25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Og i verden? Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? Og hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? Flygtninge har været et tilbagevende emne i den politiske og offentlige debat gennem mange år, og her får du faktuelle svar på 25 oftest stillede spørgsmål om emnet.
 
 

1. HVEM ER FLYGTNING?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt – ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var der i slutningen af 2016 22,5 mio. flygtninge i verden.

• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land - de betegnes internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Ved udgangen af 2016 var der ifølge UNHCR 40,3 mio. internt fordrevne i verden.

• I Danmark er der flere forskellige typer af opholdstilladelser til flygtninge. Flygtninge, der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, kan få asyl i Danmark som konventionsflygtninge. Derudover kan flygtninge, der – af andre grunde end de, der er nævnt i Flygtningekonventionen – risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. Endelig giver Danmark midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet med vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, men hvor personen altså ikke er individuelt forfulgt. De fleste europæiske lande har en lovgivning, der dækker bredere end Flygtningekonventionen. Danmark har siden 1979 efter aftale med UNHCR modtaget flygtninge til genbosætning og siden 1989 har vi modtaget ca. 500 om året efter denne ordning. Denne ordning kaldes genbosætning, og de flygtninge, der bliver genbosat i Danmark betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge (se spørgsmål 8 for info om ny lovgivning vedr. kvoteflygtninge).

• Udlændinge- og integrationsministeren kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse til personer med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

• Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt.

• En asylansøger er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning og få ophold i Danmark. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland.

 

2. HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN FLYGTNING OG EN INDVANDRER?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i hjemlandet. Begrebet migrant betegner mennesker, der flytter sig af forskellige årsager såsom familie, uddannelse, muligheder for at finde arbejde dvs. både flygtninge og indvandrere.

• Der var i 2017 omkring 258 mio. mennesker i verden, som opholdt sig uden for deres hjemland. Cirka 22,5 mio. af dem var flygtninge. De øvrige kaldes migranter eller indvandrere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af fattigdom, problemer som følge af klimaforandring, miljøforurening eller naturkatastrofer, andre på grund af arbejde, studie eller familie. Nogle lande giver opholdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere fx personer, som flytter for at arbejde eller studere, men mange bor og arbejder illegalt.

• Danmark indførte et indvandringsstop i 1973. I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, familiesammenført eller hvis man skal studere eller i nogle tilfælde arbejde. Det gælder fx forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EU-borgere og nordiske statsborgere kan frit tage til Danmark for at arbejde.

Indvandringen til Danmark fra andre vestlige lande er øget i de senere år samtidig med en generel stigning i antallet af opholdstilladelser med henblik på studie og arbejde. I 2017 blev der givet opholdstilladelser til i alt 76.897 udlændinge. Heraf fik 2.749 asyl, 7.792 familiesammenføring, 12.750 opholdstilladelse med henblik på erhverv, 15.300 med henblik på studie, og 38.306 var indvandrere fra EU/EØS. Der blev i 2016 givet flest opholdstilladelser til personer fra Syrien, Rumænien og Polen. Til sammenligning blev der i 2016 givet opholdstilladelse til i alt 80.002 udlændinge, hvoraf de fleste blev givet til personer fra Syrien (8.406), Rumænien (6.157) og Polen (5.701).

 

3. HVORFOR TAGER DANMARK IMOD FLYGTNINGE?

Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser.

• Danmark har tilsluttet sig FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948. Heri hedder det, at ”enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse“. Danmark har også underskrevet FN’s Flygtningekonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Også FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre grove overgreb, mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.

• Det såkaldte ’non-refoulement-princip’ om, at flygtninge ikke må tilbagesendes til forfølgelse, har efterhånden fået status af international sædvaneret og gælder således for alle lande uanset, hvilke internationale konventioner et land har underskrevet.

 

4. HVORFOR HJÆLPER VI IKKE I NÆROMRÅDERNE I STEDET FOR HER?

Det gør vi også. Mere end 90 pct. af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i deres eget nærområde – enten i eget land eller et land i deres egen region. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, og nærområderne ofte er fattige lande, som kan have svært ved at håndtere store flygtningegrupper, er det muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark.

• Danmark støtter FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR’s opgave er at sikre flygtningene beskyttelse, koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres flugt-situation – blandt andet gennem hjælp til hjemvenden og genopbygning. FN’s arbejde finansieres af bidrag fra medlemslandene. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til landenes bruttonationalprodukt, er de tre skandinaviske lande blandt de største bidragsydere. Også andre FN-organisationer – for eksempel Verdensfødevareprogrammet – hjælper flygtninge i nærområderne.

• Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningesituationer. Det sker blandt andet ved hjælp af udviklingsbistand, ved at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt fremme respekten for menneskerettighederne og styrke lokale menneskerettighedsorganisationer. Det er alle områder, som bidrager til at forebygge de grundlæggende årsager til flugt og migration.

