt ophold lægges sammen.

• Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet, sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på såkaldt tålt ophold. Hvis man er på tålt ophold, skal man opholde sig på et udrejsecenter og har f.eks. ikke ret til at arbejde, man skal melde sig hos politiet flere gange om ugen og må ikke overnatte uden for centret uden en særlig tilladelse. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der har fået en udvisningsdom på grund af kriminalitet, lever på tålt ophold, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet på grund af risiko for forfølgelse mv. Myndighederne vil jævnligt revurdere mulighederne for udsendelse, og hvis det vurderes, at personen ikke længere risikerer overgreb i hjemlandet, gennemføres udsendelsen. Pr. 1. januar 2020 var 94 personer på tålt ophold i Danmark.

8. HVORDAN KOMMER FLYGTNINGE TIL DANMARK?

Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælp med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er at komme hertil via FN ́s genbosætningssystem for flygtninge.

• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende der eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor flygtningene opholder sig. DRC Dansk Flygtningehjælp deltager ofte i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.

Siden 1. januar 2018 har det været udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer om Danmark skal modtage kvoteflygtninge og hvor mange, der evt. skal genbosættes efter aftale med UNHCR. Der skal nu tages stilling fra år til år frem for efter en på forhånd aftalt kvote. Danmark har senest besluttet at modtage 31 kvoteflygtninge i 2019, 85 kvoteflygtninge i 2016 og 580 kvoteflygtninge i 2015. Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager derfor turen til Danmark gennem Europa.

• I Danmark kan man søge asyl, når man møder politiet ved ankomst i Københavns Lufthavn eller ved grænsen. Man kan også henvende sig på en politistation et sted i landet eller på modtagecenter Sandholm.

 

9. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I DANMARK?

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der i alt er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til udgangen af 2019 har ca. 169.517 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst hjem igen eller til andre lande, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2019 har flygtninge fået ca. 63.782 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn).

• Pr. 1. januar 2020 udgjorde indvandrere og flygtninge 10,5 pct. af befolkningen i Danmark. De kommer oprindeligt fra mere end 200 forskellige lande heraf kommer 6,1 pct. fra ikke-vestlige lande og 4,4 pct. fra vestlige lande. Tallet omfatter både flygtninge og indvandrere, da der ikke er findes en særskilt opgørelse over flygtningeandelen.

• Danmark har gennem årene modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea og Syrien.

• I 2018 blev de fleste asyltilladelser givet til flygtninge fra Eritrea, Syrien, Iran og Afghanistan, som til sammen udgjorde 93 pct. af alle asyltilladelser i Danmark.

 

10. HVOR MEGET BRUGER DET DANSKE SAMFUND PÅ FLYGTNINGE?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt til økonomien. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Samfundets udgifter til for eksempel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringer viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. Flygtninges beskæftigelsesfrekvens har derfor betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien på kort og lang sigt. Der findes ikke en samlet aktuel opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• På finansloven for 2020 er der forskellige udgiftsposter relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. Det fremgår, at de samlede udgifter til indkvartering og underhold af asylansøgere mv. forventes at være omkring 851,9 mio. kroner til bl.a. drift af asylcentre og kontante ydelser til asylansøgere. Dette tal bygger på en prognose for det forventede antal af asylansøgere for 2020. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge har fået opholdstilladelse, så bliver de boligplaceret og integrationsansvaret overgår til kommunerne, hvor der er udgifter til modtagelse, etablering i bolig, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser, sundhedsvæsnet m.m.

 

11. HVAD LEVER FLYGTNINGE AF?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal man stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram med danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men flere lovændringer siden 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 9 års ophold i Danmark indenfor de seneste 10 år og efter at have opfyldt et beskæftigelseskrav på 21⁄2 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke opfylder de to krav, vil i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Pr. 1. januar 2020 ændrer den tidligere integrationsydelse navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under integrationsloven og overgangsydelse for andre familiesammenførte og indvandrere. Satserne er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp.

