Mary Yangi (bagerste række i midten) ses her sammen med nogle af medlemmerne fra kvindegruppen. Fra venstre er det: Mary Sarah, 28, Majak Aluel, 50, Rejoice Daya, 55, Mary Yangi, 49, Victoria Madong, 60 og Jane Madong, 44. Alle fotos: Tobin Jones / Dansk Flygtningehjælp

Kvindegrupper giver både venskaber og et bedre liv

Livet er blevet markant bedre for 49-årige Mary Yangi, efter hun kom med i et kvindeprojekt, som Dansk Flygtningehjælp laver i det nordvestlige Uganda med støtte fra Lisa og Gudmund Jørgensens Fond.

06.06.2017

Det var risikoen for at blive voldtaget, der fik Mary Yangi til at forlade Sydsudan sammen med sin familie i 2004.

”Det var meget slemt med voldtægter. De gjorde dét mod kvinderne, og slog mændene ihjel. Derfor tog vi derfra,” fortæller hun.

Men blot et år efter familien ankom til Uganda, døde hendes mand, og Mary stod alene med syv børn. 

”Så havde jeg pludselig ansvaret for vores børn alene. Det var meget hårdt,” siger hun om den første tid som flygtning i Uganda.

2017_04_03_DRC_Uganda -22_opt

Mary blev flyttet fra Adjumani-lejren til Rhino-lejren, hvor hendes nu afdøde mands forældre boede;

”De kunne hjælpe mig lidt med børnene - jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.”

I dag har tingene forandret sig markant for Mary. Hun er ikke længere afhængig af andres hjælp. Hun klarer sig selv, og mener selv, at det gør hun faktisk ret godt.

Situationen så ellers ret håbløs ud, men en dag kom én af Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Rhino-lejren og fortalte, at de havde brug for kvinder til et nyt projekt.

”Og så sagde jeg; ’mig, jeg er lige her’,” siger Mary og griner højt.

LÆS OGSÅ: FOR ENDEN AF FLUGTEN VENTER ET JORDLOD I UGANDA

Hun kom med i projektet, der hedder ’Women in Africa’ og er støttet af Lisa og Gudmund Jørgensens Fond. Det handler om at give kvinder i sårbare situationer - eksempelvis enlige mødre – støtte til selvforsørgelse gennem små lån og undervisning, så de kan klare sig selv. ’Women in Africa’ kører nu på 8. år:

”Jeg har fået træning i, hvordan man styrer en forretning, hvordan gruppedynamikker virker, og hvordan jeg bliver en bedre leder. Jeg har også fået træning i at dyrke min jord bedre, så nu får jeg langt mere ud af den. Jeg har også været på et kursus i alternative måder at forsørge mig selv på, så nu har jeg lært at lave olie til kroppen, som jeg sælger.”

Markant forskel på før og nu

I dag er Mary Yangi desuden forkvinde i en såkaldt ’låne- og sparegruppe’, hvor gruppens medlemmer hjælper hinanden med at spare op og yde lån til hinanden. På den måde kan de investere og udvide deres voksende forretninger, købe såsæd til markerne og investere i bedre værktøj.

”Projektet har haft en enorm betydning for mig og gjort en stor forskel på mit liv dengang, jeg ankom til lejren, og nu. I dag har jeg styr på mit eget hjem, og jeg har ikke længere brug for at spørge andre om, hvordan man gør ting. Det har styrket mig utrolig meget,” siger hun og begynder at remse op:

LÆS OGSÅ: 17 ÅR OG MOR FOR SINE SØSKENDE

”Jeg har kunnet købe en solcelle og en lampe, så jeg kan have lys i min hytte om aftenen. Jeg har også kunnet købe en ged. Og et simkort til en telefon, så folk nu kan få fat på mig.”

Vigtigst af alt har hendes ekstra indtjening endvidere gjort det muligt at få råd til at betale skolepengene, så hendes datter kan få sig en uddannelse.

