”Vil du have min autograf? Den bliver mange penge værd”

Yunes er fodboldfan – og potentiel professionel fodboldspiller. Selvtilliden mangler i hvert fald ikke for den 12-årige dreng, der sammen med sin familie er flygtet fra Afghanistan.
 
 

Christiano Ronaldo og Real Madrid er de første ting Yunes nævner, når man starter en samtale med ham. Han er nemlig kæmpe fan af begge og en af de eneste ting, han har taget med fra hjemlandet Afghanistan er en Real Madrid-trøje. Og ligesom hos idolet Ronaldo er det ikke selvtillid, der mangler for 12-årige Yunes.

”Jeg er rigtig god til at spille fodbold. Jeg bliver altid valgt først, når der skal laves hold i skolegården. Vil du gerne have min autograf? Den bliver mange penge værd, når jeg en gang bliver professionel fodboldspiller,” fortæller Yunes.

Fungerede som tolk

Det er dog ikke kun på fodboldbanen, men også i klasselokalet, at Yunes viser sit værd.

”Vi har været sammen med en masse andre afghanere på turen. Jeg har flere gange fungeret som oversætter til engelsk for gruppen, når vi kom til et sted, hvor vi ikke kunne snakke med folk,” siger Yunes, der på billedet ses sammen med sin lillebror på 8 år.

Bange for Taleban

Yunes’ mor supplerer, at hun er meget stolt af Yunes. Men selv talent for såvel en fodbold og en blyant er ikke nødvendigvis nok til at kunne leve et ordentligt liv derhjemme.

”Vi har boet i Iran, og det er rigtig hårdt for afghanere, fordi vi bliver behandlet meget dårligt. Det eneste sted, Yunes kunne hævde sig, var på fodboldbanen. Men det var ikke noget værdigt liv for mine børn. Vi tog derfor tilbage til Afghanistan, men det var ikke bedre. Jeg var decideret bange for, at mine drenge skulle blive hvervet af Taleban en dag, som jeg har set det ske med mange andre unge drenge. Vi er flygtet for deres skyld,” fortæller Yunes’ mor på 32 år, der ikke vil have sit navn frem.  

Børnene skulle bæres

Familien er rejst med en gruppe afghanere, som de mødte på rejsen. Det har været en uvurderlig psykisk støtte at have hinanden på den udmattende tur. Men turen har trods det været enormt udmattende.

”Flere af mine børn skulle bæres hen over bjergene i Iran og Tyrkiet, og det er meget hårdt, fordi man så næsten ikke kan gå næste dag – men det er man nødt til igen, fordi der ikke er mulighed for at vende om. Flere af bjergene var dækkede af sne, og nogle døgn var vi nødt til at gå 16 timer i træk, men det eneste jeg har tænkt på har været at få mine børn i sikkerhed. Jeg har grædt flere gange, når de har været faldet i søvn og på mange måder forstår jeg slet ikke, at vi stadig er i live,” forklarer Yunes’ mor, der i alt har tre drenge, hvoraf Yunes er den ældste.

Truet med pistoler

Turen igennem Iran og Tyrkiet var den fysisk hårdeste, men efter at have kæmpet sig igennem Tyrkiet, skulle familien tage den farlige tur i en overfyldt gummibåd henover det Ægæiske Hav.  

”Da vi i Tyrkiet endeligt fik chancen for at komme i bådene, accepterede vi at være for mange i båden. Men vi havde heller ikke rigtigt noget valg, fordi smuglerne truede os ombord med pistoler. Vi nåede oprindeligt at forsøge 4 til 5 gange, efter vi var kommet til kysten i Tyrkiet. Flere gange blev vi stoppet af det tyrkiske politi og måtte overnatte i skoven. Da vi endelig kom med båden var den punkteret, og vi var tæt på at drukne. Jeg frygtede for mine børns liv. Jeg kunne ikke bære, hvis de skulle dø, nu vi endeligt havde taget flugten for at de kunne få sig en bedre fremtid. Men vi blev heldigvis reddet af kystvagten,” forklarer Yunes’ mor.

Afghanerne blev sejlet til den græske ø Chios, hvor de overnattede en enkelt nat, inden de tog færgen videre mod Athen. 

”Vi er lykkelige over, at vi er kommet hertil. Vi har taget turen for vores børns skyld; for at de ikke skal blive talebanere og for at de skal få sig en uddannelse,” siger Yunes' mor.