• Dansk Flygtningehjælp er Danmarks – og en af verdens – største humanitære aktører og arbejder i over 30 af verdens konfliktzoner på tre kontinenter. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge, internt fordrevne og hjemvendte, fjerner miner og ueksploderet ammunition, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Dansk Flygtningehjælps internationale aktiviteter har som mål at beskytte flygtninge og interne fordrevne samt fremme langsigtede løsninger på problemer. Det internationale arbejde er Dansk Flygtningehjælps største indsatsområde.

 

5. KAN ALLE SØGE ASYL I DANMARK?

Alle udlændinge, som kommer til eller opholder sig i Danmark, kan søge om asyl og betegnes spontane asylansøgere. Men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Politiet registrerer alle asylansøgere og tager foto og fingreaftryk. Herefter indkvarteres de på et asylcenter, og Udlændingestyrelsen har ansvaret for behandlingen af deres asylansøgning.

• Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem et sikkert land – et land, hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage. De kan derfor sendes tilbage til dette sikre land. EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har indgået en aftale – Dublinforordningen – som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af de lande, kun behandles i ét land. Det er ofte det første land inden for EU’s grænser, som asylansøgere har gennemrejst og er blevet registreret i. Hvis de bevæger sig videre rundt i EU uden at have opnået asyl, sendes de som udgangspunkt tilbage til ankomstlandet. Mange flygtninge ankommer til EU over Middelhavet til Italien, Grækenland eller Spanien. Der blev i marts 2016 indgået en aftale mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse og genbosætning af asylansøgere. Dermed er antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til EU ad den vej, faldet markant. Med henvisning til Dublinforordningen anmodede Danmark i 2016 andre EU-lande om at tage 6.286 asylansøgere retur og behandle deres sag.

• I 2017 søgte 3.479 personer om asyl i Danmark. Til sammenligning var det 6.266 personer i 2016 og 21.316 personer i 2015. Tallet har været stigende i perioden 2007-2015, men er faldet siden. I 2017 var de tre største grupper fra Syrien, Eritrea og Marokko.

• I 2017 er 2.390 asylansøgninger overgået til realitetsbehandling og videre asylsagsbehandling. I 2016 overgik 12.722 asylansøgninger til realitetsbehandling.

• Udlændingestyrelsen anerkendte i 2017 36 pct. af asylansøgningerne, hvor samme tal var 72 pct. i 2016 og 85 pct. i 2015. Årsagen til den faldne anerkendelsesprocent er, at flere asylansøgere kommer fra lande, hvor der typisk gives afslag.

 

6. HVORDAN VURDERER MAN, OM EN PERSON ER FLYGTNING?

Asylansøgerens baggrund, forklaring og identitet bliver undersøgt i asylproceduren. I forbindelse med den første registrering afhører politiet asylansøgeren om identitet, personlige forhold og rejserute. Herefter tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller i et andet land. Asylansøgeren udfylder efterfølgende som udgangspunkt et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til samtale med tolk i Udlændingestyrelsen. Formålet er at afklare, om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland.

• En asylansøger bliver interviewet mindst én gang, mens sagen bliver behandlet i Udlændingestyrelsen. Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, styrelsen har om situationen i hjemlandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet.

• Afslag på asyl ankes automatisk til Flygtningenævnet, med mindre sagen er behandlet i den såkaldte ’åbenbart grundløs’-proceduren. Flygtningenævnet er en domstolslignende instans, og afgørelsen her er endelig. I 2016 omgjorde Flygtningenævnet 20 pct. af Udlændingestyrelsens afslag mod 21 pct. i 2015.

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i ’åbenbart grundløs’-procedure. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, gives der afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning, Udlændingestyrelsen genvurderer sagen, og et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet.

• Asylansøgere er som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet.

• I 2017 blev der givet 2.749 opholdstilladelser på asylområdet mv., hvilket er et fald fra 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015. Anerkendelsesprocenten i 2017 var 36 pct. og i 2016 var den 72 pct.

 

7. BLIVER AFVISTE ASYLANSØGERE SENDT TILBAGE?

Ved et endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet fastsættes en udrejsefrist på typisk syv dage eller straks, hvis der er et påtrængende tilfælde. En afvist asylansøger, hvis udrejsefrist er overskredet, har ulovligt ophold i landet og skal udrejse. Hvis personen ikke rejser frivilligt, står Rigspolitiet for udsendelsen herunder at skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller hvis den afviste ikke vil samarbejde med politiet.

• Forholdene i hjemlandet kan være så vanskelige og landets myndigheder så dårligt fungerende, at det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere tilbage. Nogle lande nægter helt at få udrejste borgere tilbage, mens andre lande alene nægter at modtage tvangshjemsendte uden gyldigt pas fx Iran. Pr. 1. januar 2018 afventer 1.009 afviste asylansøgere hjemsendelse, heraf er 261 fra Iran, 157 fra Irak og 136 fra Afghanistan. Ifølge Nationalt Udlændingecenter kommer de afviste asylansøgere pt. fra 53 lande, hvoraf den såkaldte ’udsendelsesposition’ vurderes fastlåst (13 lande), begrænset udsendelsesmulighed (22 lande) og ingen væsentlige udfordringer (18 lande).