2017_04_03_DRC_Uganda -49_opt

Derudover har låne-sparegruppen ført gode venskaber med sig. Kvinderne passer nemlig både på hinanden fagligt og privat, fortæller Mary. Og hun bakkes op af flere af gruppens medlemmer, der nysgerrigt er dukket op for at støtte Mary. De nikker ivrigt og bekræftende.

Mary henter gruppens aflåste pengekasse, som hun viser frem, mens hun forklarer, at selvom de stoler blindt på hinanden, er der et indbygget sikkerhedsnet i låne-sparegruppens opbygning. Som forkvinde passer hun på pengekassen, men nøglerne til dens tre låse har hjemme hos andre af gruppens medlemmer. Uden at alle er tilstede, kan pengekassen ikke åbnes.

LÆS OGSÅ: VINCENT HAR STORE PLANER - HAN MANGLER BARE EN PRINTER

”Da jeg først ankom hertil, var det virkelig hårdt. Jeg havde svært ved at klare mig og skaffe mad på bordet til os hver dag. Men prøv at se mig nu,” siger Mary smilende, mens hun peger rundt på den fine, fejede gårdsplads, hvor hendes ged og nogle høns løber rundt mellem hinanden og solcellen, der sørger for lys i mørket, når det falder på senere.

”I dag går det godt,” siger hun.

Projekt ’Women in Africa’

Projektet er støttet af Lise og Gudmund Jørgensens Fond og er rettet mod kvinder i sårbare positioner som f.eks. enlige forsørgere, unge mødre eller andre i udsatte positioner i to flygtningelejre i delstaten West Nile i det nordvestlige Uganda. Projektet tilbyder personligt tilrettede forløb, som f.eks. styrker kvinders læse- og regnefærdigheder, deres forretningsforståelse og giver konkret træning i håndværk, der vil gøre dem i stand til at starte egne minivirksomheder. Projektet startede i 2009 og bliver udført af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med de lokale, ugandiske myndigheder og retter sig både mod sudanesiske flygtninge og ugandere.

Det er ét af flere projekter, som Dansk Flygtningehjælp driver i området, der har sigte på at hjælpe flygtninge og lokale ugandere fra værtssamfundet med at finde beskæftigelse og blive selvforsørgende.   

2017_04_02_DRC_Uganda -47_opt

Afrikas mest omfattende flygtningekrise

Sydsudan har med få års undtagelser været i krig i mange årtier. I 2011 blev landet uafhængigt fra Sudan og blev dermed verdens yngste nation. Allerede to år efter fejringen af uafhængigheden, blev landet dog kastet ud i en brutal borgerkrig. Siden 2013 er mere end 300.000 mennesker anslået at være blevet slået ihjel, mens over to millioner er internt fordrevet i selve Sydsudan og over 1,5 millioner er flygtet til nabolandene, primært til Uganda, Kenya og Etiopien. Alene Uganda har taget imod omkring 800.000 sydsudanesiske flygtninge. I juli 2016 skete en genopblussen af kamphandlinger og styrken af flygtninge tog til i omfattende grad. Der flygter stadig over tusinde mennesker dagligt fra landet.

Dansk Flygtningehjælp arbejder både i selve Sydsudan og i nabolandene Uganda, Kenya og Etiopien med at tage imod de mennesker, der søger i sikkerhed uden for landets grænser. 

2017_04_01_DRC_Uganda -27_opt

Rhino-lejren - ikke som andre flygtningelejre

De kalder det egentlig ikke en flygtningelejr. I hvert fald ikke officielt. Rhino-lejren i det nordvestlige Uganda bliver i stedet beskrevet som en bosættelse. Her er der ikke - som i de fleste andre flygtningelejre - række efter række af tæt sammenstuvede telte. I stedet får flygtninge, der kommer til Rhino et lille plot jord, som de kan blive på og dyrke. På et stort område er 'lejren' så indrettet i små landsbyer, der ligger spredt blandt værtssamfundet bestående af ugandiske landsbyer.