Konstitueret chief Sammy Tioko (th) forsøger at guide de unge i området i retning af andre karrierevalg end kvægrøveri. Foto: Klaus Bo.

Hvis jeg ikke kan blive kvægrøver, hvad kan jeg så blive?

Gennem umindelige tider har røvertogter efter kvæg været en fast tradition i lokalsamfundene omkring den kenyansk-ugandiske grænse. Men som led i en samlet strategi for at skabe fred i området, forsøger DDG og lokale ledere nu, at åbne ungdommens øjne for andre karrieremuligheder.
 
 

20.09.16

Lodwar ligger i det nordvestlige Kenya. Byen og oplandet omkring den har omkring 50.000 indbyggere og er hjertet af Turkana-regionen, hvor kernen af økonomien altid har været kvæghyrderne. Når man spørger folk, om de er kvægdrivere, så ser de undrende på en og svarer: "Selvfølgelig."

Kvæget er omdrejningspunktet for befolkningens tilværelse i Turkana og de omkringliggende regioner. Og i umindelige tider har røvertogter også været det.

LÆS OGSÅ: DDG skaber fred i landsbyer og på tværs af grænsen

"Sådan har det altid været her," fortæller Raphael Locham, der leder Danish Demining Group (DDG)'s kontor i Lodwar.

Alternative karrieremuligheder

"Det her sted plejede at være en slagmark," siger han på et tidspunkt og peger ud over landskabet på vej fra Lodwar til landsbyen Lorengippi, der ligger omtrent 100 kilometer sydvest for byen.

Men de seneste år har DDG iværksat et omfattende arbejde med konfliktløsning, hvor der blandt andet er arrangeret dialogmøder - fra det helt lokale plan til møder på tværs af den kenyansk-ugandiske grænse.  

"At tage på røvertogt er både en manddomsprøve, når man når puberteten, og samtidig en mulighed for at genskabe sin kvægflok efter tørkeperioden. Samtidig bliver de unge ikke påvirket udefra. De ved simpelthen ikke, at man leve på andre måder," siger Raphael Locham.

LÆS OGSÅ: "Politiet er jo også mennesker" 

DDG's ansatte og de lokale myndigheder arbejder derfor sammen i forsøget på at åbne særligt de unges øjne for, at de kan tjene penge på andre måder end gennem røvertogterne.  

"Vi prøver at vise dem, at der findes andre måder at leve sit liv på," siger Sammy Tioko, der er konstitueret chief i Lokiriama (øverste embedsmand i mindre landsbyer, red.).

 Han arbejder tæt sammen med DDG og har været på flere kurser gennem organisationen, senest i mægling og konflikthåndtering.

"Vi anbefaler f.eks. at folk sælger noget af deres kvæg, inden den tørre periode begynder, så de ikke tørster ihjel. Med de penge, de tjener på kvæget, kan de så starte en forretning, hvor de kan tjene penge. Andre kan blive bygningsarbejdere, når der laves anlægsarbejde i området, eller de kan blive del af låne-sparegrupper, så de kan få mulighed for at låne til at starte egen forretning," siger Sammy Tioko.

DDG er en minerydningsenhed under Dansk Flygtningehjælp.