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse udgør i 2020 følgende månedlige beløb (brutto før skat). Kontanthjælp i parentes:

Forsørgere, gift 8.596 kr. (15.355 kr.)
Forsørgere, enlige 12.283 kr. (14.677 kr.)
Ikke forsørgere over 30 år 6.142 kr. (11.554 kr.)
Hjemmeboende under 30 år 2.646 kr. (3.594 kr.)

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere kan søge om en midlertidig danskbonus på 1.598 kr. om måneden i 6 måneder, når de har bestået danskprøve på et vist niveau (Dansk 2).

• Pension: Flygtninge har tidligere haft mulighed for fuld folkepension uanset opholdstid i Danmark. Lovændringer i 2015 og 2018 betyder, at flygtninge m.fl. fremadrettet først har optjent retten til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension, når de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra det 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes. Flygtninge skal desuden have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Hvis ikke flygtninge opfylder disse krav, så kan de modtage en brøkpension udregnet efter, hvor mange år de har boet i Danmark.

• Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få en række økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere f.eks. boligstøtte. Pr. 1. januar 2018 skal flygtninge m.fl. have haft mindst 6 års ophold eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år for at opnå retten til de fulde børne- og ungeydelser.

• Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad, tøj, hygiejneartikler m.v. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – f.eks. rengøring, deltage i undervisning og aktivering. Udgifter til kost, logi, kontante ydelser, transport og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. I 2020 er satserne: tøjpakke (1.518,38 kr.), hygiejnepakke (122,39 kr.), babytøjpakke (3.036,76 kr.), børnetøjpakke pr. barn hver 6. måned (713,71 kr.).

 

12. KOMMER FLYGTNINGE I ARBEJDE?

Langt de fleste flygtninge har et stort ønske om at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse hurtigst muligt, når de kommer til Danmark. Mange flygtninge kommer også i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end andre borgere. De seneste år har vi set en positiv beskæftigelsesudvikling i Danmark, hvor flere flygtninge er kommet hurtigere i arbejde end tidligere. Flere forhold bidrager positivt til denne fremgang herunder højkonjunktur, der gør det lettere for flygtninge at finde et arbejde. Politikere, kommuner og virksomheder har også haft et stærkt fokus på at øge beskæftigelsen blandt flygtninge de senere år. Den tidlige virksomhedsrettede indsats ved ankomst i kommunerne har særligt haft effekt i forhold til mænd.

I slutningen af 2019 var 42 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark, heraf 61 pct. af mænd og 20 pct. af kvinder. Der er stor variation fra kommune til kommune - ligesom der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe flygtninge i arbejde.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere. Det er der flere forklaringer på – i nogle tilfælde har flygtninge ikke umiddelbart de faglige kvalifikationer og den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Nogle flygtninge har også fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk i Danmark. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på det niveau, som arbejdsgivere forventer for at ansætte dem.

• Lidt mere end hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede og psykisk sårbare flygtninge kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job.

• I slutningen af 2018 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund henholdsvis 62 pct. for mænd og 50 pct. for kvinder, hvor det tilsvarende tal for mænd med dansk oprindelse var 79 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen for vestlige indvandrere var henholdsvis 71 pct. for mænd og 63 pct. for kvinder. Der er tale om sammensatte indvandrergrupper, og der er derfor store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Beskæftigelsesfrekvensen er også afhængig af opholdsgrundlag, opholdstid i Danmark, uddannelsesniveau og om uddannelsen er taget i Danmark. Indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia har den laveste beskæftigelse i Danmark.

• Blandt ikke-vestlige indvandrere, herunder flygtninge er beskæftigelsen generelt højest blandt dem, der har afsluttet en uddannelse i Danmark sammenlignet med dem, der har taget en uddannelse i udlandet eller ikke har en uddannelse udover grundskolen.

 

13. LÆRER DE DANSK?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder og helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Hver danskuddannelse består af 5-6 moduler, der hver især afsluttes med en prøve. Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, hvilket er en forudsætning for, at de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.

• Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til skolegang enten på en folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet gennem modtageklasser eller særlig sprogstøtte.

• Småbørn går typisk i daginstitutioner, hvor de deltager i sprogstimulering. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.

• Asylansøgere skal deltage i undervisning og kompetenceafklaring på asylcentre. Undervisningen kan omfatte dansk, engelsk og fag, der gavner integrationen i Danmark eller forbereder på en tilværelse i hjemlandet. Der er også mulighed for at komme i praktik eller på visse betingelser at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.

• Asylansøgerbørn går i skole på asylcentre eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

 

14. HVOR I DANMARK BOR FLYGTNINGE?

Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode, hvor kommunen har integrationsansvaret og tilbyder nyankomne et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Formålet er en mere ligelig fordeling af flygtninge i landets kommuner. I 2019 blev i alt 773 flygtninge boligplaceret i landets forskellige kommuner.

• Kommunen har siden den 1. marts 2019 kun været forpligtet til at anvise en midlertidig bolig til nyankomne flygtninge, men de kan fortsat vælge at anvise en permanent bolig, når det er muligt. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået ordinært arbejde eller på grund af særlige personlige forhold. Hvis flygtninge flytter uden godkendelse af tilflytningskommunen, kan de miste retten til beskæftigelsestilbud, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af økonomisk hjælp. Pr. 1. januar 2020 var antallet af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet med under 5 års ophold i Danmark i alt 19.733 personer.

• I 2019 boede der i alt 793.601 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf 506.570 med ikke-vestlig baggrund. Det svarer til 13,9 pct. af befolkningen.

• Samlet set bor der flest flygtninge, indvandrere og efterkom- mere i og omkring København og de andre større byer – cirka en tredjedel bor i Københavns, Aarhus og Odense Kommune.

Pr. 1. januar 2019 udgjorde indvandrere og efterkommere 25 pct. af befolkningen i Københavns Kommune, 17 pct. i Aarhus Kommune og 17 pct. i Odense Kommune.

• Pr. 1. januar 2018 boede omkring 50 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i almennyttige boliger og omkring 25 pct. i enfamiliehus som f.eks. parcelhuse. Blandt personer med dansk oprindelse bor ca. 65 pct. i enfamilieshuse og 14 pct. i almennyttige boliger.

Transport- og Boligministeriet kommer hvert år med en liste over såkaldte udsatte boligområder. I 2018 boede 10,4 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udsatte boligområder, mens 89,6 pct. boede udenfor de udsatte boligområder.

 

15. KAN DE FÅ FAMILIEN HERTIL?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark.

• Man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark – for eksempel kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse, som ikke må ligge i bestemte boligområder og være over 24 år. Parret skal samlet opfylde det såkaldte integrationskrav, der består af krav til danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse. Den herboende ægtefælle skal også opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav, selvforsørgelses- og beskæftigelseskrav. Flygtninge kan få dispensation fra disse krav, hvis de på grund af fortsat risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.

• Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab.

• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første tre år efter opholdstilladelsen. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første tre år, kan de imidlertid opnå familiesammenføring på samme betingelser som andre flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

• I 2019 blev der i alt givet 3.220 familiesammenføringstilladelser i Danmark, heraf 2.206 til ægtefæller og samlevere og 1.014 til mindreårige børn. Tilladelserne er givet til familiemedlemmer til herboende flygtninge, indvandrere, danske eller nordiske statsborgere. Ud af det samlede antal er 356 tilladelser givet til ægtefæller eller samlevere til herboende flygtninge og 425 tilladelser til mindreårige børn til herboende flygtninge. Udlændingestyrelsen gav tilladelse i 70 pct. af sagerne om familiesammenføring i 2019. De største nationaliteter blandt ægtefæller og samlevere var Filippinerne (200) Thailand (153), USA (140), Syrien (111), Tyrkiet (101), Pakistan (82) og Ukraine (80) i 2019.

