Kenya

 
 

Dansk Flygtningehjælp har opereret i Kenya siden 2005 og fokuserer på flygtninge og fordrivelsespåvirkede lokalsamfund, hvor arbejdet handler om at sikre beskyttelse og indkomstmuligheder. Dansk Flygtningehjælp arbejder i flygtningelejrene Dadaab og Kakuma samt Nariobi og Mombasa, hvor indsatsen gælder urbane flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp har etableret partnerskaber med en række NGO’er, FN organisationer og regeringsorganer for at understøtte varige løsninger for fordrivelsespåvirkede befolkningsgrupper i Kenya. Dansk Flygtningehjælp tror på, at varige løsninger er afgørende for flygtninge, der kan realiserer deres sociale og økonomiske potentiale og de værtssamfund, der mærker byrden ved at huse dem.   

Dadaab

Dansk Flygtningehjælp er den centrale partner for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) for projekter i Dabaab. Arbejdet inkluderer en bred vifte af støtteprogrammer for flygtninge og værtssamfund herunder akademiske og faglige stipendier til unge, udvikling af små virksomheder og fællesskaber, der kan understøtte låne og opsparingsinitiativer.

Dansk Flygtningehjælp leder arbejdet med at forhindre kønsbaseret vold i en del af Dadaab lejren gennem dialog, oplysning, rådgivning og håndtering af sager. Organisationen implementerer samtidig en række innovative landbrugsprojekter, der gennem moderne teknikker skal udvide kostpyramiden i lejren. Endelig yder Dansk Flygtningehjælp økonomisk støtte til somaliske flygtninge, der ønsker at vende hjem og registrerer dem samarbejde med FN’s fødevareorganisation WFP for at sikre dem fødevarer til seks måneder.

Nairobi og Mombasa  

Nairobi huser mere end 65.000 registrerede flygtninge mens Mombasa huser omkring 50.000 flygtninge fra Somalia, Etiopien, Congo, Rwanda, Eritrea og Sydsudan. Dansk Flygtningehjælps indsats for urbane flygtninge fokuserer på beskyttelse mod vold og andre rettighedskrænkelser herunder også kønsbaseret vold. Samtidig arbejder Dansk Flygtningehjælp på at forløse urbane flygtninges eget potentiale og give dem mulighed for at gøre en forskel i deres eget liv. Det sker blandt andet gennem erhvervstræning og interventioner, der skal gøre dem i stand til at finde et levebrød. Endelig yder Dansk Flygtningehjælp en fortalerindsats, der skal sikre en juridisk ramme og en national politik til håndtering af flygtninge.

Kakuma  

Den politiske krise i Sydsudan, der begyndte i december 2013 og den efterfølgende konflikt tvang et stort antal flygtninge til Kenya – størstedelen kvinder og børn herunder et stort antal uledsagede børn og børn separeret fra deres forældre. Dansk Flygtningehjælps program støtter unge flygtninge i Kakuma lejren gennem udvikling af grundlæggende livsfærdigheder og modstandsdygtighed, træning, stipendier og erhvervsfærdigheder. For at afhjælpe de mange traumer blandt flygtningekvinder startede Dansk Flygtningehjælp i 2015 et empowerment projekt, der skal hjælpe dem med at håndtere deres traumer. Dansk Flygtningehjælp har for nyligt indgået en partnerskabsaftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og vil stå for implementeringen af beskyttelsesaktiviteter i Kalobeyei lejren, der er åbnet nær Kakuma lejren for at huse flygtninge fra Sydsudan.