Djibouti

 
 

Dansk Flygtningehjælp startede humanitære operationer I Djibouti I april 2015 for at håndtere den voksende flygtningekrise i landet og strømmen af migranter og flygtninge fra Afrikas Horn – primært fra Etiopien og Somalia. Djibouti har traditionelt været transitland for migranter på vej til Yemen på ruten mod Saudi-Arabien eller golfstaterne. Djibouti har et af verdens højeste antal flygtninge målt per indbygger og samtidig passerer mere end 100.000 migranter gennem landet hvert år – det svarer til 10% af landets befolkning.

Dansk Flygtningehjælp er implementerende partner for FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og arbejder for at sikre beskyttelse og levebrød i til flygtninge i de eksisterende lejre – Ali Addeh og Holl Holl.

Siden volden eskalerede i Yemen tidligt i 2015 har Dansk Flygtningehjælp på grund af sit fokus på kønsbaseret vold og beskyttelse af børn en ledende aktør i beskyttelsesarbejdet til fordel for yemenitiske flygtninge i Djibouti. Vand og sanitet i Markazi flygtningelejren er et andet fokusområde.