 

16. KAN BØRN VÆRE FLYGTNINGE?

Ja, omkring halvdelen af verdens flygtninge er børn og unge under 18 år, der flygter med eller uden deres forældre. Og hvert år kommer der også børn og unge under 18 år til Danmark uden deres forældre som uledsagede mindreårige asylansøgere. Der var 217 uledsagede mindreårige børn, der søgte asyl i Danmark i 2019. De kom primært fra Marokko (84), Afghanistan (28), Syrien (28), Algeriet (18), Somalia (12) og Irak (10). Siden 2015 er antallet af uledsagede mindreårige børn, der søger asyl i Danmark faldet år for år - i 2018 (243), i 2017 (462), i 2016 (1.184) og i 2015 (2.144).

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særligt sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger, f.eks. behandles de hurtigere, og børnene får en personlig repræsentant. I 2018 og 2017 fik henholdsvis 37 og 166 uledsagede børn asyl eller opholdstilladelse af særlige grunde.

• Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller er for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet. De vil derfor blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er modent nok til at gennemgå en asylprocedure.

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem sammen.

På verdensplan har UNHCR i 2018 opgjort ca. 138.600 uledsagede mindreårige asylansøgere og flygtninge. Det reelle tal menes dog at være væsentligt højere. I 2018 udgjorde børn under 18 år – både uledsagede og ledsagede - ca. halvdelen af flygtninge i verden.

 

17. ER FLYGTNINGE KRIMINELLE?

Langt de fleste flygtninge begår ikke kriminalitet. Blandt hele den danske befolkning bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end ældre, og der er flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet. Det gør sig også gældende for flygtninge og indvandrere.

I Danmark er kriminalitet højest blandt mænd og personer under 40 år. Hvis man kun ser på flygtninge, så var 2,7 pct. af de 15-29-årige mandlige flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark dømt for overtrædelse af straffeloven i 2018. Det er en lille stigning fra 2017, hvor 2,3 pct. var dømt.

Kriminalitetsstatistikker er ofte opgjort efter indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Et kriminalitetsindeks, som tager højde for alder, viser, at kriminaliteten i 2018 er 52 pct. højere blandt mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund og 142 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig bag- grund end blandt hele den mandlige befolkning.

Kriminalitet hænger ofte sammen med alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og socioøkonomiske status.

• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles eller udvises administrativt eller ved dom. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængsel. De vil uanset en udvisning dog ikke blive udsendt før asylsagen er afgjort.

• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt tålt ophold i Danmark.

 

18. HVEM ARBEJDER MED FLYGTNINGE I DANMARK?

Offentlige myndigheder, kommuner, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen og koordinerer lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet. Forsørgelseshjælp og beskæftigelsesindsatsen hører efter den 5-årige introduktionsperiode under Beskæftigelsesministeriet, mens de øvrige øko- nomiske ydelser som folkepension, SU, boligstøtte og børne- og ungeydelser hører til i andre ministerier.

• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører derfor under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, visum, pas, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. De behandler også sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Styrelsen varetager også andre opgaver f.eks. organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandling af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er en klage- instans med ansvar for behandling af sager vedr. familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.

• Når en flygtning har fået asyl, overgår ansvaret for den pågældende til en kommune. Kommunerne kan indbyrdes aftale kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles i deres region. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen regions- og kommunekvoter for, hvor mange flygtninge den enkelte region og kommune skal modtage afhængigt af landstallet for det pågældende år, og hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der allerede bor i kommunen.

• Kommunerne skal tilbyde et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Programmet varer som udgangspunkt i et år og kan forlænges op til fem år. Programmets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Kommunerne har ansvaret for integrationsindsatsen. Hovedindholdet i programmet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så skal programmet forlænges i op til fem år.

• Der findes flere typer asylcentre i Danmark: et modtagelsescenter, opholdscentre, børnecentre, et hjemrejsecenter og to udrejsecentre. Røde Kors og enkelte kommuner driver modtagelses- og opholdscentre, hvor asylansøgerne bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt i Danmark. Kriminalforsorgen driver de to udrejsecentre, Kærshovedgård og Sjælsmark og Røde Kors driver hjemrejsecentret Avnstrup.

