Foto: Klaus Bo

Lånegrupper giver flygtninge en fremtid

En af de største udfordringer for flygtninge er at finde arbejde og forsørge sig selv. Samtidig er det nær umuligt at få lån til at starte sin egen virksomhed. Låne- og sparegrupper bygger sociale netværk blandt flygtninge og giver mulighed for, at de selv kan skabe deres levevej.
 
 

De mødes i den lokale, congolesiske kirke. Der er ingen, der har nok plads til alle hjemme. De fleste bor i små et-værelses lejligheder eller faldefærdige skure. Låne- og sparegruppen Msingi - fundament - består af 27 personer, de fleste med congolesisk baggrund. De mødes hver uge for at spare op sammen. Msingi er nøglen til deres fremtid.

De har kun været i gang to måneder, så der er endnu ikke kommet så mange penge i kassen. Hver person lægger 100 kenyanske shilling (små 8 kroner) om ugen og når alle har bidraget låner de puljen ud til dem, der har de bedste planer for, hvordan de skal investeres. Man kan låne op til tre gange de beløb, man har sparet op, og langt de fleste bruger pengene til at starte små virksomheder.

"De her grupper kan virkelig ændre folks liv," fortæller Jane Njuguna, som er ansat hos Dansk Flygtningehjælp til at træne og hjælpe grupperne.

Det seneste halvandet år har hun trænet 63 låne-sparegrupper. Med mellem 20 og 30 medlemmer i hver, er det omkring 1500 flygtninge, som har fået mulighed for at spare op og låne.   

"Grupperne gør dem i stand til selv at handle og ikke blot sidde og vente på, at der kommer en organisation og hjælper dem. På den her måde, kan de selv skabe deres fremtid," siger Jane, som stolt tilføjer:

"Jeg elsker mit arbejde."

Designstudie i den et-værelses

I den anden ende af kirken en anden gruppe, som har været i gang i over et år. Her er mange af medlemmerne godt i gang med deres forretninger. En af dem er 53-årige Joseph Ruragi, der ligesom de fleste andre i de her to grupper, stammer fra DRCongo. I marts lånte han 10.000 shilling (770 kroner) for at starte en virksomhed, hvor han køber tekstiler og hans kone og en anden kvinde syr så farvestrålende, traditionelle kjoler, de så sælger færdige på markedet.

Sy-værkstedet er i deres lille værelse, hvor de bor sammen med deres syv børn.

"Til at starte med kunne jeg købe ti stykker stof. Nu har jeg nok til at købe 30 stykker. Min forretning går godt, men der er ikke nok penge. Jeg har brug for at kunne udvide forretningen mere," siger Joseph. 

Han mangler at betale 2.000 shilling tilbage af lånet og glæder sig til, at det er sket, så han kan låne igen og udvide forretningen.

"Før jeg kom med i gruppen havde jeg store problemer. Vi levede i fattigdom og jeg havde ikke råd til at betale for skolegang til mine børn. Men siden jeg fik hjælp til at starte forretningen, betaler jeg altid husleje til tiden, vi får mad hver dag og mine børn kommer i skole," siger han.

Banklån er ikke en mulighed

Et af de store problemer for flygtninge i Nairobi er manglende mulighed for at få lån eller oprette konto i banker. Dansk Flygtningehjælp har de seneste år gjort et stort stykke arbejde for at få kenyanske banker til at lade flygtninge åbne kontoer. Men uden egne midler eller ejendele at stille som sikkerhed, er det mere eller mindre umuligt at få et lån i banken.

Derfor er spare-lånegrupperne for mange den eneste mulighed for at skabe sig en fremtid. Den mulighed har den 45-årige enke Jean Nyamugisha grebet.

"Gruppen har givet mig mulighed for at starte min forretning. Jeg køber tekstil på markedet i centrum af Nairobi for 1.000 shilling og sælger så herude for 1.500. Inden jeg åbnede min virksomhed, solgte jeg småting på gaden for at overleve. Men i dag har jeg et stabilt liv og kan både betale husleje og skolegebyrer for mine fem børn."   

"Om et år vil jeg gerne have en bod på markedet, så jeg kan sælge stof i massevis."