• Nogle afviste asylansøgere er af forskellige årsager bange for at rejse tilbage til hjemlandet og nægter derfor at samarbejde med det danske politi om udsendelse. Hvis den afviste asylansøger ikke medvirker til udrejsen, vil myndighederne iværksætte en række motivationsfremmende tiltag. Personen vil fx blive flyttet til et udrejsecenter, få frataget sine lommepenge, ikke have mulighed for at deltage i skole eller praktik, og den afviste asylansøger kan blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse. I løbet af 2018 vil alle afviste asylansøgere typisk blive overført til et hjemrejsecenter, så politiet og myndigheder kan sikre en hurtig og effektiv udsendelse. Hvis de afviste asylansøgere bidrager til at vende hjem, vil de forblive på hjemrejsecentret, indtil det er muligt at rejse. Hvis de ikke bidrager til hjemrejsen, vil de blive overført til et udrejsecenter.

• I 2016 blev der samlet udsendt i alt 491 afviste asylansøgere. Heraf er 73 blevet fulgt helt tilbage til hjemlandet af politiet (ledsaget udsendelse). Derudover er der 242, hvor politiet har påset udsendelse fx ombordstigning på fly eller skib og de sidste 176 er der sikre oplysninger for, at de selv er udrejst. Nogle asylansøgere forlader herudover landet, før deres sag er afgjort. I 2017 blev 583 afviste asylansøgere udsendt og 2.806 i alt, hvis tallet for afviste asylansøgere, afslag på asylbehandling, udsendt på baggrund af Dublinforordningen, frafald af asylansøgning og ulovligt ophold lægges sammen.

• Krigsforbrydere der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver udelukket fra opholdstilladelse og bliver i Danmark på såkaldt tålt ophold. Hvis man er på tålt ophold skal man opholde sig på et særligt asylcenter og har f.eks. ikke ret til at arbejde. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold i Danmark, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet på grund af risiko for forfølgelse mv. Myndighederne vil så jævnligt revurdere mulighederne for udsendelse, og hvis det vurderes, at personen ikke længere risikerer overgreb i hjemlandet, gennemføres udsendelsen.

 

8. HVORDAN KOMMER DE TIL DANMARK?

Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor ser mange forfulgte sig nødsaget til at betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række lande, hvorfra der kommer flygtninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Den eneste legale vej til Danmark som flygtning er at komme hertil via FN´s genbosætningssystem for flygtninge.

• Danmark havde tidligere en aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de ofte som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre, men hverken kan blive boende der eller vende hjem. De har derfor behov for at blive genbosat i et andet land. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Kvoteflygtninge udvælges af Udlændingestyrelsen, de fleste på baggrund af interviews gennemført på rejser til de områder, hvor flygtningene opholder sig. Dansk Flygtningehjælp deltager i disse rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.

Pr. 1. januar 2018 er det udlændinge- og integrationsministeren, der bestemmer antallet af kvoteflygtninge, der skal genbosættes efter aftale med UNHCR. Der skal nu tages stilling til antallet fra år til år fremfor efter en på forhånd aftalt kvote. Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldigt visa. De fleste flygtninge tager turen til Danmark gennem Europa.

• I Danmark kan man søge asyl ved at henvende sig på en politistation eller på modtagecenter Sandholm.

 

9. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I DANMARK?

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der i alt er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til udgangen af 2016 har ca. 163.332 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2016 har flygtninge fået ca. 58.600 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn).

• 1. januar 2017 udgjorde indvandrere 10 pct. af befolkningen i Danmark heraf kommer 58 pct. fra ikke-vestlige lande. Der findes ikke en særskilt opgørelse over flygtningeandelen, men en større andel af ikke-vestlige indvandrere vil have en baggrund som flygtning eller som familiesammenført til en flygtning.

• Danmark har modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka, Eritrea og Syrien.

• Af det samlede antal opholdstilladelser til flygtninge i 2016 blev hovedparten (ca. 92 pct.) givet til flygtninge fra Syrien, statsløse, Eritrea og Iran. Syriske flygtninge alene udgjorde ca. 73 pct. af det samlede antal.

 

10. HVOR MEGET BRUGER DET DANSKE SAMFUND PÅ FLYGTNINGE?

Flygtninge indgår – som andre borgere i Danmark – i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter. Generelt varierer personers bidrag til den samlede samfundsøkonomi gennem livet, da børn og ældre typisk udgør en udgift, mens personer i den erhvervsaktive alder typisk bidrager positivt. Flygtninge bidrager også til samfundsøkonomien ved at betale skat. Udgifter til fx integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger bl.a. af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Erfaringerne viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens er relativ lav i de første år i Danmark. På længere sigt vil flygtninges beskæftigelsesfrekvens have betydning for, hvordan flygtninge påvirker samfundsøkonomien. Der findes ikke en samlet aktuel opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• På finansloven for 2018 er der forskellige udgiftsposter relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. I forhold til asylansøgere forventes på finansloven en årlig udgift på omkring 1,3 mia. kr. til drift af indkvarteringssystemet, dvs. indkvartering og underhold af asylansøgere mv. samt kontante ydelser til asylansøgere. Tallet for 2018 bygger på en prognose for det forventede antal af asylansøgere. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, politiet og andre myndigheder. Når flygtninge bliver boligplaceret og integrationsansvaret overgår til kommunerne er der udgifter til etablering i bolig, integrationsydelse, danskundervisning, beskæftigelsesindsatser, sundhedsvæsnet m.m.