• DRC Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylproceduren – også efter endeligt afslag på asyl. Organisationen deltager også i asylproceduren, rådgiver bl.a. flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse samt flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende tilbage til hjemlandet med repatrieringsstøtte. Organisationen oplyser om flygtningeforhold, yder professionel tolkeservice og driver sprogskolerne DRC Lærdansk rundt i landet. DRC Dansk Flygtningehjælp støtter også frivilligt lokalt integrationsarbejde og leverer konsulentbistand til kommunerne i forhold til beskæftigelse, voksne, børn og familier.

 

19. HVAD BETYDER MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse altid midlertidig, dvs. tidsbegrænset til at starte med. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil man opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til opholdet i Danmark ændrer sig. Hvis en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, fordi forholdene i hjemlandet har ændret sig, kan opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses eller hvis ægtefællen mister sin opholdstilladelse, fordi de danske myndigheder vurderer, at vedkommende ikke længere er i risiko i hjemlandet.

Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag, så kan opholdstilladelsen også blive inddraget eller nægtet forlænget. Og hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen undersøge om der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet tager stilling til, om flygtninges eller familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

• Pr. 1. marts 2019 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er givet med henblik på midlertidigt ophold. Det betyder også, at udlændingemyndighederne fremover vil have større fokus på ikke at forlænge eller inddrage opholdstilladelsen, hvis den enkelte flygtning ikke længere har behov for beskyttelse. De vil vurdere, om den enkelte flygtning ikke længere er i fare i sit hjemland. Inddragelse eller manglende forlængelse af en opholdstilladelse vil altid tage udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes situation. Myndighederne vil i mindre grad end tidligere være forpligtede til at tage hensyn til den enkelte flygtninges tilknytning til Danmark. Men hver enkelt sag om inddragelse og nægtelse af forlængelse skal stadig afgøres i forhold til Danmarks internationale forpligtelser dvs. de konventioner vi har underskrevet. Danskkundskaber, arbejde, uddannelse, familie og anden tilknytning til Danmark spiller derfor fortsat en rolle for muligheden for at blive i Danmark.

Den nye lov ændrer ikke på, hvornår man har mulighed for at søge om permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab (se spørgsmål 20 og 21).

• Efter fire års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme og opstille ved kommunalvalg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet kan udvises. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder. I de senere år er der sket en skærpelse af reglerne for udvisning ved kriminalitet, og flere er blevet udvist.

 

20. KAN FLYGTNINGE BLIVE BOENDE I DANMARK?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold. I særlige tilfælde efter fire år.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Der var tidligere en særregel, der gjorde, at flygtninge i visse tilfælde kunne undtages for en række af de krav, der normalt stilles ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Denne særregel er ophævet, men for eksempel personer med handicap eller svært traumatiserede flygtninge kan søge om dispensation fra de almindelige krav.

• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat risikerer forfølgelse i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl dvs. de skal opfylde betingelserne for deres nuværende midlertidige opholdstilladelse.

• For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man opfylde en række andre krav, man skal bl.a. have bestået prøven på Danskuddannelse 2 eller tilsvarende. Der er også krav om ordinær beskæftigelse i mindst 3 1⁄2 år ud af de seneste 4 år, og man må ikke have modtaget bl.a. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister er undtaget fra kravet om ordinær beskæftigelse.

• I 2019 fik i alt 2.819 personer permanent opholdstilladelse, heraf 239 på baggrund af asyl, 1.701 på baggrund af familiesammenføring og 879 på baggrund af erhverv, studie mv. De største grupper fordelt på nationaliteter var Tyrkiet (320), Ukraine (161), Indien (144), Thailand (117), Pakistan (100), Filippinerne (96) og Irak (91).

• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selvom risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Opholdstilladelsen kan dog inddrages inden for de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtninge rejser på ferie i hjemlandet, og hvis risikoen for forfølgelse ikke er der mere.

