© Eduardo Soteras Jalil
© Eduardo Soteras Jalil

Nagham og Raneem

 
 

Søstrene Nagham og Raneem spørger mindst en gang om ugen: ”Hvornår kan vi rejse hjem til Syrien?”

”Jeg bliver forlegen hver gang, de spørger. Før kunne de lege uden bekymringer og de havde et hjem. De var i sikkerhed. Nu bor vi i et telt med nærmest ingenting,” siger Ali Abdallah Mohammed, far til Nagham på syv og Raneem på otte.

Søstrene fortæller, at de prøver at få det bedste ud af det, der hvor de nu bor. Teltet ligger i Bar Elias-lejren, som er en af flere hundrede små uformelle lejre, der ligger spredt ud over Libanons Bekaa-dal.

”Hver dag tegner vi billeder af blomster og huse, så vores familie har smukke ting at se på. Vi savner vores hjem i Syrien, men vi er sammen.”

Fremtidsdrømmene er der også. ”Jeg vil være læge,” siger Raneem. ”Kunstner,” siger Nagham.

Foto: Eduardo Soteras Jalil / Dansk Flygtningehjælp