 

11. HVAD LEVER FLYGTNINGENE AF?

Mange flygtninge arbejder og forsørger sig selv. Flygtninge, der ikke har arbejde endnu, kan få offentlig hjælp til forsørgelse ligesom andre borgere i Danmark. For at få økonomisk hjælp skal man stå til rådighed for at tage et arbejde, søge efter job og deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et op til 5-årigt integrationsprogram med danskundervisning og virksomhedsrettede tilbud som fx virksomhedspraktik og løntilskud.

Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men en lovændring i 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 7 års lovligt ophold ud af de seneste 8 år i Danmark. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, vil i stedet modtage en såkaldt integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp.

Integrationsydelsen udgør i 2018 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før skat). Kontanthjælp i parentes:

Forsørgere, gift 8.653 kr. (14.993 kr.)
Forsørgere, enlige 12.364 kr. (14.993 kr.)
Ikke forsørgere over 30 år 6.182 kr. (11.282 kr.)
Hjemmeboende under 30 år 2.664 kr. (3.509 kr.)

Der kan efter ansøgning ydes et tillæg på 1.560 kr. ved bestået danskprøve på et vist niveau (Dansk 2). Dette dansktillæg ændres til en midlertidig danskbonus på ca. 1500 kr. i 6 måneder pr. 1. juli 2018, hvor integrationsydelsen også nedsættes med 3 pct.

Pension: Flygtninge i pensionsalderen har tidligere haft mulighed for at få fuld folkepension uanset opholdstid i Danmark. En lovændring i 2015 betyder imidlertid, at flygtninge først har optjent ret til fuld folkepension efter 40 års fast bopæl i Danmark. Har en flygtning haft mere end tre år, men mindre end 40 års ophold i Danmark vil de kun have ret til brøkpension.

Andre sociale ydelser: Flygtninge kan få en række økonomiske ydelser på lige fod med andre borgere fx boligstøtte. Fra d. 1. september 2015 blev der indført et optjeningsprincip for ret til fulde børne- og ungeydelser. Fra 1. januar 2018 forlænges optjeningsperioden for flygtninges ret til børne- og ungeydelser, så flygtninge og andre udlændinge først opnår ret til de fulde ydelser efter 6 års ophold i Danmark.

• Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad, tøj, hygiejneartikler m.v. Beløbet afhænger af bl.a. alder og familiestørrelse, overholdelse af kontrakt vedrørende arbejdsopgaver m.v. Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret – fx rengøring, deltage i undervisning og aktivering. Udgifter til kost, logi, kontante ydelser, transport og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. I 2017 var satserne for ydelser: tøjpakke (1.498,94 kr.), hygiejnepakke (120,83 kr.), babytøjpakke (2.997,88 kr.), børnetøjpakke pr. barn pr. 6. måned (704,57 kr.).

 

12. KOMMER FLYGTNINGE I ARBEJDE?

En del flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark, men flygtninge er i mindre grad i beskæftigelse end borgere med dansk oprindelse.

Der er en generel tendens til, at flygtninge kommer hurtigere i arbejde nu end tidligere. Andelen af alle fra flygtningeårgangene 2011-2016, som er i beskæftigelse, er større, jo længere tid de har opholdt sig i Danmark. I 2016 var 27 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark i beskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark heraf 40 pct. af mænd og 11 pct. af kvinder. Der er en stor variation fra kommune til kommune.

• Flygtninge kan have sværere ved at få arbejde end andre borgere, og færre flygtninge vurderes jobparate og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at deres faglige kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, de har fysiske og psykiske følger af flugten, og de mangler netværk. Flygtninge ’taber’ ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer den tid, det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau.

• Omkring hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Nogle traumatiserede kan have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job.

• Ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere er højere end for den øvrige befolkning. I årene fra 1995 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere markant dvs. andelen i beskæftigelse blandt personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Den faldt igen i perioden 2008-2015 under den økonomiske krise.

I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund på 53 pct. for mænd og 45 pct. for kvinder, hvor det tilsvarende tal for indvandrere med vestlig baggrund er henholdsvis 69 pct. for mænd og 58 pct. for kvinder. Til sammenligning er tallet 77 pct. for mænd og 73 pct. for kvinder med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen er afhængig af oprindelsesland, opholdstid i Danmark og opholdsgrundlag.

