Colombia

 
 

Vejen mod fred i Colombia

I november 2016 underskrev den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC (Colombias Væbnede Revolutionære Styrker) en fredsaftale og satte dermed punktum for mere end 50 års væbnet konflikt.  Dette er naturligvis en positiv udvikling, men der tilbagestår alvorlige problemstillinger, som der skal findes en løsning på. Disse bestå blandt andet i en stor gruppe på over 6 millioner colombianere, der på grund af vold, konflikt og væbnede gruppers tvangsovertagelse af landområder er internt fordrevne; derudover skal et endemisk problem med bosættelser og landrettigheder adresseres. Disse to problemer er hovedårsagerne til konflikter i Colombia. Demobilisering-, afvæbnings- og reintegrationsprocessen for FARC-medlemmer er også et problemområde, og ligeledes skal man sikre, at reintegrationen og deltagelsen af unge og kvinder finder sted.

Om fredsprocessen bliver en succes, afhænger af, hvordan fredsaftalen vil blive implementeret og støttet af det internationale samfund, samt af, hvor villige den colombianske regering og civilbefolkning er til at forholde sig til de problemstillinger og forhold, der vil have indflydelse på, hvordan fredsprocessen forløber. 

Ueksploreret krigsammunition

Det store antal miner og ueksploderet ammunition samt hjemmelavede eksplosiver udgør en betydelig hindring for en varig fred. Miner er blevet lagt ud af de forskellige parter i konflikten langs de stier, der blev brugt af forfølgerne og de militære styrker, der trak sig tilbage, samt langs lejre og baser, eller til at beskytte ulovlig dyrkning af kokaplanter.

Fredsaftalens ikrafttræden og legitimiteten og vedholdenheden af selve freden hænger direkte sammen med problemerne med miner og eksplosiver – især i forhold til aftalerne vedrørende en landbrugsreform, afslutning af konflikten og problemerne med illegal dyrkning og narkohandel.

Som led i fredsforhandlingerne lovede FARC at arbejde sammen med colombianske sikkerhedsstyrker for at rydde landminer i udvalgte områder i Colombia via et fredsskabende pilotprojekt. De nyligt overstående fredsforhandlinger og det humanitære pilotprojekt for minerydning mellem den colombianske regering og FARC giver grund til optimisme for fremtidige minerydninger i civilsamfundet. Den colombianske regering giver nu operationelle tilladelser til civile minerydningsorganisationer, hvilket, trods en langsommelig proces, er et positivt skridt i den rigtige retning mod at opbygge en civil humanitær minerydnings-kapacitet i Colombia.

Civile humanitære minerydningsorganisationer vil spille en særlig rolle i forhold til at sikre at fredsprocessen mellem den colombianske regering og FARC bliver langtidsholdbar. 

DDG i Colombia

DDG har haft kontor i Colombia siden 2011 og har primært fokuseret på kapacitetsopbygningsprogrammer for Post-Konfliktministeriet (nu kaldet Højrådet for Post-Konflikt, Menneskerettigheder og Sikkerhed) i Bogota.  DDG har også etableret et mine-program i Colombia, hvor der undervises i, hvordan man undgår ulykker med miner og eksploderet ammunition i de konfliktramte lokalsamfund i Meta- og Cundinamarca-provinserne.  DDG modtog sin tilladelse til at foretage undersøgelser og fjerne miner og ueksploderet ammunition i marts 2017.

I lyset af de vanskelige forhold i Colombia, som fremgår af ovennævnte, tror DDG på, at vi er i en position, hvor vi kan implementere programmer indenfor en lang række områder og dermed være med til at støtte en fredsskabende proces i Colombia. Nogle af de meget vigtige områder, der kræver en målrettet indsats, er: 

  • Støtte til reintegration af tidligere soldater i lokalsamfund som mulige repræsentanter for fred

  • Den udbredte tilstedeværelse af landminer og ueksploderede sprængstoffer, som påvirker en sikker tilbagevenden for den fordrevne befolkning og hindrer en produktiv brug af jorden

  • Mistro mellem sikkerhedsstyrker/ansvarlige myndigheder og civilbefolkningen

  • Rekruttering af unge til bander og kriminelle grupper

  • Manglende involvering af kvinder i fredsprocessen.