 

21. HVORDAN FÅR FLYGTNINGE STATSBORGERSKAB?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal opfylde en række krav og blandt andet bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 eller tilsvarende. Flygtninge bestemmer ikke selv placeringen på danskuddannelse, som afgøres ud fra sproglige forudsætninger samt skole- og uddannelsesbaggrund. Der var 19.733 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 3. kvartal 2019, der var omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtog selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og var i gang med danskundervisningen. Kursisterne på danskuddannelserne fordelte sig med 54 pct. på Danskuddannelse 1, 43 pct. på Danskuddannelse 2 og 3 pct. på Danskuddannelse 3.

• For at blive dansk statsborger skal man også have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal også være selvforsørgende de seneste 2 år og må højest have modtage offentlige ydelser i 4 måneder inden for de seneste 5 år. Pr. 1. januar 2019 skal ansøgere desuden deltage i en kommunal grundlovsceremoni som sidste krav inden statsborgerskabet kan tildeles.

• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Det sker ved vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – typisk i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge har de samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere. Pr. 1. januar 2018 har 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere fået dansk statsborgerskab.

• Pr. 1. september 2015 kan man have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.

• Flygtninge uden dansk statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

 

22. REJSER FLYGTNINGE HJEM IGEN?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende til- bage til deres (oprindelige) hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til udgangen af 2019 repatrierede mere end 5.000 flygtninge og indvandrere med repatrieringsstøtte fra Danmark.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende tilbage til hjemlandet, jo længere man har opholdt sig til Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.

• Repatrieringsloven i Danmark trådte i kraft den 1. januar 2000 og giver flygtninge, indvandrere og danske dobbelte statsborgere mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og til etablering i hjemlandet. Loven er ændret flere gange siden bl.a. med udvidelse af målgruppen, som kan modtage støtte. Via loven støttes flygtninge, indvandrere og danske dobbelte statsborgeres frivillige tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland, hvis de har til hensigt at tage varigt ophold der. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, vil ikke kunne få økonomisk støtte efter loven.

• Ældre flygtninge kan også få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til, at nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller manglende mulighed for at skabe et eksistensgrundlag. Indvandrere har ikke fortrydelsesret og giver ved repatriering endeligt afkald på deres rettigheder i Danmark.

• DRC Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge og indvandrere i Danmark om mulighederne for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste flygtninge og indvandrere er vendt tilbage til Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og Irak. I 2019 repatrierede 502 flygtninge og indvandrere, heraf vendte de fleste tilbage til Syrien (105), Somalia (76), Bosnien-Hercegovina (65), Tyrkiet (57) og Rusland (34). Det samlede antal repatrierede var i 2018 (360), i 2017 (341) og i 2016 (301).

 

23. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I VERDEN?

Den globale flygtningesituation udvikler sig år for år. Der er ca. 70,8 millioner mennesker på flugt verden over (UNHCR juni 2019). I slutningen af 2018 havde 25,9 millioner forladt deres hjemland og de 20,4 millioner af dem levede under UNHCR ́s mandat og 5,5 millioner af dem var palæstinensere, der levede under UNRWA ́s mandat. I midten af juni 2019 var 3,7 millioner ved at søge asyl i et nyt land, og 43,9 millioner var flygtninge i deres eget land – internt fordrevne.

I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge og internt fordrevne. I perioden fra 2013 til 2018 er antallet steget fra 51,3 millioner til 70,8 millioner mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter, kriser, forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder verden over i bl.a. Syrien, Afghanistan, Sydsudan, Myanmar og Somalia.

I Venezuela er der også et stigende antal, der flygter og i midten af 2019 var omkring 4,1 millioner flygtet ud af landet. Langt de fleste er flygtet til nabolande i Latin- og Mellemamerika, herunder Colombia og Peru. Det er den største flygtningekrise i Latinamerika i nyere tid.