 

13. LÆRER DE DANSK?

Flygtninge har ret til gratis danskundervisning. Forudsætningerne for at lære dansk afhænger bl.a. af alder og helbred, skolegang og uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet.

• Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, Danskuddannelse 1, 2 og 3. Flygtninge bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse de placeres på – det afhænger af deres skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, hvilket er en forudsætning for, at de flygtninge, der hurtigt kommer i arbejde, fortsat har mulighed for at gennemføre en danskuddannelse.

• Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til skolegang enten på en folkeskole eller i et særligt skoletilbud. Der er forskellige muligheder for at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet gennem modtageklasser.

• Småbørn fra 3–års alderen skal deltage i sprogstimulering – typisk i børnehaven – hvis en sagkyndig vurderer, at det er nødvendigt. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart.

• Asylansøgere skal deltage i undervisning og aktivering på asylcentrene. Undervisningen har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge og består i bl.a. undervisning i dansk eller engelsk. Undervisningen kan også omfatte fag, der kan gavne integrationen i Danmark eller forberede på en tilværelse i hjemlandet. Der er på visse betingelser mulighed for at få tilladelse til at arbejde på normale vilkår i Danmark.

• Asylansøgerbørn går i skole på centrene eller i nogle tilfælde i den lokale folkeskole. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Timetallet er som udgangspunkt det samme som i folkeskolen, og der undervises i alle folkeskolens fag. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog.

 

14. HVOR I DANMARK BOR FLYGTNINGENE?

Samlet set bor der flest flygtninge, indvandrere og efterkommere i og omkring København og andre større byer. Når flygtninge har fået asyl, afgør Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under integrationsprogrammet. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge og indvandrere i landets kommuner. Derfor bliver langt hovedparten af nye flygtninge fordelt til områder uden for de store og større byer i Danmark.

• Kommunen skal anvise en bolig til nyankomne flygtninge. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under integrationsperioden – de første fem år, hvor kommunen har integrationsansvaret – medmindre de flytter, fordi de har fået arbejde. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune i denne periode, skal det godkendes af tilflytningskommunen. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse, kan han eller hun miste retten til at følge integrationsprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. Pr. 1. oktober 2017 var antallet af 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsprogrammet og med under 5 års ophold i Danmark i alt 26.626 personer.

Pr. 1. januar 2017 boede knap en tredjedel (31,8 pct.) af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i de tre største kommuner (København, Aarhus og Odense). I Københavns Kommune boede der pr. 1. januar 2017 i alt 90.565 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

• Pr. 1. januar 2016 boede ca. 112.000 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i et enfamiliehus, hvilket svarer til 25 pct. og en stigning på 6 pct. siden 2006. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i en almen bolig, er faldet fra 60 pct. i 2006 til 52 pct. i 2016.

 

15. KAN DE FÅ FAMILIEN HERTIL?

Flygtninge kan søge om at få deres ægtefælle/samlever og mindreårige børn til Danmark. Voksne børn og forældre til voksne flygtninge kan som hovedregel ikke komme til Danmark.

• I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal blandt andet kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Når den herboende ægtefælle ikke er dansk statsborger, skal vedkommende yderligere opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav og beskæftigelseskrav. Flygtninge får imidlertid dispensation fra en række af disse krav, hvis de på grund af fortsat risiko for forfølgelse og overgreb ikke kan leve sammen som familie i hjemlandet.

• Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab.

• Flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan som udgangspunkt ikke få familien til Danmark i de første tre år efter opholdstilladelsen. Hvis deres opholdstilladelse forlænges udover de første tre år, kan de imidlertid opnå familiesammenføring på samme betingelser som øvrige flygtninge. Der kan undtagelsesvis opnås familiesammenføring tidligere, hvis et afslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

• I 2017 blev der givet i alt 7.017 tilladelser til familiesammenføring, heraf blev 2.236 tilladelser givet til ægtefæller og faste samlevere til en herboende flygtning og 2.610 tilladelser til mindreårige børn af herboende flygtninge. De største nationaliteter i 2017 var generelt set Syrien (588), Thailand (542), Filippinerne (452) og Eritrea (407).

Til sammenligning blev der i 2016 givet i alt 5.694 tilladelser til familiesammenføring for ægtefæller og faste samlevere, heraf 2.441 til en herboende flygtning. Der blev samme år givet 3.230 tilladelser til familiesammenføring for mindreårige børn af flygtninge i Danmark.

 

16. KAN BØRN VÆRE FLYGTNINGE?

Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre som ’uledsagede mindreårige asylansøgere’. Der har i de senere år været en markant stigning i antallet af børn, der søger asyl i Danmark. Således er antallet uledsagede børn, der søger asyl i Danmark steget fra 354 i 2013 til 1.184 i 2016. I 2016 kom 527 af disse børn fra Afghanistan, 121 fra Eritrea, 126 fra Marokko og 107 fra Somalia. I 2017 har 470 uledsagede mindreårige søgt om asyl.

