Ramadan bar sin handicappede datter på ryggen, da han flygtede fra kampene mod Islamisk Stat

Ramadan, ægtemand og far til fire børn, fortæller her historien om at redde sin familie efter Islamisk Stat overtog kontrollen med deres by.
 
 

23.06.2017

I denne uge fejrede man Fars Dag i Mellemøsten – og fejrede hverdagens helte, som er der for deres børn, selvom eksempelvis et land som Irak er plaget af konflikt og en enorm humanitær krise. En af disse helte er Ramadan, en 37-årig far til fire, som endte med at blive tvunget på flugt som følge af Islamisk Stats fremmarch i Irak.

IS overtog kontrollen med Ramadans landsby i det nordlige Irak i 2014, hvilket satte en brat stopper for det fredfyldte liv, som både hans familie og tusindvis af andre havde. De to år, hvor de levede under IS' styre var ekstremt hårde ved Ramadan og familien, der oplevede vold omkring dem og forfærdelige levevilkår, der blev opretholdt af den militante gruppe.

Da den irakiske hær begyndte deres fremmarch mod IS i efteråret 2016 gik tingene fra slemt til værre, da de nu var fanget i en aktiv krigszone og stod med det forfærdelige valg, om de skulle blive eller forsøge at flygte hen over frontlinjen. Ramadan og hans familie fandt sig fanget midt i voldsomme kampe.

"Min landsby blev et meget farligt sted, eftersom der var hårde ildkampe og området, hvor vi boede, blev bombet. MåleT var tydeligvis biler og huser, der var omgivet af civile,” forklarer Ramadan.

Jobs, medicin, mad og bleer til børn havde længe været en mangelvare i landsbyen og gjort det daglige liv meget vanskeligt, men eftersom familien nu befandt sig midt i kampene, besluttede Ramadan, at det var på tide at flygte mod sikkerhed.

Med kun en smule tøj på kroppen og få basale ting, de kunne have med, pakket i to poser, førte Ramadan sin kone og små børn væk fra deres hjem til fods, og de bevægede sig meget stille for at undgået blive opdaget – og ikke mindst de dødbringende landminer, som lå mange steder i udkanten af ​​landsbyen.

"Jeg bar min handicappede datter, og min kone holdt vores etårige baby, mens Ahmed på 10 år og og Huda på 12 bar vores tunge poser på ryggen," siger Ramadan. Trods deres bestræbelser på at bevæge sig hurtigt, men samtidigt roligt, blev de opdaget af en snigskytte, som skød efter dem, men heldigvis ramte han ikke.

To timer senere ankom Ramadan og hans familie til den irakiske hærs position, hvorfra de blev taget til et af mange steder, der huser internt fordrevne, før de blev overført til Dibaga lejren i det nordlige Irak. Da mændene blev skilt fra kvinderne og børnene, tog Ramadan et sidste øjeblik for at trøste og forsikre sin kone om, at det nok skulle gå alt sammen.

"Kvinderne og børnene blev taget i et køretøj, mens mændene blev placeret i et andet," fortæller han. "Før vi kom ind i bilen, fik jeg chancen for at tale kortvarigt med min kone. Jeg fortalte hende, at hun skulle koncentrere sig om at passe børnene - og at vi ville mødes igen i lejren. "

Familiens adskillelse var meget hård, forklarer Ramadan og tilføjer, at såvel ham, hans kone og børnene alle fik forskellige sygdomme, mens de var inde i de trange faciliteter, hvor folk opholder sig, indtil de får mulighed for at blive bosat i teltene i lejren.

"Jeg fik influenza i fem dage, mens min kone og børn led af noget udslæt på huden," siger han. Gennem hele forløbet, lykkedes han de fleste dage med at finde sin kone og forsikre hende om, at det hele nok skulle gå. "Jeg talte med min kone omkring hver anden dag," fortæller han. "Vi aftalte at mødes ved hegnet, der adskilte os, og så fortalte hun mig, hvordan vores børn havde det."

Det var først sytten dage senere, at familien endelig blev genforenet. Da de var sammen igen, forsøgte de at starte deres nye liv og skabe en dagligdag.

"Min datter Huda og min søn Ahmed gik i skole og var så glade for det, men de blev tvunget til at opgive deres studier i de to år, vi var under IS-kontrol, og tidligere fik mine yngre børn fik også de vaccinationer, de havde brug for, men det stoppede også, da IS kom og overtog kontrollen," sagde Ramadan.

Nu, mange måneder senere og langt fra hans hjem ved bredden af ​​Tigris-floden, arbejder Ramadan for at støtte sin familie, forsøge at fastholde en følelse af et normalt liv for sine børn og ikke mindst nyde at bruge tid sammen som en familie.

Dansk Flygtningehjælp arbejder i områderne omkring Mosul, hvor folk flygter fra kampene mod Islamisj Stat. Vi sikrer hurtig og basalt nødhjælp, adgang til rent drikkevand og beskyttelse i de lejre, som Dansk Flygtningehjælp bestyrer. Dansk Flygtningehjælp står for alt vand og sanitet i Dibaga-lejren, der ligger syd for Mosul.