Mellemøsten og Nordafrika

 
 

Mellemøsten og Nordafrika er fortsat et af verdens politiske og humanitære brændpunkter karakteriseret ved lokale og regionale konflikter og komplekse og uløste problemer med flygtninge og internt fordrevne.

Med millioner af flygtninge og internt fordrevne og politisk ustabilitet repræsenterer Mellemøsten en alvorlig humanitær udfordring og derfor også et fokusområde for Dansk Flygtningehjælp. De massive fordrivelser fra kriserne i Syrien og Irak har forværret situationen i regionen betydeligt.

Langvarige fordrivelser, vold og ustabilitet i Syrien, Irak, Libyen og på tværs af regionen har resulteret i en humanitær katastrofe. På den baggrund har Dansk Flygtningehjælp indtaget en ledende rolle i nødhjælp- og beskyttelsesindsatsen i regionen.

Dansk Flygtningehjælp har været tilstede i Mellemøsten siden 2003 og var en af de første internationale humanitære organisationer til at levere assistance efter invasionen af Irak i 2003. Gennem årene er indsatsen udvidet sig i takt med de komplekse fordrivelser både geografisk og i forhold til typen af assistance.

Dansk Flygtningehjælp er på nuværende tidspunkt tilstede i Irak, Syrien, Libanon, Jordan, Tyrkiet, Tunesien, Algeriet og Libyen. Dansk Flygtningehjælp yder assistance til de mest sårbare grupper af irakiske, palæstinensiske, libyske og syriske flygtninge, fordrevne, hjemvendte og migranter i regionen.

I Nordafrika er Dansk Flygtningehjælps indsats i Nordafrika fokuserer på mixed migration i Libyen og flygtninge, der krydser grænsen mellem Libyen og Tunesien. Dansk Flygtningehjælp leder sammen med FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR Protection Cluster for det vestlige Libyen og har en central rolle i monitoreringen af beskyttelsesbehov.

Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed Danish Demining Group (DDG) har en vital rolle i minerydningsprojekter, der håndterer udfordringer fra både nyere konflikter og krigsefterladenskaber helt tilbage fra 2. verdenskrig.

Dansk Flygtningehjælps indsats inkluderer både beskyttelse, husly, nødhjælp, vand og sanitet, indkomstgenererende projekter, humanitær minerydning og reduktion af væbnet vold. Dansk Flygtningehjælp arbejder tæt sammen med UNHCR og andre humanitære aktører for at hjælpe flygtninge, internt fordrevne, migranter og de omgivende værtsamfund.