• Uledsagede mindreårige børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. De anses dog som en særligt sårbar gruppe, hvorfor der er særlige retningslinjer for behandling af deres ansøgninger fx behandles ansøgningerne hurtigere. I 2015 og 2016 fik henholdsvis 500 og 450 uledsagede børn asyl eller opholdstilladelse af særlige grunde.

• Uledsagede børn, der ikke bliver anerkendt som flygtninge eller er for umodne til at gennemgå en asylprocedure, har i særlige tilfælde mulighed for at få en tidsbegrænset opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. Det er en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil som hovedregel gælde til barnet fylder 18 år eller barnet er moden nok til at gennemgå en asylprocedure.

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse, har under bestemte forudsætninger mulighed for efterfølgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrene. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem sammen.

På verdensplan talte UNHCR i 2016 ca. 75.000 uledsagede mindreårige asylansøgere i 70 forskellige lande.

 

17. ER FLYGTNINGE KRIMINELLE?

Generelt er kriminalitetshyppigheden højest blandt mænd og personer under 40 år - kriminalitet bliver således især begået af unge mænd. I gruppen af unge mænd, der er dømt for kriminalitet, er flygtninge, indvandrere og efterkommere overrepræsenteret. I ældre aldersgrupper er der ganske lille forskel.

• Overordnet er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere yngre end personer med dansk baggrund, hvilket er et af de forhold som har betydning for kriminalitetsniveauet. Andre forhold af betydning for kriminalitet er relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst.

• Et kriminalitetsindeks, der tager højde for alder og socioøkonomisk status, viser, at kriminaliteten i 2016 er 13 pct.højere for mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund og 140 pct. højere for efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning.

• Samlet set er kriminalitet begået af mænd i 2016 fordelt på 80,9 pct. af mænd med dansk baggrund, 9,9 pct. af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, 5,2 pct. af efterkommere med ikke-vestlig baggrund, 3,7 pct. indvandrere med vestlig baggrund og 0,3 pct. efterkommere med vestlig baggrund.

• Asylansøgere, der begår kriminalitet, kan fængsles eller idømmes udvisning. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængselsstraf. De vil ikke blive udvist, før asylsagen er afgjort.

• Personer med opholdstilladelse, herunder flygtninge, kan udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet. I så fald mister de deres opholdstilladelse. Hvis de på grund af risiko for forfølgelse ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, kommer de på såkaldt ”tålt ophold” i Danmark.

 

18. HVEM ARBEJDER MED FLYGTNINGE I DANMARK?

Offentlige myndigheder, private humanitære og faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge.

• Spørgsmål om asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, integration, danskundervisning m.v. hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen varetager også andre opgaver på udlændingeområdet, eksempelvis organisering af indkvartering til asylansøgere, boligplacering i kommunerne og udarbejdelse af statistik på udlændingeområdet. Flygtningenævnet er en klageinstans med ansvar for behandlingen af asylsager efter afslag i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet er klage-instans på afgørelser om familiesammenføring, permanent ophold og andre opholdssager.

• Når en flygtning har fået asyl, overgår ansvaret for flygtningene til kommunerne. Kommunerne kan aftale indbyrdes kvoter for, hvordan nye flygtninge skal fordeles. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne for, hvor mange flygtninge den enkelte kommune skal modtage afhængigt af landstallet for det pågældende år, og hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der allerede bor i kommunen.

• Kommunerne skal tilbyde et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Dette varer i et år og kan forlænges op til fem år. Integrationsprogrammets hovedmål er, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Kommunerne har ansvaret for indsatsen. Hovedindholdet i integrationsprogrammet er danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det tilrettelægges med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse inden for et år – opnås det ikke, så skal programmet forlænges i op til fem år.

• Det overordnede politiske ansvar for integrationsindsatsen hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her koordineres lovgivning og politik på integrationsområdet. Forsørgelseshjælp og beskæftigelsesindsatsen efter den 5-årige integrationsperiode hører under Beskæftigelsesministeriet, mens de øvrige økonomiske ydelser som f.eks. folkepension, boligstøtte og børne- og ungeydelser er fordelt under forskellige ministerier.

• Der findes tre typer asylcentre i Danmark: modtagelsescentre, opholdscentre og udrejsecentre. Dansk Røde Kors og enkelte kommuner driver de opholdscentre, hvor asylansøgerne bor, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark.

• Dansk Flygtningehjælp har sprogcentre, støtter frivilligt lokalt integrationsarbejde, rådgiver asylansøgere og flygtninge samt sælger integrationsydelser og giver konsulentbistand til kommunerne i forhold til voksne, børn og familier. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i asylproceduren, hjælper flygtninge der vil vende tilbage til hjemlandet, oplyser om flygtningeforhold og yder professionel tolkeservice.

