Alex Joseph Lubari med sin hustru Harriet og døtrene Kristin, Mary og Josephine. For Alex handler alt om dem: "Nu ønsker jeg intet andet, end at de kan komme i skole og få sig en uddannelse. Det er det vigtigste i min verden nu.”

Sult og vold tvang Alex og hans familie på flugt

Sydsudanesere fortsætter med at flygte ud af landet i jagten på sikkerhed og på mad. Borgerkrig og hungersnød rammer civilbefolkningen, der lever i konstant frygt for døden, fortæller en familie, der søgte mod Uganda for at finde fred.

05.06.2017

”Vi kom for at finde mad. Der er ikke noget at spise i Sydsudan,” siger Alex Joseph Lubari.

Han og familien forsøgte først at overleve i den sydsudanske bush, efter overfald og voldelige kampe tvang dem til at forlade deres hjem. Men det blev også for farligt.

”Når vi forsøgte at tage tilbage til vores marker for at finde noget at spise, var der stor fare for, at vi ville møde soldater. Det er svært at slippe væk fra dem igen, og hvis de fanger dig, så slår de dig ihjel.”

2017_04_02_DRC_Uganda -8_opt

Alex kommer fra byen Yei i det sydlige Sydsudan, hvor han tidligere tjente penge på at køre taxa med en Boda Boda motorcykel og på at dyrke et lille stykke jord, der lå nogle kilometer uden for byen.

”Men det blev for farligt. Nogle gange så jeg dræbte mennesker, der lå i gaderne. Jeg ønskede ikke, at det skulle ske for min familie,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: FOR ENDEN AF FLUGTEN VENTER ET JORDLOD I UGANDA

Derfor gik turen i første omgang til bushen, men efter et stykke tid, havde han ikke længere råd til at købe mad. Hans lille opsparing var næsten væk, og han tog derfor en svær beslutning.

”Jeg har brugt de sidste penge, jeg havde tilbage, så vi kunne klare os på turen hertil.”

Frugtede for sine døtres liv

Sammen med sin hustru, Harriet, og deres tre døtre begyndte han turen til fods mod den ugandiske grænse. De havde en cykel, som han havde pakket deres baggage på. Døtrene skiftedes til at sidde på den, mens Alex trak den.

Det var en svær tur, for de store veje var ifølge Alex for farlige at benytte sig af.

”Vi var nødt til at gå igennem bushen og de små veje. I dag ser du næsten ikke nogle biler på de store veje. Folk er for bange til at bruge dem. Hvis du bliver stoppet af de forkerte, så dræber de dig,” fortæller han:

”Når man bevæger sig i en gruppe, må man sende én i forvejen og sikre sig, at vejen er sikker. Den person, der går i forvejen, ofrer virkelig sig selv. Når personen tager afsted, siger han: ”Hvis ikke jeg kommer tilbage, så skal I finde en anden vej.”

2017_04_02_DRC_Uganda -16_opt

Alex er både lettet og lykkelig over at være nået frem i sikkerhed i Uganda.

Nu håber han, at familien får hjælp til at klare sig den første tid, indtil han kan finde sig et arbejde og forsørge dem.

LÆS OGSÅ: 17 ÅR OG MOR FOR SINE SØSKENDE

”Nu lægger vi vores liv i andres hænder. Vi er taknemmelige for al den hjælp, vi kan få. Vi har ikke kunne tage meget med os - kun lidt tøj, nogle køkkenting og det sidste af det mel, vi havde tilbage derhjemme.”

For Alex handler det ikke længere om ham selv, men om de tre piger.

”Jeg tog hertil, så de ikke ville blive slået ihjel i bushen. Nu ønsker jeg intet andet, end at de kan komme i skole og få sig en uddannelse. Det er det vigtigste i min verden nu.” 

Afrikas mest omfattende flygtningekrise

Sydsudan har med få års undtagelser været i krig i mange årtier. I 2011 blev landet uafhængigt fra Sudan og blev dermed verdens yngste nation. Allerede to år efter fejringen af uafhængigheden, blev landet dog kastet ud i en brutal borgerkrig. Siden 2013 er mere end 300.000 mennesker anslået at være blevet slået ihjel, mens over to millioner er internt fordrevet i selve Sydsudan og over 1,5 millioner er flygtet til nabolandene, primært til Uganda, Kenya og Etiopien. Alene Uganda har taget imod omkring 800.000 sydsudanesiske flygtninge. I juli 2016 skete en genopblussen af kamphandlinger og styrken af flygtninge tog til i omfattende grad. Der flygter stadig over tusinde mennesker dagligt fra landet.

Dansk Flygtningehjælp arbejder både i selve Sydsudan og i nabolandene Uganda, Kenya og Etiopien med at tage imod de mennesker, der søger i sikkerhed uden for landets grænser.