Syrien

 
 

Nødhjælp til den syriske befolkning

Den civile uro, som startede i Syrien i marts 2011, har udviklet sig til en regulær borgerkrig. 11,5 million mennesker eller knap halvdelen af den syriske befolkning er drevet på flugt (heraf 7,6 million internt i Syrien). FN estimerede i december 2014, at over 220.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten, mens mere end 12 millioner mennesker har brug for humanitær assistance i Syrien. Konflikten har både påvirket den syriske befolkning og sårbare grupper, f.eks. irakiske og palæstinensiske flygtninge samt migranter, der er rejst til Syrien for at arbejde.
Dansk Flygtningehjælp har siden juni 2012 (som en af meget få internationale organisationer) haft adgang til at yde nødhjælp i Syrien.

I løbet af 2015 fortsætter Dansk Flygtningehjælp med at hjælpe internt fordrevne syrere, irakiske flygtninge og andre sårbare grupper i Damaskus, Homs, Dara’a-provinserne, samt i Aleppo-provinsen.

Nødhjælp: uddeling af nødhjælp i form af bl.a. tæpper, maddresser, tøj og køkkenudstyr.

Infrastruktur og assistance i lokalsamfundet: Syv medborgercentre - fire i Damaskus, et i Homs, et i Dara’a og et i Aleppo-provinserne. Medborgercentrene vil hjælpe flygtninge med rådgivning vedrørende sociale, juridiske og uddannelsesmæssige spørgsmål, lægeundersøgelser og henvisninger til læger, udvikling af kompetencer og psykosocial støtte samt kvinderådgivning.

Shelter: Reparation, ombygning og vedligeholdelse af f.eks. offentlige bygninger til at huse flygtninge i såkaldte collective shelters.
Vand, sanitet og hygiejne: Mobile badefaciliteter til brug i collective shelters. Adgang til vand, badefaciliteter og sanitet samt vedligehold af disse faciliteter. Generel distribution af hygiejnepakker til internt fordrevne og konfliktramte mennesker.

Beskyttelse: Beskyttelse i områder med collective shelters. Rådgivning, individuelt og for familier. Hjælp med genanskaffelse af dokumenter som f.eks. identifikationspapirer samt juridisk støtte. Støtte til folk med særlige behov og særligt sårbare individer.

Uddannelse: Integration af flygtningebørn i det formelle skolesystem. Kvalitetsrådgivning til at støtte skoler, der integrerer flygtningebørn. Rehabilitering og materiel støtte til skoler, der integrerer studerende, der er flygtninge eller internt fordrevne.

Beskæftigelsesstøtte: Udvikling af færdigheder i form af praktisk uddannelse og praktikpladser. Forretningsudvikling/erhvervstræning og støtte til at øge flygtningenes indtægter ved at de kan påtage sig arbejde hjemme.

Humanitær Minerydning: Oplysning om miner og risici i skoler gennem Undervisningsministeriet.

Dansk Flygtningehjælp blev i 2007 autoriseret af den syriske regering til at operere i landet og yde assistance til irakiske flygtninge, som flygtede fra efterdønningerne af den amerikansk-ledede krig fra 2003 og den efterfølgende sekteriske vold, som startede i 2006. Danske Flygtningehjælp hjalp også andre flygtninge og syriske børn og familier med beskyttelse, social rehabilitering, uddannelse og såkaldte livelihood-projekter. I løbet af 2012, da Syriens interne konflikt eskalerede, skiftede Dansk Flygtningehjælp fokus til at hjælpe den konfliktramte syriske befolkning.

UNHCR - The UN Refugee Agency
www.unhcr.org
DANIDA - Danish International Development Agency
www.um.dk
Sida - Swedish International Development Cooperation Agency
www.sida.se
UNICEF
www.unicef.org/emergencies/syria/
The Syrian Arab Red Crescent
www.sarc.sy
SDC - Swiss Development Co-operation
www.sdc.admin.ch
ECHO
http://ec.europa.eu/echo/
OCHA / ERF
www.unocha.org/