 

19. HVAD BETYDER MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE?

Når flygtninge får asyl, er deres opholdstilladelse midlertidig, dvs. tidsbegrænset. Den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges hvert eller hvert andet år indtil man opfylder betingelserne for permanent ophold efter tidligst 8 års lovligt ophold i Danmark.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning eller indvandrer kan miste opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til deres ophold i Danmark ændrer sig: Hvis der ikke længere er risiko for forfølgelse, kan flygtninge miste deres opholdstilladelse. Familiesammenførte ægtefæller kan også miste opholdstilladelsen, hvis ægteskabet opløses. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet tager stilling til, om en flygtning med midlertidig opholdstilladelse skal rejse tilbage til hjemlandet.

• Efter tre års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme og opstille ved kommunalvalg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig. Stemmeret til folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet kan udvises, medmindre vedkommende risikerer at blive forfulgt i sit hjemland. Jo længere tid en flygtning har boet i Danmark, jo grovere kriminalitet og højere straf skal der til for at blive udvist. Hvis en udvist risikerer forfølgelse i hjemlandet, bliver personen boende i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det vil sige, at opholdstilladelsen bliver inddraget, og personen mister de fleste rettigheder. I de senere år er der sket en skærpelse af reglerne for udvisning ved kriminalitet.

• Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag eller ikke længere har behov for beskyttelse og ikke har en særlig tilknytning til Danmark, så kan opholdstilladelsen blive inddraget eller nægtet forlænget. Hvis en flygtning rejser på ferie eller andet kortvarigt ophold i sit hjemland, vil Udlændingestyrelsen undersøge om der ikke længere er behov for beskyttelse i Danmark.

 

20. KAN FLYGTNINGE BLIVE BOENDE I DANMARK?

Efter mindst otte års lovligt ophold i Danmark kan flygtninge og andre udlændinge søge om permanent opholdstilladelse, dvs. tidsubegrænset ophold.

• For at få permanent opholdstilladelse skal flygtninge, på lige vilkår med andre, opfylde en række krav. Der har tidligere eksisteret en særregel, der gjorde, at flygtninge i visse tilfælde kunne undtages for en række af de krav, der normalt stilles ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. På den måde kunne fx svært traumatiserede flygtninge opnå permanent ophold uden at kunne leve op til de almindelige krav. Denne særregel blev ophævet ved en lovændring i begyndelsen af 2016.

• Flygtninge kan derudover kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet i forhold til de gældende regler for tildeling af asyl.

• Gældende regler november 2016: For at få tidsubegrænset – altså permanent – opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge opfylde en række krav, bl.a. have bestået prøven på Danskuddannelse 2 eller tilsvarende. Der er også krav om ordinær beskæftigelse i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år, og de må ikke have modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse i de seneste 4 år. Folke- og førtidspensionister undtages fra kravet om ordinær beskæftigelse.

• Flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge, der har fået permanent opholdstilladelse, kan ikke få inddraget deres opholdstilladelse og blive tvunget tilbage til hjemlandet, selv om risikoen for forfølgelse ikke er der mere. Opholdstilladelsen kan dog inddrages inden for de første ti år, selvom den er blevet permanent, hvis flygtningen rejser på ferie i hjemlandet, og hvis risikoen for forfølgelse ikke er der mere.

 

21. HVORDAN FÅR FLYGTNINGE DANSK STATSBORGERSKAB?

Flygtninge kan søge om dansk statsborgerskab efter mindst otte års opholdstilladelse og uafbrudt ophold i Danmark. Flygtninge skal blandt andet bestå en danskprøve og en prøve om det danske samfund, dansk kultur og historie (indfødsretsprøven) for at blive danske statsborgere. Betingelserne for at få dansk statsborgerskab er ændret flere gange i de senere år.

• Gældende regler oktober 2015: Man skal bestå prøven på Danskuddannelse 3 (eller tilsvarende). I 2016 havde ca. 37 pct. af flygtninge forudsætningerne for at blive placeret på Danskuddannelse 1, ca. 54 pct. på Danskuddannelse 2 og ca. 9 pct. på Danskuddannelse 3. Flygtninge bestemmer ikke selv placeringen på danskuddannelse, som afgøres ud fra sproglige forsætninger og skole-/ uddannelsesbaggrund.

• For at blive dansk statsborger skal man herudover have permanent opholdstilladelse, man må ikke have forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet. Ansøgere skal endvidere være selvforsørgende det seneste år og 4½ år inden for de seneste 5 år.

• Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Det sker gennem vedtagelse af en særskilt lov. Udlændinge- og Integrationsministeriet indstiller de ansøgere, der opfylder kravene til optagelse på et lovforslag om meddelelse af indfødsret. Lovforslag om indfødsret fremsættes i Folketinget to gange om året – i april og oktober. Et dansk statsborgerskab betyder, at flygtninge på alle områder har de samme rettigheder og forpligtigelser som indfødte danskere. Pr. 1. januar 2017 havde knap 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere dansk statsborgerskab.

• Pr. 1. september 2015 kan man have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder, at en udenlandsk statsborger ikke skal løses fra andet statsborgerskab for at blive statsborger i Danmark.