Udover de store grupper af palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten kommer de største grupper af flygtninge, der har forladt deres land, fra Syrien (6,7 millioner), Afghanistan (2,7 millioner) og Sydsudan (2,3 millioner), Myanmar (1,1 million) og Somalia (0,9 million). I alt kommer 67 pct. af alle verdens flygtninge fra de fem lande. Omkring halvdelen af alle flygtninge er børn og unge under 18 år.

 

24. HVORFOR BLIVER DE IKKE I NABOLANDENE?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Omkring 80 pct. af verdens 25,9 millioner flygtninge opholder sig i nabolandene til deres oprindelsesland – relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien. I 2019 søgt ca. 612.700 personer asyl i EU-landene – en stigning på 12 pct. i forhold til året før. Men denne stigning ses ikke i Danmark, hvor antallet i 2019 faldt til 2.716 asylansøgere – det laveste antal asylansøgere siden 2008.

• I midten af 2019 er 43,9 millioner mennesker på flugt i deres hjemland som internt fordrevne. De fire lande med flest internt fordrevne er Colombia (7,9 millioner), Syrien (6,1 millioner), DR Congo (4,5 millioner) og Yemen (3,6 millioner).

• Også blandt de flygtninge, der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. For eksempel huser Libanon, Jordan og Tyrkiet til sammen over 5 millioner syriske flygtninge. De fleste syriske flygtninge er i Tyrkiet (3,6 millioner). Andre lande med betydelige antal syriske flygtninge er Libanon (924.400), Jordan (661.700), Tyskland (550.500), Irak (228.000), Egypten (131.400), Sverige (110.500), Sudan (93.500), Østrig (50.500), Holland (32.600) og Grækenland (23.400).

• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge. Måske har de allerede mange tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtningene. FN’s Flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land via genbosætning.

• De største værtslande for flygtninge er Tyrkiet (3,7 millioner), Pakistan (1,4 million), Uganda (1,2 million), Sudan (1,1 million) og Tyskland (1,1 million). Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge i relation til indbyggertal – 1 ud af 6 er flygtning. I Jordan er 1 ud af 14 flygtning og i Tyrkiet er 1 ud af 22 flygtning.

 

25. HVOR MANGE FLYGTNINGE SØGER ASYL I EUROPA?

Den globale flygtningesituation er stigende og de krige og konflikter, der driver mennesker på flugt, er komplekse og strækker sig ofte over mange år. For knap 4 ud af 5 flygtninge har situationen varet i mindst 5 år og for 1 ud 5 flygtninge har den varet i 20 år eller længere. Det betyder også, at flygtninge søger til blandt andet Europa for at få beskyttelse.

• De seneste år er antallet af flygtninge, som ankommer til Europa, faldet markant. Men i 2019 var der for første gang en stigning siden 2015, og 714.200 personer søgte om asyl i de 28 EU-lande. De fleste asylansøgere i Europa kom i 2019 fra Syrien, Afghanistan, Venezuela, Irak og Colombia.

• I 2019 modtog Tyskland cirka 23 pct. (165.615) af alle asylansøgninger i EU. Derefter fulgte Frankrig (128.940), Spanien (117.800) og Grækenland (77.275). Danmark modtog 2.716 asylansøgninger i 2019, hvilket svarer til ca. 0,4 pct. af alle ansøgninger i EU. De største grupper af asylansøgere i Danmark kom fra Syrien (18 pct.), Eritrea (18 pct.), statsløse (8 pct.) og Somalia (6 pct.) i 2019.

• Sammenlignet med andre europæiske lande så modtog Danmark i 2019 i alt 0,47 asylansøgere pr. 1000 indbyggere og Cypern 15,58, Malta 8,28, Grækenland 7,21, Sverige 2,57 og Tyskland 1,99 asylansøgere pr. 1000 indbyggere.

• I januar 2020 indgav 65.170 personer asylansøgning i EU-landene – en stigning på næsten 20 pct. sammenlignet med januar året før. Syrere, afghanere og colombianere indgav flest ansøgninger.