• Flygtninge uden statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige. De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

 

22. REJSER FLYGTNINGENE HJEM IGEN?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprindelige hjemland – at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. Der er i perioden fra år 2000 til udgangen af 2017 i alt repatrieret ca. 5.000 flygtninge og indvandrere, hvoraf lidt mere end 2.000 er bosniere.

• Det kan være en vanskelig beslutning at vende hjem jo længere man har opholdt sig til Danmark. Først og fremmest skal familien kunne vende hjem til en tilværelse uden trusler og forfølgelse. Derudover skal der tages stilling til jobmuligheder, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også familierelationer i hjemlandet, familie og netværk i Danmark, oplevelser før og under flugten og ikke mindst, hvad repatriering vil betyde for ens børn.

• Repatrieringsloven i Danmark giver flygtninge mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og til etablering i hjemlandet. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i hjemlandet, vil ikke kunne få økonomisk støtte efter loven. Ældre og syge flygtninge, der ønsker at vende hjem, kan få økonomisk hjælp hver måned i op til fem år – eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til at nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse eller, at det ikke er muligt at skabe et eksistensgrundlag.

• Dansk Flygtningehjælp støtter flere steder i verden hjemvendte flygtninge – f.eks. med genopbygning af huse, skoler og brønde.

• Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge i Danmark om mulighederne for repatriering og om situationen i hjemlandet. Organisationen hjælper også med at planlægge den enkeltes repatriering. De fleste er vendt tilbage til Bosnien-Hercegovina, Iran, Vietnam og – efter Saddam Husseins fald – Irak. Frem til d. 30.11.2017 fik175 flygtninge støtte til at vende tilbage til hjemlandet. Heraf rejste 45 til Colombia, 36 til Somalia, 28 til Bosnien-Hercegovina og 22 til Rusland.

 

23. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I VERDEN?

Der er ca. 65,6 mio. mennesker på flugt verden over (UNHCR 2016). Heraf har 22,5 mio. forladt deres hjemland (ca. 5 mio. af disse er palæstinensere, der lever i lande i Mellemøsten), 2,8 mio. er ved at søge asyl i et nyt land, og 40,3 mio. er flygtninge i deres eget land – såkaldte internt fordrevne.

I de senere år har vi oplevet meget store stigninger i antallet af flygtninge. Fra 2013 til 2016 er antallet steget fra 51,3 mio. til 65,6 mio. mennesker på flugt. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter og kriser verden over i bl.a. Syrien, Sydsudan, Irak, Afghanistan, Somalia, og Den Centralafrikanske Republik.

Udover de store grupper af palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, kommer de største grupper af flygtninge, der har forladt deres land, fra Syrien (5,5 mio.), Afghanistan (2,5 mio.) og Sydsudan (1.4 mio).

 

24. HVORFOR BLIVER DE IKKE I NABOLANDENE?

Det gør de også. Langt de fleste flygtninge og internt fordrevne i verden søger tilflugt et andet sted i deres eget land eller i et naboland.

• Mere end 90 pct. af verdens 65,6 mio. flygtninge og fordrevne opholder sig i udviklingslande – relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien. Antallet af asylansøgninger i Europa, Nordamerika eller Australien var i alt cirka 1.750.000 i 2016. Omkring 1.115.000 af disse asylansøgninger blev indgivet i Europa.

• 40,3 mio. mennesker er på flugt i hjemlandet som internt fordrevne. I 2016 findes de største grupper i Colombia, Syrien, Irak, DR Congo, Sudan og Nigeria.

• Også blandt de flygtninge, der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. I den gruppe, der har forladt deres hjemland, befinder majoriteten (over 84 pct.) sig stadig i nabolande i samme region som deres hjemland. For eksempel huser Libanon, Jordan og Tyrkiet til sammen over 5 mio. syriske flygtninge.

• Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre, lejeboliger, efterladte bygninger eller på gaden.

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge videre på egen hånd. Nogle lande hverken kan eller vil tage imod flygtninge: Måske har de allerede mange tusinde flygtninge boende, måske er de i konflikt med det land, hvorfra flygtningene kommer eller er allieret med det regime, der udgør en trussel mod flygtningene. FN’s flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land, såkaldt genbosætning.

• De største værtslande for flygtninge er Tyrkiet (2,9 mio.), Pakistan (1,4 mio.), Libanon (1,1 mio.) og Iran (1 mio.).

 

25. HVOR MANGE FLYGTNINGE SØGER ASYL I EUROPA?

I 2016 søgte omkring 1,1 mio. personer asyl i de 28 EU-lande. Tyskland modtog omkring 70 pct. (720.000) af alle asylansøgninger i EU. Derefter fulgte Italien (120.000), Frankrig (76.000) og Grækenland (50.000). Danmark modtog 6.266 asylansøgninger i 2016, hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af alle ansøgninger i EU.

De fleste asylansøgere i Europa kom fra Syrien, Afghanistan og Irak.